Video: Tredie lektion med Zazu & Maria
Dette er den tredie lektion med Zazu og Maria. Vi har endnu engang taget billeder og filmet det meste af lektionen.
I denne lektion arbejder vi på at have Zazu mere stabil i det dybe stræk.
Maria syntes ikke at Zazu ville strække sig helt dybt. Zazu har i de tidligere lektioner strakt sig dybt men kun ganske kortvarigt.
Hestefysioterapeut
Vi er igang med et forløb hvor Hestefysioterapeut Charlotte Ravnbo sideløbende har behandlet Zazu. I den sidste lektion var det tydeligt at se, at Zazu gerne ville strække sig, men hun kom øjeblikkeligt op igen derefter. Zazu er nu blevet behandlet endnu engang af Charlotte og det kunne mærkes.
Jeg havde denne gang en fornemmelse af at der ikke længere var nogen blokeringer i Zazu’s krop der forhindrede hende i at strække og løsgøre sig. Jeg følte derfor at vi var nået til det punkt hvor vi godt kunne bede Zazu om at blive nede i det dybe stræk.
Det dybe stræk
Jeg ved at nogen stiller spørgsmålstegn ved at strække hestene dybt. Der er dog flere årsager til jeg bruger eller rettere sagt udnytter det dybe stræk.
Når man longerer en hest uden indspændinger eller lignende så vil man se at hesten selv, momentvis, vil strække sig til jorden.
Der er ingen tvivl om at når hesten strækker sig dybt, så løsgører den sig selv og man vil overraskes over hvor hurtigt man kan få opbygget overlinje på hesten hvis den går på denne måde.
Men det jeg synes er det mest interessante eller der hvor jeg føler at det virkelig giver mening er i forbindelse med kontakten på bidet. Specielt i forbindelse med heste som har fået dårlige erfaringer med biddet, går imod biddet eller unddrager sig biddet.
Kontakten
Jeg føler, når jeg arbejder hestene for hånd, at det er nemmest at arbejde med kontakten, hvis hesten er i et punkt hvor den ikke har et hav af undvigelses muligheder. Det vil sige at hesten, groft sagt, enten skal gå med hovedet i den maksimale højeste position eller den maksimale laveste position. Nogle indenfor de klassiske systemer går efter en høj position. Men rent biomekanisk er det smartere at gå efter den lave position.
Strækker hesten sig til jorden, så kan vi ganske forsigtigt forsøge at introducere hesten for en let kontakt på tøjlen. Hesten kan modsige sig dette ved at løfte hovedet, men vi skal ikke kæmpe med at den både kan løfte OG sænke hovedet.
Hvis vi forsøger at introducere kontakten i en mellem position, så risikerer man at skulle holde imod eller korrigere hele tiden. Vi gør det da sværere for både hesten og os selv. Vi risikerer dermed at hesten meget nemt “flygter” ind bag lod, skyder skuldrene, skubber bagparten ind/ud af volten. Og det ønsker vi absolut ikke.
Det første der skal ske
Det skal lige siges at dette ikke er det første vi begynder at arbejde med. Det første der skal ske er at få hesten til at gå nogenlunde lige. Først herefter vil den begynde at slappe af og løsgøre sig. Og dette vil føre til at hesten begynder at strække sig og nu kan vi begynde at arbejde med kontakten.
De fleste heste accepterer nemt og hurtigt kontakten på tøjlen når de går i den meget dybe holdning. Jeg kan derfor rimeligt hurtigt begynde at lave små korrektioner uden at hesten bliver nervøs.
I mine øjne er det, det vi skal frem til. Vi skal kunne tage i tøjlerne uden at hesten bliver nervøs og spænder op eller begynder at gå imod biddet.
Og ja, hvis man vil lære hesten at søge kontakten på biddet, så er det ikke nok at sætte sig op på ryggen af hesten og holde fast i tøjlerne. Hesten vil da blot finde ud af at biddet er noget den er tvunget til at acceptere. Hermed ryger alle voers muligheder for at kommunikere med hesten. Vi kan tage fat og tvinge hesten, men hesten får ikke en chance for at kommunikere tilbage til os.
Jeg vil gerne kunne kommunikere med mine heste. Og jeg synes at hvis vi vil ride med et bid, så skylder vi hesten at lære den, at forstår meningen med det.
Hesten skal lære at tygge på biddet
Jeg lærer derfor hesten at tygge på biddet ved at holde den indvendige tøjle i en opadgående retning. Når hesten tygger belønner jeg ved at give tøjlerne. I første omgang får det hesten til at strække sig. Hesten lærer på denne måde at strække sig ud og ned efter kontakten.
Senere når hesten strækker sig, så vil man kunne holde den i strækket eller få den til at “tage fat” og bevare kontakten ved blot at bevæge fingrene på tøjlen, eller ved at give en smule modstand. Denne “modstand” vil med tiden minde hesten om at søge ud og frem, da hesten jo er blevet belønnet for at gøre dette.
Fornem hesten
Det her har intet med styrke at gøre, eller med 1 kg i hver hånd, at gøre. I dette arbejde må man lære at fornemme den enkelte hest. Med nogle heste skal man nærmest bare tænke “kontakt” hvor man med andre tydeligt kan mærke kontakten.
Fremadgående og bag lod
Det kan tage tid at overføre dette til ridningen med heste der er meget fremadgående og som har lært at unddrage sig ved at gå bag lod. Med disse heste kræver det at man virkelig får trænet stop signalet fra jorden af. Hesten skal lære at vi kan lave en anholdning på tøjlen uden at den krøller sammen i halsen.
Kontakten er ikke ens
Da vi arbejdede på kontakten med Zazu, kunne man mærke at hun ikke tager samme kontakt på begge tøjler. Det er der ikke noget mærkeligt i og det er ikke noget vi på nuværende tidspunkt kan gøre noget specielt ved. Det kan skyldes at hun bruger sig selv lidt skævt og det kan være medfødt eller det kan være noget tillært.
Den dag vi i ridningen begynder at arbejde med den egentlige ligeudretning, vil vi for alvor kunne begynde at arbejde med detaljer omkring dette problem. Men på det tidspunkt vil forskellen på tøjlerne allerede være meget mindre.
Kontrol over strækket
Når vi når til dette punkt, så begynder vi at få kontrol over strækket. Hvis man kan mærke at hesten er på vej ud af strækket eller begynder at bøje sig til en af siderne, så kan man begynde at korrigere det ved lige at lukke hånden eller ved at bevæge fingrene et split sekund, for at minde hesten om at den skal bevare kontakten. Hesten vil da tygge på biddet og bevare forbindelsen.
Men dette er noget både hest og ejer skal øve sig på, det bliver ikke perfekt fra den ene dag til den anden.
Longeringen
I longeringen er Zazu blevet rigtig fin i skridt, men hun er stadig lidt for hektisk i trav. Hesten er nødt til at slappe af før vi kan få den til at arbejde optimalt i trav.
Hvis hesten virker hektisk, anspændt, løber lidt eller stiver sig i trav, så skal man ikke bare lade den blive ved med at trave. Lad den trave et par runder og gå da tilbage til skridt. Få hesten til at slappe af og strække sig i skridten og prøv derefter igen traven.
Ofte når hesten er anspændt vil den også have tendens til at skyde skuldrene. Det hjælper ikke noget at holde imod på longen hvis hesten gør dette. Hesten vil da bare forbøje sig og skyde skylderen endnu mere. Man kan tage en lille anholdning på longen og øjeblikkeligt give igen. Men det retter sig automatisk jo mere afslappet hesten bliver og des mere man får rettet den op via arbejdet for hånd.
Man må ikke lade en hest der iler, virker anspændt og er ude af balance løbe rundt på sådan en måde i longen. Man skal ikke forsøge at korrigere det ved at lade hesten gå på en meget lille volte. Eller ved at holde imod på longen samtidig med at man prøver at presse bagparten ud. Disse ting vil ikke få hesten til at bevæge sig afslappet og i balance. Lader man hesten gå rundt på sådan en måde så risikerer man at skade den. Er det helt håbløst, så arbejd hesten for hånd i stedet for.
Opbygning af muskler
Rigtig mange tror at det er nødvendigt at hesten bliver arbejdet i trav og galop, når man vil opbygge muskulatur. Det er forkert!! Jeg ser ofte at de heste, der af en eller årsag kun bliver arbejdet i skridt, udvikler sig hurtigere end de heste der også trænes i trav og måske galop.
Hvis vi selv mangler muskulatur og/eller kondition (måske pga en skade eller sygdom), så vil vi typisk starte med at komme i form ved at gå. Først når man føler sig stærkere og bedre tilpas vil man stille og roligt begynde at løbe (hvis man er til den slags). Hvis man ikke tænker sig om, så vil man blive meget øm i sine muskler og en eventuel tidligere skade kan komme tilbage/bryde op igen. Chancen for at træde forkert er også større hvis vi mangler muskler eller bliver trætte. Vores heste har det på samme måde!!
Når hesten skridter har den altid mindst to hove i jorden. Det er derfor, den gangart, hvor der er mindst press på led sener og muskler. I skridt bevæges hele rygsøjlen, fra halen til nakken. Hoved og hals bevæger sig op og ned i takt med bevægelsen, ryggen svinger fra side til side og bagparten ”vrikker”. Hesten bevæger altså hele overlinjen i skridt og får dermed brugt alle både store og små muskler i overlinjen.
Hjælpetøjler
En anden misforståelse er at mange tror det er nødvendigt at bruge en eller anden form for hjælpetøjle for at få hesten til at bruge sig korrekt. Det er IKKE nødvendigt. Jeg synes faktisk det skader mere end det gavner.
Hvis hesten “vender” forkert, så er der en årsag til det og det må man arbejde på typisk via arbejdet for hånd. Man gør absolut intet godt for sin hest ved at tvinge dens hoved ned/ind. Hesten vil kompensere for ubehaget ved at spænde i forskellige muskler.
Da jeg var i Art2Rides træner program prøvede jeg at bruge løse indspændingstøjler som de anbefaler og jeg prøvede også den gammeldags chambon for at se hvordan den påvirker hesten. Selvom mine heste aldrig blev spændt ind som man oftest ser det, så fik jeg en frygtelig klaustrofobisk fornemmelse. Og jeg kunne absolut ikke se en eneste fordel i at bruge noget af det.
Den bedste måde for varig effekt
Jeg tror på at den bedste og mest varige effekt fåes ved at træne hesten således at den langsomt lærer og løsgøres så meget at den selv, når den er klar, kan gå mere korrekt. Dette vil også give os en bedre og mere ærlig kontakt på biddet.
Muskler opbygget ved hjælp af en større eller mindre grad af tvang forsvinder meget hurtigt igen hvis hesten pludselig ikke arbejdes. Muskler der derimod opbygges fordi hesten langsomt lærer at bruge sig selv korrekt måde forsvinder ikke sådan lige.
Faktisk vil man ofte se at heste der er trænet på en sådan måde, begynder at bevæge sig lige sådan på folden. Disse heste vil derfor bevare deres muskulatur selv om de i meget lang tid ikke bliver trænet, hvis blot de får mulighed for at komme på fold. Det er ret interessant synes jeg!!
Spring ikke over hvor gærdet er lavest
Jeg vil anbefale alle at bruge den tid det nu engang tager at få opbygget hestens muskulatur og lære hesten at bevæge sig på en korrekt måde. Lad være med at springe over hvor gærdet er lavest!!
At ty til diverse hjælpetøjle og hårde bid er ikke den rigtige vej frem, hvis man ønsker at holde sin hest sund og rask mange år frem i tiden.
Zazu og Maria
Zazu og Maria gør det super godt og lige så snart de har en sadel der passer, så kan de komme igang med ridningen. Jeg glæder mig så meget til at se det.
Dejligt at følge en hest fra første lektion med både tekst og video med lyd. På denne måde kan jeg afprøve lidt af dette på min egen hest ,som virkelig trænger til at blive vendt om og lære at gå med sænket hovede og hals.
Rigtig lærerige indlæg:-)
Tusind tak Rikke!!
Er glad for du kan bruge noget af det.