Art2Ride træning på Klimagården
Igår stod den på Art2Ride træning på Klimagården
Den første hest var araberne Extream (hvid) og jeg må indrømme at han overraskede mig. Han var så fin i longen, bevægede sig super godt. Virkelig godt longe arbejde Lise, det har du gjort godt.
Den næste hest var Sally (Sort). Det var første gang Sally var på Klimagården, så hun syntes der skete andre ting der var mere spændende end træningen. Vi måtte fokusere på at få Sally afslappet og holdt os derfor til arbejdet for hånd. Hvis ikke hesten slapper af, vil den aldrig kunne bruge sig selv korrekt!! Vi fik Sally til at slappe af. Pia du har fået dig en fantastisk hest som med tiden vil blive meget imponerende at se på.
Den 3. hest var Ripasso, som Sasha har arbejdet fra jorden af igennem længere tid, da han ikke var ridelig. Det er nu 2. gang jeg ser Sasha ride ham. Han bliver bare mere og mere afslappet og veltilpas at se på. Kan ikke lade være med at tænke på hvor mange problem heste, der rent faktisk ville komme til at fungere fint, hvis bare deres ejere havde lidt tålmodighed.
Sørger man for at hesten har opbygget de rigtige muskler og har lært at bruge sig selv korrekt inden man begynder at ride den, så vil man undgå mange problemer og skader.
Sidste hest var Daisy (rød) som har været med en enkelt gang tidligere. Daisy var rigtig fin og ville meget gerne strække sig. Daisy traver lidt kort, men dette er noget man kan ændre på!!
Jo stærkere hesten bliver og des mere løsgjort den bliver i sin overlinje, des bedre vil den begynde at bevæge sig. Alt handler om at være tålmodig og systematisk i sin træning.
Tak allesammen for endnu en dejlig dag på Klimagården