Regitse

 

Korsgårds Regitse

Korsgårds Regitse

Alias Gitse

Stamtavle

Stamtavle

Hoppe født i 1998 og er 163 cm.

Vi fik Regitse i starten af 2011

Regitse fik vi i starten af 2011. Jeg ville gerne have en god rutineret springhest og det fik jeg. Hun har gået et utal af stævner og har gået som både junior og youngrider hest til blandt andet Baltic cups. Hun har startet nogle få 140 cm klasser, men der hvor hun er stærkest er i 120 cm klasserne.

Regitse til Riders Cup i 2012

Regitse til Riders Cup i 2012

Var lidt sløv

Da vi fik hende syntes jeg hun var lige sløv nok, jeg kunne ikke få hende til at tage et skridt med mindre jeg havde sporer på. Det ændrede sig dog med tiden og hun blev lidt mere fremadgående.

Fantastisk lærehest

Det der var det fantastiske for mig, var at prøve at ride en springhest som ikke var helt vildt hidsig, hvilket de ellers tit er. Gitse var altid super cool inde på springbanen, på sin vis var hun enormt nem. Hun skulle sættes i det rette tempo og så skulle man ellers bare forsøge at holde den samme rytme hele vejen rundt. Jeg skulle ikke forsøge at korte hende ind eller lave for mange ændringer undervejs, for så gad hun ikke springe.

Hun lærte mig enormt meget og har givet mig nogle rigtig gode ture og mange fantastiske oplevelser på springbanerne.

Hun gad ikke dressur

Til gengæld var hun ikke specielt morsom at ride dressur på, så den daglige træning var ikke altid det mest spændende. Når jeg red hende hjemme så koncentrerede jeg mig altid bare om at løsgøre hende og red ned på marken for at galopere for at holde hende i form. For når man ikke skulle springe så var hun svær at få til at tage kontakt på biddet. Hun ville helst gå højt med nakken eller bag lod. Og hun var svær at få til at arbejde aktivt frem.

Regitse ved præmie overrækkelse i 2013

Regitse ved præmie overrækkelse i 2013

 

Hun kunne udse sig et farligt hjørne

Nogle dage kunne hun finde på at udse sig et hjørne på banen som var enormt farligt og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede at lade som ingenting, så kunne hun blive ved. Hun har altid haft sine fikse ideer, men de fleste af dem har vi bare grint af.

Fik problemer med benene

I slutningen af 2013 begynder jeg at få lidt problemer, Gitse begynder at virke lidt stiv i sine forben og jeg kunne ikke mere springe hende en gang om ugen. Det var ok hvis det var hver 3. uge, så jeg kunne ikke mere både træne og ride stævner på hende.

Jeg havde perioder hvor hun får problemer med at træde igennem med venstre bagben og dyrlægen kan ikke finde noget i hendes bagben, han tror det stammer fra knæet eller bagparten.

Gitse hader dyrlæger og med hendes alder syntes jeg ikke hun skulle udsættes for alle mulige undersøgelser og behandlinger, når hun ellers virkede glad og tilfreds på folden.

Stoppede med at springe

Jeg syntes det var synd for hende at fortsætte med at ride og specielt springe og beslutter i første omgang at prøve at ifole hende, men det lykkedes ikke.

Regitse til træning

Regitse til træning

Blev pensioneret

Da hun altid har været lidt besværlig at ride på en dressurbane beslutter jeg mig derfor for at pensionere hende. Hun bliver desværre temmelig tyk af at være på pension.

Art2Ride/Classical foundation training

Da jeg starter de andre heste op med Art2ride træning i marts 2016, starter jeg også Regitse op igen.

I starten er hun enormt stiv, hun har aldrig ville strække sig i longen. Har altid gået med hovedet højt og fik hun indspændinger på krøllede hun bare sammen. Hun galoperede også altid på en mærkelig stiv firtaktet måde. Så der var masser at arbejde på da vi gik i gang.

Hun nåede at have ca. halvandet år uden arbejde, så vi havde også kondition og vægt at kæmpe med. Hun blev dog hele tiden bedre, det gik ikke stærkt på noget tidspunkt, men jeg kunne hele tiden se forbedringer.

Regitse til stævne i 2013

Regitse til stævne i 2013

Arbejdet fra jorden

Jeg arbejdede hende fra jorden i over et år før jeg begyndte at ride hende. Jeg kunne se på hendes ryg at hun havde godt af det. Hun er 19 år nu, men ryggen er pænere end da hun var 15 år. Og jeg tror sagtens hun kan bygges mere op endnu.

Det største problem er at hun virker så stiv i sine forben og at hun stadig træder kortere med venstre bagben. Jeg fornemmer dog at det er bedre når hun bliver arbejdet en del i skridt. Nogle dage synes jeg næsten ikke der er mere med bagbenet og andre dage er det som om det kommer lidt tilbage igen.

Men uanset hvad så er hun meget mere løsgjort i dag i hele overlinjen end hun ellers har været i al den tid jeg har haft hende.

Regitse trænes for hånd i juli 2017

Regitse trænes for hånd i juli 2017

Hun gør fremskridt

Hun strækker sig rigtig fint nu og vil gerne tage kontakt på tøjlen. Hun er dog nødt til at strække sig næsten helt ned til jorden og det tror jeg er et styrke spørgsmål.

Jeg vil dog lade hende gå så dybt som muligt indtil hun ikke virker irregulær i sine bevægelser. Hun er også begyndt at strække sig i galop i longen, men jeg er i tvivl om hun efterfølgende så træder kortere med venstre bagben igen, så det tester jeg kun af og til.

Jeg rider hende mest i skridt, men er nu begyndt at trave hende nogle få minutter næsten hver gang jeg rider.

 

 

Hun virker så glad

Regitse skridtes i august 2017

Regitse skridtes i august 2017

Hun virker så glad for at lave lidt igen, men jeg tror desværre hun er for slidt til at kunne komme til at springe.

Men det gør ikke så meget nu hvor det virker som om hun nyder at komme ud på banen.

Før i tiden var hun bare svær at få til at samarbejde, men det er hun ikke idag.

Jeg nyder at træne hende

Jeg nyder faktisk at træne med hende, så jeg håber virkelig hendes ben kan holde om ikke andet så må vi holde os til skridt.