Video: Anden lektion med Zazu og Maria
Dette er den anden lektion med Zazu og Maria. Denne gang er hele lektionen filmet. Palle udstyrede mig med en mikrofon, så alle der forstår dansk kan følge med. Videoen kan ses til sidst i indlægget.
I denne lektion begynder vi at arbejde med kontakten på biddet.
Zazu er nu meget mere afslappet end hun var i den første lektion. (Den første video kan iøvrigt ses her.) Og ligeledes er Maria, hvilket jeg tror har været det vigtigste element til at få Zazu afslappet.
Det er langt sværere end man tror, at ændre sine egne energier, men det har Maria formået. Det er virkelig flot!!
Det var nu ikke fordi Maria var specielt hektisk eller noget, men hendes “energi niveau” var noget nær det samme som Zazu’s. Da problemet med Zazu var, at hun var for energisk og ukoncentreret, så var det nødvendigt at Maria begyndte at “opføre” sig modsat af det. Det vil sige at Maria skulle prøve at være mega afslappet og virke nærmest doven. Og det er lykkedes!!
Man kan ikke lære en anspændt hest noget
Hvis hesten ikke er afslappet, så er det nærmest umuligt at lære den noget. Prøver man at lære en anspændt hest nogle ting, så vil man opleve, at man bliver nødt til at repetere i det uendelige. Man tror måske nok at hesten burde have lært f.eks en øvelse eller signalet fra ens hjælpere. Men hvis hesten ikke har været afslappet i processen, så skal man ikke regne med at den har lært noget som helst.
Da Zazu ikke var helt afslappet i den første lektion. Så gik den lektion mest på at få hende til at koncentrere sig om os.
Typisk hvis hesten ikke gider os og hellere vil koncentrere sig om alt muligt andet, så vil den skubbe til os med skuldrene eller skyder bagparten rundt i alle verdens hjørner. Det var det vi derfor arbejdede på i den første lektion.
Hvis der er sådanne problemer så nytter det ikke noget at begynde at arbejde på f.eks kontakten.
Zazu slapper i denne lektion meget mere af.
Træningsskalaen
Tænk på træningsskalaen!! Rytme og afslappethed/løsgjorthed skal være til stede før vi kan forvente at kunne arbejde med kontakten og samarbejdet imellem diverse hjælpere.
Det nytter altså ikke noget at tro, at man kan tage en hvilken som helst hest og træne den “fra indvendige schenkel eller pisken til udvendige tøjle”.
Man kan heller ikke begynde at arbejde på korrekt “stilning”, bøjning osv.
Det vil også være nærmest umuligt at styre den udvendige skulder med den udvendige tøjle.
Hvis vi prøver at gøre disse ting, med en hest der ikke er afslappet, så sker der intet andet end at hesten spænder op og mister sin rytme. 
Kontakten
Når vi træner hesten på dette niveau så vil der selvfølgelig blive taget en form for kontakt. Dette sker for at kunne styre hesten. Det er bare vigtigt at forstå at denne form for kontakt er en kontakt vi tager. Og det er ikke det samme som at hesten søger kontakten.
Det er også vigtigt på dette niveau, at få givet tøjlerne efter at man har været nødt til at tage i dem for at korrigere hesten. Og man skal huske på at bruge tøjlerne på en måde som kan overføres til ridningen. Altså ikke noget med at trække indad eller nedad.
Der er ingen grund til at bruge tøjlerne på en måde når vi træner fra jorden af og så gøre det på en helt anden måde når vi rider.
Hvornår begynder man at arbejde på kontakten
Når hesten arbejder i en jævn rytme, er afslappet og strækker halsen ud af kroppen, så er det tid til at arbejde med den “rigtige” kontakt.
Vi har i hele forløbet brugt den indvendige tøjle i en lidt opadgående retning. På denne måde påvirker vi hesten i mundvigen i stedet for på tungen og laderne. Mundvigen er ikke nær så følsom og derfor vil vi i de fleste tilfælde kunne undgå at hesten forkorter sin hals.
I den første lektion med Zazu var det svært at gøre noget med tøjlerne, da hun var meget urolig på biddet. Men i denne lektion var der ingen problemer.
Hvordan arbejder man med kontakten?
Når vi begynder at arbejde med kontakten, så giver vi ikke længere tøjlerne, hver gang vi har taget i dem. Nu prøver vi at holde en let forbindelse på begge tøjler, med den indvendige i en opadgående retning. Når vi påvirker hesten i mundvigen med den indvendige tøjle, så vil hesten på et eller andet tidspunkt begynde at tygge på biddet.
Selv når hesten løfter hovedet skal tøjlen holdes i en opadgående retning.
I det øjeblik hesten begynder at tygge på biddet, så forlænger vi tøjlerne og ser om hesten vil følge dem ud og frem.
Zazu troede til at starte med at hun skulle stoppe op når hun mærkede kontakten. Hun gik derfor meget ned i tempo. Meningen er at hesten skal holde den samme rytme, men i indlæringsfasen, gør hesten ikke altid det perfekte.
Når hesten gør dette, så skal man overveje om det er så meget at man må opgive at arbejde med kontakten og i stedet drive hesten frem. Men da Zazu forblev afslappet, så syntes jeg det var vigtigere at få hende over dette punkt. Hesten er nemlig nødt til på et eller andet tidspunkt at lære, at den godt kan gå afslappet frem, selvom der er kontakt på biddet.
Hvis hesten sætter tempoet ned, så skal man ikke prøve at drive hesten frem i et “perfekt” tempo, samtidig med at man vil lære den noget om kontakten. Man bliver nødt til at dele tingene op og sørge for at hesten forstår et signal af gangen. Senere kan hjælperne kobles sammen.
Hvad er en let kontakt?
Nogle vil måske tænke “hvor meget er en let kontakt?” Er det 500g, 1000g eller? Jeg bruger ikke “vægt” som en definition på kontakten. Jeg beder folk om at kigge på deres tøjler. Tøjlerne skal ikke længere hænge i en bue. Tøjlerne skal nu være mere spændt ud.
Men, og der er et men!! Man vil se at der i starten vil være et “slip” i de sidste centimer af tøjlerne nær biddet. Dette slip vil være der, indtil hesten selv begynder at suge på biddet.
Hvis man selv prøver at tage kontakt indtil dette “slip” ikke kan ses, så ender tøjlerne typisk med at blive meget korte. Hesten gør nemlig bare det at den forkorter sin hals eller går ind bag lod.
Hesten suger på bidet
Hesten vil normalt forholdsvis hurtigt selv begynde at udfylde dette slip, når vi lærer den det på denne måde. Det vil i starten ikke være konstant, men man vil få momenter hvor hesten “suger” på tøjlen. Alle der oplever dette kan mærke det. Men man er nok nødt til at prøve det, før man til fulde kan forstå, hvad det er jeg mener.
De fleste tror at de får hesten til at suge på bidet, ved at lave halve parader eller ved at drive hesten frem til hånden. I mine øjne giver det kun en falsk fornemmelse. De fleste heste (og ryttere) ved reelt ikke engang hvad en halv parade er. Hestene er ganske enkelt ikke uddannet til at forstå det.
Zazu i longen
Hesten opdager den kan kommunikere med os
Den store forskel ved at gøre det på denne måde er at hesten pludselig finder ud af at den kan bruge bidet til at kommunikere med os. Når det sker, så bliver hesten helt anderledes afslappet. Den har et valg, hvilket den ikke har når vi bare holder fast i tøjlerne og bilder os selv ind at hesten har taget kontakt.
Det der sker, er at hesten finder ud af, at når den tygger på biddet, så bliver tøjlerne forlænget. I første omgang forlænger man tøjlerne, lige så langt ned og frem som hesten vil følge dem. Hvis hesten følger tøjlerne så langt som den overhovedet kan strække sig, så har vi ikke på noget tidspunkt blokeret hesten med bidet. Hesten begynder da at føle sig tryg ved biddet.
Hvis vi har den overbevisning at hesten kun må strække sig til et givent punkt, f.eks til bryst højde og vi stopper med at give tøjlerne her, så er det os det blokerer hesten og ikke hesten selv.
Stopper man hesten på denne måde, så vil man typisk opleve at hesten løfter hovedet og stiver sig eller hesten går ind bag lod.
Mange heste vil først begynde at suge på biddet/udfylde slippet på tøjlen, når de har nået deres maksimale stræk.
Senere når hesten har fået tillid til biddet er det ikke noget problem at bede den om at gå i en anden holdning.
Longeringen
Vi longerer også Zazu lidt. Her kan man se at hun, prøver at strække sig dybt, men så næsten øjeblikkeligt bryder strækket igen. Når hesten gør sådan, så er det typisk nogle spændinger et eller andet sted.
Det bedste man kan gøre i sådanne tilfælde er at få en behandler ud der kan gå hesten igennem. I nogle tilfælde kan man træne sig ud af det. Men oftest er den bedste løsning at få hesten behandlet.
Maria har allerede en aftale med Hestefysioterapeut Charlotte Ravnbo, så jeg er meget spændt på at se hvordan Zazu går næste gang.
Jeg synes vi havde en god lektion, hvor vi lige kom skridtet videre. Og jeg er glad for at se den måde Zazu udvikler sig på både fysisk og psykisk.
Jeg håber at I derude kan få lidt ud af at se videoen.
God fornøjelse.
