Når hesten går med sænket ryg.
Når en rytter sætter sig op på hesten, så vil hestens naturlige reaktion være at sænke ryggen. Når hesten sænker ryggen, så vil torntappene komme tættere på hinanden. Sker dette vil hesten ikke kunne arbejde korrekt.
Hesten vil da have svært ved at træde ind under sig selv. Den kan have svært ved at bøje sig til siderne. For og bagpart arbejder ikke i harmoni med hinanden, det vil sige at hesten får svært ved at holde takten. Kroppens “fjedersystem” sættes ud af drift og hestens led bliver dermed sat under hård belastning, hvilket kan medfører haltheder, unødig slitage og kissing spine. Det siger sig selv, at dette ikke kan være særligt behageligt for hesten.