Susanne og Cody
Her er billeder fra den sidste lektion med Cody og Susanne.
Cody er absolut ikke den nemmeste hest jeg har arbejdet med. Men han er samtidig den type hest hvor man tænker at han en dag bliver helt vildt god.
Vi har været nødt til at arbejde en del i skridt pga vejret. Det kan man sige er lidt træls, men på den anden side kan vi få arbejdet grundigt på nogle ting, som vi måske alligevel ville være nødt til at gå i dybden med senere.
Cody er en forholdsvis stor og bred hest. Susanne til gengæld er ikke særlig stor.
Denne kombination gør det sværere for rytteren at kunne kontrollere hesten med sin krop. Vi arbejder derfor på at Susanne får så meget kontrol over sit sæde at hun både kan styre og holde Cody koncentreret om arbejdet.
Det går rigtig fint med det arbejde og det er sjovt at se hvordan hesten pludselig bliver fokuseret, når rytteren selv er fokuseret og sidder stabilt.