Sadel bommen
Man siger at bommen er sadlens hjerte. Bommen skal passe til hesten, ellers duer sadlen ikke.
Da jeg vidste jeg blev nødt til at finde mig en ny sadel, så gik søgningen i gang. Og da jeg vidste at bommen var det vigtigste var det, det jeg var interesseret i. Det jeg søgte var en sadel med en bom, hvor kopjerns enderne vendte bagud. Det skyldtes den video jeg havde set fra Schleese.
Du kan se videoen herunder.
Desværre blev det en meget svær opgave. Jeg vidste at Schleese og Peter Horobin havde sådanne bomme. Men disse sadler var der ikke nogen herhjemme, i Danmark, der forhandlede, derfor søgte jeg videre.
Kun få producenter viser billeder af der sadelbomme
Det viste sig at kun ganske få sadelproducenter havde information vedrørende deres bomme på deres hjemmesider. Jeg fandt ud af at mange producenter køber deres sadel bomme fra en ”stor” producent. Det vil sige at forskellige mærke godt kan have den samme bom.
Hvis man ikke kan finde oplysninger om bommen på producentens hjemmeside, så er det fordi de ikke selv designer den. De producenter der selv designer bommen gør meget ud af at vise dens fordele på deres hjemmesider.
Jeg søgte i noget der lignede evigheder, men kunne stadig ikke finde andre end Schleese og Peter Horobin, der havde en bom som jeg ville have i min sadel.
Du kan se Peter Horobins Stride Free bom sammenlignet med andre bomme i deres katalog.
Stride free
Grunden til at jeg valgte PH sadlen er, at de for nogle år siden lavede deres egen Stride Free bom. Og undskyld men jeg var helt solgt.
Bommen er lavet i et kunststof materiale og kan ændres i det uendelig. Kopjernsenderne vender bagud, hvis man kan sige, at der er kopjernsender. Det kan man nemlig ikke helt.
Åh jeg er så vild med den her bom. Den har simpelthen ikke de samme spidser, kopjernsender, som andre sadler har. Den har et stykke metal lige som alle andre bomme, men det er kortere end normalt.
Kopjernet er nødt til at være der for at sadlen kan bibeholde den samme facon uden at give sig. Metallet sidder ikke bagpå en træ spids, men i stedet på et stykke afrundet fleksibelt stykke plastik, som kan give sig. Det vil sige at bag ved metalstykket kan bommen flekse efter hesten. I mine øjne er det intet mindre end genialt.
Denne bom er årsagen til at jeg ville have en Peter Horobin sadel. Dens udformning og det at den kan ændres igen og igen var det afgørende for mig.
Kvailiteten er i top
Da jeg fik min nye sadel viste det sig så også at læder kvaliteten, syningerne, ja alle detaljer på sadlen, slår alt hvad jeg ellers har set. Den er ganske enkelt suveræn.