No Back Pain

 

Hvorfor hedder siden No Back Pain

Som hesteejer har jeg altid været meget opmærksom på hvordan hestenes rygge ser ud og hvordan de udvikler sig. Jeg har altid tjekket dem for ømheder og været meget frustreret når en hest har været øm eller spændt i sin ryg. For hvad kom det af, sadlen, ridningen eller noget helt tredje.

Lucky Lady alias Stacia, Lillepigen

Lucky Lady alias Stacia, Lillepigen

Jeg har selv to diskusprolapser og ved hvor forfærdeligt det er at gå med smerte og hvor begrænset man kan være i sine bevægelser.

Da jeg selv har rygproblemer kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det må være for hesten at have ondt i ryggen og så samtidig skulle slæbe rundt på sin rytter.

Jeg ved hvor lang tid det kan tage at blive smertefri og hvor vigtigt det er at jeg holder min ryg stærk og bruger den korrekt hele tiden.

Det er nøjagtig det samme med vores heste. De skal gennem træningen udvikle en stærk overlinje for at kunne klare den belastning det er at bære rundt på en rytter.

Har hesten ondt, så vil den gå og kompensere og så er det skaderne begynder at komme snigende.

Derfor betyder det utroligt meget for mig, at hesten absolut ingen smerter har i ryggen, for kun da kan jeg sørge for at den får en stærk og veludviklet overlinje – Deraf navnet.

Lucky Lady begynder at udvikle en fin overlinje.

Lucky Lady begynder at udvikle en fin overlinje.

    Dit navn (skal udfyldes)


    Din e-mail (skal udfyldes)


    Emne


    Din besked

    Svar på spørgsmålet for at sende din besked.