Morgenroth
Min Passion
Min passion er, igennem træning, at udvikle hestene så de får en super stærk overlinje. Dette giver gladere heste, der bevæger sig friere og har nemmere ved at bære deres rytter. Ofte er det også muligt igennem denne træning at bringe uarbejdsdygtige heste tilbage i arbejde.
At udvikle hestene på denne måde, giver dog nogle problemer i forbindelse med sadlen. Med træningen bliver hestens skuldre bredere og området bag skuldrene fyldes ud med muskler. Hesten vil få behov for mere plads omkring manken. Får den ikke det, så stopper udviklingen. Sadlen skal derfor kunne justeres på en måde således at skulderen kan blive ved med at rotere uhindret. Her ud over skal bommen kunne tåle de mange justeringer det kan blive til.
Det har været et mareridt for mig at skulle finde sadler til hestene. Jeg turde ikke mere kontakte en sadelmager, da jeg syntes de generelt tilpassede sadlerne alt for stramt. Derfor gik jeg selv igang med at undersøge markedet. I perioder har jeg brugt mere tid på at studere sadelbomme og tilpasning af sadler, end jeg brugte på at træne hestene.
Kriemhild Morgenroth
Det var derfor en befrielse da jeg i maj 2017 kom i kontakt med Kriemhild Morgenroth.
Kriemhild Morgenroth arbejdede i en del år med Peter Horobin sadlerne, og var meget glad for disse sadler, dog kom hun af og til ud til heste, hvor disse sadler ikke ville fungerer. Det irriterede hende og hun gik derfor igang med at designe sin egen sadel, med hjælp fra en meget dygtig og anerkendt sadelmager.
I 2019 kom denne sadel på markedet. Den hedder Morgenroth Premium.
Morgenroth Premium
Morgenroth Premium er en fuldstændig costume made sadel. Det vil sige at alt bliver lavet efter mål på hest og rytter. Men hvad betyder det? Det betyder at bommen bliver lavet efter hestens kurve i ryggen, samt udfra mankens længde. Kopjernet formes efter hestens skulder således at skulderen kan rotere frit. Da bommen bliver lavet efter hestens kropsbygning, betyder det at man kan sørge for at rytteren bliver placeret i “balance punktet” lige bag manken. Puderne kan placeres med en afstand der passer til bredden samt længden på den enkelte hest. Sadlen opbygges ligeledes efter rytteren, således at der kommer den rigtige længde på sadelklapperne. Der kan vælges forskellige former for knæstøtte, udformning på bagsvidsel, farver, sten osv. Mulighederne er uendelige. Og her ud over kan sadlen justeres igen og igen i kopjernet, hvis hesten skulle blive bredere eller smallere.
Costume made
Mange brands påstår at deres sadler er “Costume made.” Men faktisk findes der kun 3 sadel brands som er fuldstændig Costume made og Morgenroth Premium er den ene af dem. Peter Horobin sadlerne indgår ikke under denne kategori. Mange af de brands der er på markedet har en hel del muligheder for at bestille sadlerne således at de passer til en given hest. Men altså kun 3 brands laver alt på mål, selv bommen.
I rigtig mange tilfælde kan man finde et produkt som har en bom der kan fungere på ens hest. Men det kan af og til være svært og i nogle tilfælde umuligt. Det er her de rigtige Costume made sadler kommer ind i billedet. Der hvor der f.eks kan være problemer er når vi står med en hest med et manke parti der er meget langt. Her kræver det at bommen placerer rytteren lige bag manken, men samtidig skal kopjernet placeres lige bag skulderen. Det vil sige at bommens forreste del skal kunne laves længere. Samtidig skal det være muligt at kunne lave kopjernet i en form således at skulderen kan rotere uhindret. Det er ikke nemt at finde en sadel der kan klare dette, men Morgenroth Premium kan.
Peter Horobin
Mange har spurgt mig, hvorfor det ikke skulle være muligt med Peter Horobin sadlerne. Så det vil jeg prøve at forklare så godt jeg kan.
Peter Horobin sadlerne har en bom der kan ændres i form og facon omkring kopjernet. Man kan få en længere bom afhængigt af rytterens størrelse. Men bommen kan ikke ændres i kurven hen over ryggen på hesten og man kan altså ikke få en bom der placere rytteren i et bestemt punkt i forhold til hesten. Har rytteren f.eks behov for en 18″ sadel, så vil det dybeste punkt i sadlen være længere bagude ifht en 17″ sadel, da man ganske enkelt bare gør bommen længere. Hvis hesten ikke passer til kurven i bommen, så retter man det i stopningen, ligesom man gør med rigtig mange sadler. Dette er ganske fint til små justeringer, men ikke hvis der er en stor forskel på hestens ryg kurve og bommen.
Det er klart at når man skal lave justeringer i stopningen, så flytter man rytteren længere væk fra hestens ryg. Derfor vil man føle når man prøver Morgenroth Premium sadlen at man sidder virkelig tæt på hesten.
Forskellen på Morgenroth Premium og Peter Horobin
Jeg har selv både Peter Horobin sadler og Morgenroth Premium. Jeg er blevet spurgt om hvilken forskel jeg føler der er. Begge typer sadler er virkelig gode, men det er klart at det lige giver det ekstra når sadlen bliver fuldstændig special lavet. Morgenroth Premium sadlen ligger bare enormt stabilt på hesten, selv på de brede heste som jeg har. Fordelene for rytteren med Morgenroth Premium sadlen er mange, i hvert fald for mig. Den er smallere i taljen for rytteren, det gør det helt klart nemmere at sidde korrekt, hvorimod Peter Horobin sadlen var meget bred når den blev tilpasset brede heste. Den er fra start af enormt blød og komfortabel at sidde i. Stopningen kan bevares meget blødere, for hestens skyld, da der ikke skal justeres så meget via den for at få sadlen til ligge korrekt.
Af andre forskelle, som ikke har noget med funktionen af sadlen at gøre, kan nævnes, at leveringen på Morgenroth Premium er næsten halveret i forhold til Peter Horobin sadlerne. Dette på trods af at alt er costum made, men det skyldes at alt laves i Tyskland og skindet er fra Tyskland. Her ud over er Morgenroth Premium sadlen meget mere farvestabil. Min mørkebrune Peter Horobin sadel er idag nærmest sort, hvor i mod min Morgenroth Premium bevarer sin mørkebrune farve.
Mange har sagt til mig; “jamen når den er lavet til en bestemt hest, så kan den jo ikke senere bruges på en anden hest.” Altså om man tager en “standard” bom og ændrer på bredden for at få den til at passe en anden hest eller om man tager en custom made bom og ændrer bredden kommer lidt ud på et. Spørgsmålet er om bommen er så tæt på hestens facon at man eventuelt kan rette de sidste ting til i stopningen og kopjernet.
Morgenroth Classic
Kriemhild har efterfølgende lavet endnu en sadel, den hedder Morgenroth Classic. Denne sadel er ikke custom made som Premium sadlen, men er mere i stil med Peter Horobin sadlerne justerings mæssigt. Det vil sige at formen og bredden på kopjernet kan ændres. Kammeret mellem puderne kan laves bredt og puderne er brede for at give en bredere og bedre vægt fordeling. Sædet er lavet så rytteren har nemmere ved at komme ind omkring hesten og har nemmere ved at sidde afslappet og korrekt.
Vi anbefaler Kriemhild Morenroth
Lige siden Kriemhild begyndte at tilpasse sadlerne til vores heste, har de været i konstant udvikling muskelmæssigt. Jeg må indrømme at jeg aldrig før har set heste udvikle sig så meget som vores har gjort. Det er en meget interessant og tankevækkende udvikling at følge.
Vores heste er idag ualmindeligt muskuløse og det på trods af at vi træningsmæssigt endnu er langt fra målet.
Jeg hjælper idag andre med at udvikle deres egne heste på samme måde som vi har udviklet vores. Og jeg ved derfor at mange af dem jeg hjælper på et tidspunkt vil stå med de samme sadel problemer, som jeg selv har haft. Derfor er det en lettelse for mig at kunne anbefale en sadel tilpasser som jeg selv stoler 200 procent på – Kriemhild Morgenroth.