Less is more

Efter 24 timers konstant regn var ridebanen i dag temmelig våd. Jeg besluttede mig derfor for kun at træne hestene i skridt. Jeg elsker at skridte dem, det giver mig mulighed for at arbejde med detaljerne både hvad angår mig selv og hestene. I dag fokuserede jeg meget på at fornemme hvornår jeg fik den korrekte kontakt til hestens mund. For det er ikke kun et spørgsmål om hvor meget vægt der er på tøjlen, det handler mere om den fornemmelse det giver når hesten arbejder korrekt bagfra. 

Når hesten begynder at træde dybt ind under sig, så vil det føre til at den vil strække sig ned og frem, senere op og frem. Det er det stræk man gerne vil have og ikke et stræk der kommer af at man sidder og piller ved tøjlerne. Når det sker føler man virkelig at man har en kontakt med hestens mund, men ser man på tøjlerne ser de ikke stramme ud. Kontakten er så let at man nok ikke vil kunne se en rynke i hestens mundvig og alligevel kan man mærke det. Det er virkelig kun vægten af tøjlerne der skal til.

Når Stacia er koncentreret, så er hun helt fantastisk
at ride. Hun arbejder efterhånden så fint over ryggen og føles så utrolig lige.

Men det man mærker er ikke kun kontakten til hestens mund, man får pludselig kontrol over hele hestens krop. Når det sker så er det et udslag af at hesten arbejder over ryggen. Det er det der skal til før man kan få den rigtige kontakt på tøjlen. Man kan ikke tvinge hesten ind i denne kontakt. Det hjælper ingenting at drive på hesten samtidig med at man støtter op på tøjlen, som man ellers så tit hører. Heller ikke en masse halve parader eller overgange som mange måske ville tro. Nej her gælder det om at vente. Koncentrere sig og vente.

Man skal simpelthen give hesten tid til at finde sig til rette i et tempo hvor den arbejder godt ind under sig og så pludselig vil det opstå. For mig kræver det at jeg er 100% opmærksom på hvad det er der sker. Jeg fanger ikke øjeblikket hvis jeg sidder og tænker på vasketøjet, aftensmaden eller facebook. Jeg er nødt til at være til stede i nuet.

Noller med en let kontakt på tøjlen

Jeg synes selv det er så irriterende når jeg taler med nogen der koncentrerer sig om 117 andre ting, så holder jeg ganske enkelt op med at kommunikere og jeg tror hestene har det på samme måde. Så første skridt i den rigtige retning er altså at koncentrere sig om det man er i gang med. Og gør man det så begynder alt det sjove at ske, når man holder op med at tænke og begynder at føle i stedet, så sker magien. Jeg har fået den ene aha oplevelse efter den anden, ved føle i stedet for at tænke.

Jeg tror vi som ryttere er slemme til at fokusere på hvad vi skal gøre med vores krop for at få hesten til at reagere og ofte får man ikke den ønskede reaktion alligevel, man prøver så at give signalerne lidt kraftigere og øvelsen ender med at virke anstrengt og kunstig.

Det slog mig faktisk i dag hvor lidt der egentlig skal til. Jeg skridtede rundt på Noller og jeg kan godt have lidt problemer med at få ham til at træde ordentligt ind under sig med indvendige bagben, men jeg havde besluttet mig for at gøre så lidt som muligt. Så da jeg havde ham i en god skridt, hvor han arbejde aktivt men afslappet frem, så prøvede jeg igennem et hjørne bare at fornemme mit indvendige sædeben og vupti bagbenet trådte lige lidt mere igennem og jeg fik en fornemmelse af at han rundede sig igennem hele kroppen. Jøsses jeg blev overrasket!! Jeg prøvede på samme måde med en schenkelvigning, som vi ellers også har haft lidt svært ved og igen fik jeg en fantastisk respons. Så jeg arbejdede mig videre igennem versaderne og også disse blev helt fantastiske.

Amaze med en meget let kontakt på tøjlen

Mens jeg lavede disse øvelser så forestillede jeg mig bare at mit sædeben pegede der hvor jeg gerne ville have at han skulle sætte sit bagben og det gjorde han så. Samtidig var jeg 100% til stede i det vi lavede og det er en anden vigtig ting i at få det til at fungere. For når man tænker på det man vil gøre, så reagere hele ens krop på det. Hvis jeg kun havde tænkt på at nu skal jeg trykke med mit indvendige ben lige bag gjorden, så er al fokus på det og det bliver umuligt at holde fokus på resten af kroppen også. Det er som om man bare skal flyde med og lade kroppen gøre det der føles naturligt og i balance med hesten og så skal man ellers bare undgå at tænke så meget over det. Så i det her tilfælde var det et spørgsmål om at prøve at fokusere på hvor jeg gerne ville have at han satte sit bagben, den naturlige respons på det kom helt automatisk fra mit sædeben og resten af kroppen fulgte bare med. Hvis det giver mening.

Jeg tror der er flere ting der skal være i orden for at så små signaler kan gå igennem. Et er sadlen, hvis den trykker og generer så vil det være umuligt for hesten at opfatte vores små signaler. Vi skal selv være afslappede og koncentrerede om det vi laver og endelig skal hesten arbejde over ryggen og dermed have den korrekte kontakt på biddet.

Jeg gjorde nøjagtigt det samme med de tre andre heste og fik nøjagtig samme respons, men kun når de arbejdede over ryggen. Amaze og Gitse faldt ud af det nogle gange, men det var når jeg mistede fremdriften.

Jeg håber at dette giver mening, det er enormt svært at beskrive en følelse, man er nødt til at gå ud og opleve det for sig selv. Og når du gør det så husk at være til stede i nuet og less is more.