Korrekt biomekanik er ikke nok

Engang troede jeg, at hvis jeg blot kunne opbygge mine hestes overlinjer, igennem biomekanisk korrekt arbejde, så ville alt lykkes. Jeg ville få stærke heste der hen ad vejen ville kunne samles mere og mere i takt med deres styrke og jeg ville ende med at opleve fuldendt harmoni. Mig og min hest, i et med hinanden. 

Men lykkedes det? 

Nej ikke som jeg havde drømt om. 

Hestene fik fine overlinjer 💪 De gjorde det jeg bad dem om, men der manglede en form for glæde fra deres side, der manglede interesse og nysgerrighed for arbejdet. Det føltes som om jeg var en dårlig chef, der blot uddelte opgaver.

Lucky Lady begynder at udvikle en fin overlinje.

Der manglede den glæde, power og frihed  som man ser hestene bruge når de leger på folden. 

Men er det overhovedet muligt at tage denne glæde med sig ind på ridebanen?  🤔

Jeg tror man kan!! Men det vil kræve at vi som ryttere tænker helt anderledes. Vi skal tænke kreativt, vi skal overveje hvordan vi kan give hesten frihed i træningen og vi skal arbejde på at få en nær forbindelse til hesten.

Fejl ignoreres og alt godt belønnes

Med andre ord, vi skal fokusere på at “tale” til hestens hjerte og hoved, nervesystem og intelligens. 

Normalt fokuserer vi mest på hestens ydre og hvad der ud fra vores egen overbevisning er en korrekt arbejdsform. 

Vi lukker hestens mund med næsebånd og med hånden får vi den ind i en form fortil der matcher vores forestilling om “korrekt”. Vi presser hesten med spore eller pisk, for at få bagparten ind i en form som ligeledes passer til vores perfekte forestilling. Og vi kan på denne måde få en hest, der udfører det vi ønsker. 

Men denne fremgangsmåde, vil aldrig give os en hest der arbejder med glæde og entusiasme. Det vil aldrig give os en hest der virkelig stoler på os. 

Når disse ting mangler, vil vi aldrig få en hest der arbejder naturligt og frit igennem kroppen. Vi vil i stedet have en hest der altid holder på noget spænding. Spænding som måske af nogen kan misforståes som spændstighed. En spænding som er ganske nedbrydende for hestens helbred.

Men vi er tilfredse!! Efter “normerne” ser det jo korrekt ud. Vi lukker øjnene for den svirpende hale, skummende mund, trekantede øjne, fikserede ører. Vi slår det hen med at det er koncentration, det er jo korrekt, det er sådan vores “idoler” gør!!

Men muskler og form er ikke alt!!

Amaze er svag i ryggen lige bag manken, men på dette billede kan man se hvordan en muskel fra skulderen til bag ved manken begynder at træde frem. Jeg søgte i lang tid efter at opbygge overlinje. Og det er bedre end at ignorere en svag overlinje.. Men det er desværre ikke hele hemmeligheden.

Hvad er vi selv værd med et godt ydre, hvis det indre er i oprør? Hvis vi altid er stressede og anspændte? Eller hvis vi er så trætte af alting at vi lukker af og blot gør hvad der bliver sagt? 

Det er ikke sådan jeg vil leve og det er ikke sådan jeg ønsker at mine heste skal leve.

Vi bliver nødt til at være til stede, mærke efter, observere, fornemme!! Vi må lukke af for vores tanker omkring hvad andre måtte mene. 

Vi bliver nødt til at give os selv til hesten ❤️