Hvordan får man en afslappet hest?
For en uges tid siden havde jeg sådan en aften med hestene, der bagefter fik mig til at tænke.
Jeg arbejdede hestene fra jorden af i grime. Det var der ikke noget usædvanligt i, men det blæste voldsomt. Det var sådan et vejr, hvor hestene før i tiden havde fået en fridag – medmindre der var stævne eller undervisning forude.
Meget ofte er heste lidt oppe på mærkerne når det blæser meget. Er det samtidig efterår, jamen så kan træningen godt blive temmelig livlig.
Tidligere har jeg ikke følt det gav mening at træne i sådan et vejr. Hestene var ganske enkelt for ukoncentrerede.
Men denne aften var hestene helt afslappede og det vidste jeg de ville være. Det har de også været alle de andre dage i den senere tid, når det har været blæsende.
Med alle de blæsende dage vi har, så er det jo mega fedt, hvis man også på disse dage kan træne hestene (udendørs) uden problemer.
Men hvordan får man hestene afslappede?
Vi skal have hestene til at stole på os, de skal føle sig virkelig trygge i vores selskab. Kan vi opnå dette, så vil hesten “spørge os” om der er fare på færde, før den reagerer.
Vi kan på ingen måde opsætte samtlige situationer eller vise hesten alle de genstande den kommer til at møde livet igennem. Men vi kan lære hesten, at den kan stole på os. Vi er den eneste gennemgående “ting” der altid er tilstede. I hvert fald i træningssituationer.
Jeg bruger derfor ikke tid på at vise hesten paraplyer, vifter med flag eller lignende. Jeg bruger tid på at opbygge et tillidsforhold.
Humøret må ikke påvirke en
Hvis man skal have et dyr, eller et menneske for den sags skyld, til at stole på en, så gælder det om ikke at lade sit humør påvirke eller ændre en. Er man sur på chefen, så kan man ikke lade dette påvirke samværet med hesten.
Når man har med heste at gøre, som er flugt dyr, så er det yderst vigtigt at de altid ved hvor de har dig. Det nytter ikke noget at være hyggelig staldmutter og når man så sætter sig i sadlen får hesten noget spore og skal bare makke ret.
Det der har givet mig nogle store ændringer i mit forhold til vores heste, er at jeg aldrig bliver sur. Fejl ignoreres og alt godt belønnes.
Hold øje med hestens signaler
Jeg holder øje med hestens signaler. Og dette gælder når vi ordner stald, fodrer og i håndteringen til og fra fold. Men også når jeg strigler og træner hestene. Viser hesten det mindste tegn på stress eller utryghed, så lader jeg den stå uden at røre den. Afhængigt af hestens signaler, træder jeg måske lidt væk fra og lader hesten stå i nogle minutter.
Eksempler
Skal jeg komme med nogle eksempler, så kan det f.eks være når vores gamle springhest Regitse skal sadles op. Hun lægger ørerne tilbage og bidder imod bringen når sadlen løftes op over hendes ryg. Hun har i årevis haft den mest veltilpassede sadel, men en 22 årig dame har sine egne meninger. Jeg træder da nogle skridt tilbage med sadlen, lader hende stå og prøver så igen. Efter et par gange reagerer hun ikke. Tidligere ignorerede jeg det. Jeg vidste at sadlen passede, så tænkte at det var lidt pjat og dårlig vane. Og det var det måske også, men bare denne lille gestus har givet en stor forskel i vores forhold.
Et andet eksempel er Lillepigen. Hun blev normalt altid sur når hun skulle strigles i lyske området. Jeg gjorde det, at hver gang jeg så at ørerne var på vej tilbage, så gik jeg lidt væk. Jeg ventede da på at hun begyndte at tygge og så ventede jeg lige lidt længere og prøvede da igen. Idag kan jeg strigle hende over det hele.
I træningen gør jeg sådan set det samme. Hvis hesten har lavet en ny øvelse, hvis den begynder at blive bare den mindste smule anspændt eller hvis den har gjort noget godt, så lader jeg den stå stille. Jeg lader hesten stå indtil den begynder at tygge og sænker hoved og hals. I starten kunne det tage lang tid, måske 5-10 min. Men idag tager det få minutter (eller mindre).
Træn overgangen til afslappethed
I træningen er det yderst vigtigt at man får trænet denne “overgang” fra at blive lidt stresset til så at kunne komme ned i en fuldstændig afslappet tilstand igen. Og denne overgang skal med tiden gerne ske hurtigere og hurtigere. Vi kan umuligt undgå at hesten oplever et øjeblik hvor stress niveauet stiger. Det vil ske når vi prøver at indlære noget nyt, eller hvis vi rider den en tur i terænnet. Det vigtige er at vi registrerer det og derefter lader hesten “komme sig”.
Står hesten stille for en løs tøjle?
Hesten skal kunne stå stille for en helt løs tøjle. Hvis hesten ikke kan stå stille, så må man ikke prøve at holde den tilbage. Man lader den da i stedet gå rundt på en lille volte, hvor man kun har kontakt på den indvendige tøjle. Man må ikke trække tilbage i den indvendige tøjle, men skal blot sørge for at hesten bliver guidet rundt på en volte. På et tidspunkt vil hesten falde til ro og stoppe op. Det er vigtigt at hesten selv finder løsningen med at stoppe op.
Tving ikke hesten til at stå stille
Grunden til at man ikke må prøve at tvinge en hest til at stå stille er at dens natur siger at den skal bevæge sine ben når den bliver bange. En bange hest vil i naturen gøre sig parat til at flygte. Derfor lad hesten bevæge sig og undlad endelig at hive i begge tøjler på en gang, da dette bare vil medføre endnu mere spænding og nervøsitet.
Heste vil altid forsøge at slippe for et pres
En anden ting man skal være opmærksom på er at hestens natur er at komme væk fra et pres eller at få et pres til at forsvinde. Hestene i naturen lægger pres på hinanden når de ønsker at en anden hest skal flytte sig. I flokke hvor hestene kender hinanden godt, der kan et vip med et øre være pres nok til at få en anden hest til at flytte sig. Dette skal man have i tankerne når man træner.
Hvis vi som ryttere har vores ben konstant liggende ind til hesten, samtidig med at vi har pres på tøjlen. Hvad vil vi så have hesten til at gøre for at det får os til at fjerne alt dette pres? Fjerner vi det overhovedet?? Ofte gør vi ikke!! Mange mener at hesten “samles” når der drives med schenklerne og holdes imod med tøjlen samtidig.
Når vi “presser” naturen
Hestens natur gør dog at hesten vil prøve at finde en løsning på at slippe for presset. Hvis dette aldrig lykkedes, så er det vi kan ende med heste der ligesom lukker af. Nogle heste begynder at virke dovne/sløve og andre bliver enormt fremadgående, men fælles for dem er, at det føles som om de ikke helt er tilstede.
Ovennævnte heste vil tit gøre alt hvad de bedes om. Og det kan de fleste ryttere godt lide. Men disse heste er i et konstant forhøjet stress niveau også selvom de udadtil virker rolige. Dette vil påvirke deres krop. De mister muskulatur, får udefinerbare skader, kolik, mavesår og alt muligt andet. Og en anden ting er at man kan risikere at disse heste pludselig en dag går helt grassat.
Hesten skal tænke over tingene
Heste lærer bedst hvis de får lov til at “tænke” over tingene. Det vil sige at hvis vi beder hesten om at gøre et eller andet og hesten bliver usikker eller ikke reagerer som forventet (måske fordi den ikke forstår spørsgsmålet), så giv den tid til at finde svaret. Lad være med at tage alle mulige unødvendige hjælpere i brug, for at få hesten til at gøre som du ønsker. I stedet for – VENT. Lad hesten fundere lidt over det signal du har givet. Den vil prøve at finde svaret!! Og når den endelig regner det ud, så bliver den så stolt, hvis altså du husker at slippe alt pres og belønne. Heste lærer lynhurtigt på denne måde.
Træningsproblemer = Håndterings problemer
Meget ofte er det sådan at hvis der er problemer i træningen, så er det typisk ikke det eneste tidspunkt at der er problemer. Der vil ofte være problemer med trailerlæsning, problemer i den daglige håndtering, agression ved fodring, problemer når der kommer smed osv. Og her ud over kan der være diverse helbredsmæssige problemer.
I mine øjne er det næsten håbløst at skulle rette noget i træningen, hvis hesten aldrig kommer på fold, hvis hesten lever i et stresset staldmiljø, hvis hesten ikke bliver passet med smed, kontrolleret af dyrlæge når der er behov, får justeret sadlen eller hvis den ikke er fodret korrekt. Og det næste er, at hvis man ikke har en hest der er rolig i den daglige håndtering, så kan man ikke forvente noget som helst når man rider den.
Hesten skal lære at den kan stole på mennesker
Er der problemer i den daglige håndtering af hesten, så kan man lige så godt ligge ambitionerne på hylden og begynde at rette op på tingene fra bunden af. Og her handler det ikke om at “lære” hesten hvem der bestemmer. Det handler om at lære hesten at den godt kan stole på os mennesker. Dette er det vigtigste vi kan lære vores heste.
Hvis man er i tvivl om hvordan en hest bør håndteres, så tænk på et barn. Her prøver man at guide, bliver barnet usikkert stopper man op og fortæller dem at alt er i orden. Bliver de helt umulige forholder man sig i ro (man begynder ikke at råbe, skrige og slå løs på dem). Går man selv i panik, så gør børnene det helt sikkert også, så det gør man ikke!! Man prøver at tage alt med et smil, man er bestemt, men belønner når tingene går i den rigtige retning.
Flugtdyr – hvor farlige er de?
Jeg ved godt at nogen vil sige at en hest er et stort og potentielt farligt dyr. Til det vil jeg sige – hesten er et flugt dyr. Den er ikke farlig medmindre du forhindrer den i at flygte og i stedet presser den op i en krog. Lad det for guds skyld aldrig komme dertil!!
Lyt til din hest og læs dens signaler
Man skal lære at lytte til sin hest og man skal lære at læse dens signaler. Dette kræver tålmodighed og det vil også kræve at man ligger sine forventninger på hylden. Hvis man ikke har nogen forventninger, så er man meget mere åben overfor hestens signaler og man vil have nemmere ved at respekterer signalerne. Uden forventninger er der ikke noget at blive stresset eller irriteret over.
Når hestene finder ud af at man lytter til dem og man respekterer dem, så begynder de at vise en helt speciel interesse for en. De begynder at fokusere på en. Og har man deres fokus, så er alt mega meget nemmere og man får da en meget roligere og mere arbejds ivrig hest.
Men det er os der skal ændres. Det er os der skal se anderledes på træningen og samværet med hesten.