High Five/Sorte, Susanne og Nathalie
Havde en super eftermiddag i selskab med High Five/Sorte, Susanne, Nathalie og selvfølgelig Palle.
Sorte fik for nogle måneder tilbage kolik og Susanne kæmper nu for at få mere sul på ham. Han har dog allerede taget en del på siden jeg sidst så ham.
Sorte har kissing spine/tætsiddende torntappe. Han har været og er stadig en svær hest. Susanne gør en stor indsats med at arbejde ham fra jorden af.
I denne lektion var det Nathalies tur til at øve sig. Nathalie gjorde det mega godt og var lynhurtig til at lære.
Det er enormt forvirrende at være ejer til en hest der får diagnosen Kissing spine. Man får ikke altid den bedste vejledning i hvordan hesten efterfølgende skal trænes. Typisk vil man få råd og vejledning fra dyrlægen, træneren eller behandleren. Af de råd jeg har hørt folk har fået kan nævnes brug af Pessoa system, rid hesten ligeud (skov/landevej), bomtræning, rid otte taller, vand træning, gymnastik springning, send hesten til berider osv.
Jeg arbejder lige nu på et indlæg til hjemmesiden, hvor jeg beskriver hvordan man på bedst mulig vis får hesten tilbage på rette vej, for de fleste af de ovennævnte råd hjælper ikke meget.
Men her er i første omgang lidt billeder af denne skønne hest





