Hvad går det ud på?

 

Min filosofi er, at hestene skal være stærke, løsgjorte og afslappede inden vi begynder at ride dem. Dette gælder uanset om det er unge utrænede heste eller ældre trænede heste.

Hvis hestens overlinje er svag eller hesten er meget anspændt, så bliver det i mine øjne næsten umuligt at få noget fornuftigt ud af at ride hesten. 

Hestens overlinje skal styrkes

Hestens overlinje styrkes via arbejdet for hånd og longering, helst i kombination med så meget fold tid som muligt. Hvor lang tid det vil tage at opbygge hestens overlinje vil afhænge af hvor muskelfattig hesten er til at starte med. 

Heste der har vænnet sig til at bruge sig selv forkert, enten pga af en dårligt tilpasset sadel eller pga forkert træning, vil tage længere tid sammenlignet med heste der stort set ikke har været trænet. Man skal være klar over, at det også vil tage længere tid at opbygge muskler på en undervægtig hest. 

Her ud over er de fleste heste fra naturens hånd skæve. Det vil sige at vi kan have at gøre med både naturlige og tillærte skævheder. Uanset hvad så skal vi forsøge, så godt som muligt at rette op på disse skævheder. Hvis vi ikke gør dette, så vil det på et eller andet tidspunkt give os problemer i ridningen. Og i værste fald vil vi pludselig stå med en hest der er halt.

Vi skal altså have hesten opbygget så den får en stærk overlinje, vi skal have rettet dens skævheder, vi skal have den afslappet og vi skal via de signaler vi bruger have den forberedt til ridningen.

Lillepigen har fået øje på noget spændende. Men læg mærke til muskulaturen bag skulderen. Se hvordan halsen fortsætter i en lige linje fra manken og hvordan ryggen holder sig relativt lige selvom hun har løftet hovedet højt.

Og hvordan griber vi lige det an?

Groft sagt kan man sige at der er 3 ting der skal ske – hesten skal lære at gå lige, den skal kunne strække sig, og den skal lære at følge kontakten på tøjlen. 

Træningsskalaen

Man kan ikke helt splitte disse ting fra hinanden. Men hvis vi for nemhedens skyld og for at holde et system i tingene, kigger på træningsskalaen, så er første punkt rytme/takt. Derfor starter vi med at se på hestens skævheder og begynder at rette på disse. Dette er nemlig medvirkende til at hesten begynder at træde mere ensartet med benene.

Næste punkt på træningsskalaen er afslappethed. Mental og fysisk afslappethed opstår typisk efterhånden som vi får forbedret det første punkt. 

Tredie punkt på træningsskalaen er kontakten. For at rette det første punkt – rytme/takt (skævhederne) – bruger vi en form for kontakt, lad os kalde det en “kunstig kontakt”. Dette er ikke den kontakt jeg forbinder med træningsskalaen. Derimod er det en kontakt vi er nødt til at have for at hesten ikke bare forlader banen. 

Denne kontakt er meget let og foregår i en opadgående retning. Det vil sige at biddet hviler i hestens mundvig og ikke på laderne/tungen. Denne form for kontakt vil, på et eller andet tidspunkt, få hesten til at tygge på biddet. Når det sker er hesten pludselig parat til følge kontakten og det er det jeg forbinder med en rigtig kontakt. Vi kan derfor nu få hesten til at følge kontakten ned i et stræk, hvis det er det vi ønsker – og det er det på dette tidspunkt!! Dette sker kun hvis hesten er mentalt afslappet. Men som I kan se så flyder tingene nærmest over i hinanden.

Louise arbejder Noller for hånd. Man kan her se hvordan tøjlen bruges så den påvirker hesten i mundvigen.

Arbejde for hånd

Jeg bruger primært arbejdet for hånd til disse formål. Dog skal det siges at unge heste, der ikke tidligere er trænet er nemmest at starte op via longeringen. Disse heste bør longeres i en kapsun (i begyndelsen måske kun i grime) og den første del af arbejdet for hånd kan også foregå med kapsun. 

Det er ikke svært at starte en rå hest op, det er meget sværere at starte en hest op som allerede har fået dårlige vaner eller har haft dårlige oplevelser.

Amaze som 3 års, en af de første gange hun longeres. Hvis hesten ikke bliver forhindret af indspændingstøjler eller lignende, så vil de typisk ganske hurtigt begynde at strække sig sådan.

Amaze som 3 års, en af de første gange hun longeres. Hvis hesten ikke bliver forhindret af indspændingstøjler eller lignende, så vil de typisk ganske hurtigt begynde at strække sig sådan.

Longering

Longeringen bruges sideløbende til alle de heste der ikke er ekstremt skæve. Hvis hesten bevæger sig meget skævt så vil longeringen ikke være til nogen hjælp. Men ellers vil longeringen hjælpe hesten med at vænne sig til at runde sig på en volte og vi kan her også arbejde hesten i trav og galop. 

Jeg bruger helst ikke indspændingstøjler eller lignende. Jeg har igennem tiden prøvet det af på mine egne heste, men jeg kan ikke se formålet. Det forstyrrer ganske enkelt mere end det gavner.

Selvom mine heste har været arbejdet på denne måde igennem længere tid, så vil jeg gerne se at de kan strække sig så dybt som Lucky Lady gør her. Hvis de ikke kan det, så fortæller det mig at der er nogle spændinger eller andet jeg skal være opmærksom på.

Selvom mine heste har været arbejdet på denne måde igennem længere tid, så vil jeg gerne se at de kan strække sig så dybt som Lucky Lady gør her. Hvis de ikke kan det, så fortæller det mig at der er nogle spændinger eller andet jeg skal være opmærksom på.

Forberedelse til ridningen

Tiden vi bruger på at arbejde hesten fra jorden af, mens vi opbygger dens overlinje, skal bruges effektivt. Hesten skal (i de fleste tilfælde) forberedes til ridningen. Derfor er det yderst vigtigt at de signaler og hjælpere vi bruger kan overføres til ridningen.  

Når hesten slapper af kan vi begynde at arbejde på kontakten. At træne hesten i at søge den korrekte kontakt på tøjlen er noget af det jeg vægter meget højt. Både hest og menneske skal lære at biddet er et redskab der har til formål at skabe kommunikation. En sådan kommunikation kan kun lade sig gøre hvis begge parter forstår hvordan de skal reagere og bruge biddet. Hesten lærer her at søge kontakten ned og frem eller ud og frem. Hesten skal helst forstå dette inden vi begynder at ride den.

Regitse arbejdes for hånd. Hun kan være svær ifbm kontakten på biddet, men i arbejdet for hånd kan jeg se hvordan hun reagerer.

Det er vigtigt at hesten er rigtig godt forberedt til ridningen. Taler vi om tidligere trænede heste, så vil alle de gamle problemer vænne tilbage lige så snart vi sætter os op. Jo bedre vi har gjort vores arbejde fra jorden af, des nemmere vil vi have ved at kommunikere med hesten når vi sidder på ryggen af den. Alligevel er dette ikke altid en nem process. Det er en process der absolut er nemmest jo yngre og uspoleret hesten er. 

Rytteren

En anden meget vigtig ting når vi begynder at ride hesten, er rytterens måde at sidde på. Rytteren skal lære at sidde stille, afslappet og i balance. Vi vil ikke kunne sidde perfekt, så længe hesten bruger sig skævt og ikke går stabilt, men på den anden side kan vi kun hjælpe hesten til at finde sin egen balance hvis vi selv i det mindste forsøger at sidde så perfekt som muligt, dog uden at spænde op.

Rytteren skal sidde i balance uden at klemme sig fast med lår og knæ.

Målet

Mit mål er altså at forberede hestene til ridningen, ved at gøre dem stærkere og ved at hjælpe dem med at forstå hvad det er vi vil have dem til. Ligeledes skulle rytteren gerne igennem alt dette arbejde fra jorden af have fået en bedre forståelse af hvordan deres hest fungerer og hvordan de bedst muligt kan hjælpe og støtte den i ridningen.