Det er slet ikke så svært!!
I marts 2016 gik jeg igang med at træne vores fire heste ud fra Art2Rides principper. Hestene var på dette tidspunkt meget forskellige både fysisk og psykisk. To af hestene var faktisk pensioneret og havde ikke været trænet i et år pga alder, slid og skader. Den ene var kasseret af dyrlægerne, de mente ikke at hun nogensinde ville kunne bruges som ridehest. Den anden var slidt og træt pga årevis med springning.
Jeg havde ingen forventninger om at begynde at ride de to pensionerede heste igen. Jeg startede træningen af dem for at få dem underholdt og måske få dem til at føle sig bedre tilpas.
Tingene har dog ændret sig med tiden og idag har jeg fire rideheste, som trænes nogenlunde lige meget. Jeg havde aldrig forudset, at jeg på et tidspunkt ville stå med fire rideheste. Så en ting er sikkert – jeg keder mig ikke.
Jeg har altid haft et billede inde i mit hoved af hvordan en ridehest burde se ud. Og da jeg nærmede mig tidspunktet hvor jeg havde trænet hestene på denne måde i to år, kunne jeg godt se at vi var rigtig godt på vej.
Muskler
Hestene havde nu muskler som jeg aldrig før havde set på heste. Jeg har haft studeret internettet for at finde billeder, når en ny muskelgruppe begyndte at træde frem på alle hestene. Desværre kunne jeg oftest ikke finde andet end beskrivelser, altså ingen billeder. Nogle af musklerne blev beskrevet som muskler der ville fremkomme på heste der gik i samling på højt niveau. Og ja det kan jeg absolut ikke prale af at mine heste har gjort.
Jeg har undervejs ofte fået små fine bemærkninger fra folk, der kun har set hestene på billeder, at det skyldtes at hestene var tykke. Men jeg har ikke taget det så tungt for jeg kunne se at hestene absolut ikke blev tykkere. De ændrede sig på en anden måde.
Jeg er ikke ekspert når det drejer sig om hestens muskulatur. Men jeg ved hvordan hestens overlinje skal se ud som helhed for at kunne fungere optimalt. Og denne ide, dette billede inde i mit hoved har jeg forfulgt. Selvom jeg nogle gange har følt at jeg blev betragtet som tosset.
Hestekyndiges kommentarer
Heldigvis har jeg i løbet af dette år haft folk ude, med forstand på heste, i forskellige anledninger. Og deres kommentarer angående hestene har overrasket mig meget.
Kriemhild Morgenroth har været her. Hun er uddannet tysk berider og sadeltilpasser for Peter Horobin sadler. Hun sagde at det var yderst sjældent at se heste med så fine overlinjer.
Hestefysioterapeut Charlotte Ravnbo har lige været her. Hendes bemærkning var at hun faktisk aldrig nogensinde havde set heste med overlinjer som vores. Og en anden bemærkning fra hende var at hun godt kunne forstå at vi havde haft problemer med at finde sadler, der kunne fungere på vores heste.
Det overraskede også Charlotte at det “kun” havde taget to år at få hestenes overlinjer til at se sådan ud. Dette var første gang hun så hestene. Idag er hun vist mest overrasket over at de kan blive ved med at udvikle sig.
Jeg har været meget forbløffet over deres kommentarer. Det betyder jo at det er yderst sjældent at man ser en hest med en fornuftigt udviklet overlinje.
Hvad har jeg gjort anderledes
Det fik mig til at tænke på hvad det er jeg har gjort anderledes. Det skyldes ikke at jeg har specielle evner. Det jeg har gjort kan enhver amatør gøre. Men jeg har været tålmodig og jeg er ikke gået på kompromis.
Jeg har tilsidesat enhver trang til stævner og hyggeture, fordi jeg ikke har følt at det ville være gavnligt for hesten. Min målsætning for hver eneste lektion med hesten har været at få den til at arbejde optimalt uden at yde modstand. Den skulle kunne strække sin overlinje og arbejde afslappet og løsgjort frem.
Hvis hesten har haft problemer i trav er jeg gået tilbage til skridt arbejdet. Jeg har ikke forsøgt at blive ved med at arbejde med noget som har været svært for hesten. Har jeg fået problemer i ridningen er jeg gået tilbage til arbejdet fra jorden. Men i alt hvad jeg gør er målet at forberede og forbedre hesten i ridningen.
Når hesten er blevet “dum” på banen, har jeg ikke tænkt at det er fordi den keder sig. Jeg har tænkt at der er noget der generer den.
Jeg lader for det meste hestene arbejde lidt i longen uden sadel på inden jeg rider, så den har mulighed for at løsne alle sine muskler op inden jeg sætter mig op på ryggen af den.
Det enste hjælpe middel jeg af og til kan finde på at bruge er indspændingstøjler når jeg longerer. Disse er så, så lange at hesten kan strække sig helt til jorden og dermed kan hesten også løfte sit hoved som den vil. Jeg er stor modstander af Pessoa systemet, samt hjælpetøjler der føres mellem hestens forben og op over ryggen.
Jeg har kun trænet galoppen ganske lidt og mest i longen på disse år.
Skridt har været min favorit gangart. Det er her det meste af arbejdet er foregået.
Idag er hestene så stærke, så hvis de virker positive overfor det jeg beder dem om, så kan jeg tillade mig at gøre det.
Lyt til din hest
Det handler i bund og grund om at lytte til sin hest. Man skal føle sig frem. Ikke to heste er ens. Møder man modstand skal man med det samme gå tilbage i træningen. Hvis man gør det, er tilbageskridtet ganske kortvarigt. Jo længere man forsøger på noget der ikke fungerer, des længere tid skal man bruge efterfølgende på at rette op sine fejl.
Det tager to år
Jeg kan idag sige at det tager ca 2 år at opbygge en stærk overlinje på hesten. Dette er dog ikke ensbetydende med at alle heste her efter vil være klar til samling, høje spring, tølt konkurrencer og lignende. Nogle heste vil nu have behov for lidt mere tid end andre. Men på dette tidspunkt skulle man gerne kende sin hest så godt, så man ved hvor meget man kan bede den om.
Problemet idag er at vi lytter mere til vores egne lyster i forhold til hvad der er godt for hesten. Vi har idag mange muligheder for at få hjælp fra fysioterapeuter, ostheopater og kiropraktorer, men hvis vi ikke sørger for at træningen af hesten er i orden, så kan de kun hjælpe hesten på den korte bane.
Sadlen skal også passe, det er yderst vigtigt. Man skal sørge for at få sig en sadel der giver skuldrene plads nok til at kunne bevæge sig. Dog skal man være klar over at en sadel der passer ikke er ensbetydende med at hesten får en stærk overlinje. Sadlen skal passe og derefter kan man via korrekt træning udvikle hestens overlinje.
Og pas nu godt på Jeres unge heste. Hestens knogler i ryggen og halsen er ikke færdigudviklede før hesten er 6 år eller ældre. Derfor vil det være en kæmpe fordel hvis hesten har en rimelig stærk overlinje inden man begynder at sætte sig op på den. Jeg vil aldrig selv sætte mig op på en hest med en svag overlinje.
Mine bedste råd er at lytte til jeres heste, stol på jeres mavefornemmelser. Vær tålmodige og lad vær med at komplicere træningen – keep it simple.
Det er slet ikke så svært at træne heste, men der er masser af folk der gerne vil gøre det kompliceret.
Husk at du kan tilmelde dig Vores E-magasin NoBackPain eller meld dig ind i Facebook gruppen No Back Pain Danmark