Den fremadgående/stortgående hest

Grunden til at jeg vil komme nærmere ind på denne type hest er, at disse heste ikke altid er mega nemme at træne. De kan være svære at få til at slappe af, det kan være svært at ride dem i forbindelse med strækket, de er svære at samle og nogle af dem går imod hånden og iler.

Men det værste er, at vi mod vores vilje, kan komme til at træne dem på en måde, som ikke er særlig hensigtsmæssig.

Løber fra besværet

Nogle mener at den fremadgående hest bruger sin fremdrift til at unddrage sig arbejdet eller til at lette arbejdet for sig selv. Hesten vil hellere gå frem, end at skulle tage vægt på bagparten.

I de fleste tilfælde har jeg dog indtryk af, at det skyldes manglende balance og spænding.

Manglende balance

En hest der går skævt vil have svært ved at bevare sin balance. Når hesten mister sin balance vil den oftest sætte farten op, den begynder at ile.

Når vi begynder at ride vores unge heste, så har de i starten svært ved at finde deres balance. Jo bedre vi har forberedt vores heste fra jorden af, des nemmere vil det være for hesten, når den først får en rytter på ryggen. Men i mange tilfælde bliver hestene ikke foreberedt godt nok fra jorden af, inden ridningen påbegyndes.

Et andet problem er, at vi alt for hurtigt prøver på, at få hesten til at gå i en bestemt form. Vi må endelig ikke prøve at forme hesten i starten. Dette gælder uanset om vi har et ønske om, at hesten skal strække sig, eller vi ønsker den skal gå i en højere holdning.

Hesten skal bruge halsen til at balancere med, vi er derfor nødt til at ignorere hvilken form den går i. Men det sker sjældent og derfor ender vi med heste der går bag lod, er anspændte og løber.

Det tager desværre meget lang tid efterfølgende at rette op på de fejl der er lavet i denne første del af træningen. Et første skridt på vejen er dog at finde ud af hvor man skal sætte ind.

Herunder er derfor nogle eksempler på, hvad vi skal være opmærksomme på, for at få hesten til at arbejde i en bedre balance.

Skubber med eller skyder skulderen

En hest der skubber med, eller skyder skuldrene, går ikke i balance.

Nogle heste skyder skulderen (ud af volten) på en eller begge volter. Andre heste skyder skulderen på den ene volte og skubber med skulderen på den anden volte.

Her skal vi altid forsøge at få forpart og bagpart ind på det samme spor.

En hest der gør disse ting vil ofte også forbøje sig i halsen. Det vil sige at den bøjer for meget i halsen lige foran skulderen. Her er det vigtigt at vi prøver at holde hestens hals lige. Tænk på at du vil holde hestens hoved og hals imellem forbenenes spor. Dog er det vigtigt at man ikke gør det ved at holde fast i tøjlerne. Man er nødt til at “tage og give” i starten.

Mange af de fremadgående heste bliver trænet på en lille volte, da dette gør det nemmere at holde hesten lidt nede i tempo. Desværre forværrer denne fremgangsmåde de ovennævnte problemer.

Kan man ikke gå ligeud med sin hest uden at den begynder at “løbe”, så må man gå tilbage i træningen og sikre sig at hesten forstår stop signalet. Man kan i indlægget med Merja og Spirit læse og se mere om dette.

Tilter hovedet

Mange heste har en tendens til at tilte hovedet. Dette er en uvane, der kan have flere årsager.

Jeg ser det ske, hvis der bliver holdt for meget imod på den udvendige tøjle. Men det er også noget hesten gør, hvis den vil unddrage sig i at arbejde mere lige igennem kroppen. Og nogle heste gør det indtil de er blevet varmet lidt op og er mere under hjælperne.

De fremadgående heste kan også finde på at gøre det, hvis rytteren prøver at få hesten til at gå langsommere.

Uens skridtlængde

Mange heste går skævt fordi de skubber det ene bagben ind i, eller ud af volten. Andre heste træder decideret kortere med det ene bagben ifht. det andet. Jeg synes sidstnævnte er lidt sværere at have med at gøre ifht. en hest der træder ud til en af siderne. Men uanset om hesten gør det ene eller det andet, så påvirker det skridtlængden og dermed rytmen.

Det kan være noget en kiropraktor eller osteopath kan hjælpe med at rette. I nogle tilfælde kan det også skyldes en regulær halthed, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på. Men ellers er det noget man skal arbejde på at rette via træningen. Alle heste bevæger sig mere eller mindre skævt og det er noget vi skal arbejde med hele vejen igennem hestens uddannelse.

I første omgang skyldes problemerne at hesten går skævt. Men selv på højeste niveau, vil man kunne se uens rytme. Prøv blot at se Grand prix heste udføre piaffe. Her kan man bla se at de ikke løfte benene lige højt eller de træder det ene bagben længere ud til siden i forhold til det andet bagben.

Med mange af de heste jeg ser, skyldes en uens skridtlængde at hesten har vænnet sig til at gå med den ene side af kroppen forlænget og den anden side af kroppen forkortet. Skridtlængden vil blive mere ens, hvis man kan få hesten til rette sig op, således at “siderne” bliver lige lange.

Ofte er problemet værst når hesten går meget fremad og ikke slapper helt af, men jeg ser det også hos heste der modsætter sig i at gå frem. Så at finde den ideelle rytme for hesten er meget vigtigt.

Ikke helt afslappet

Jeg har ikke noget imod at hesten går fremad, men så skal den samtidig være helt afslappet.

Det skal være sådan, at jeg kan få hesten til at sætte tempoet ned via en ganske lille anholdning. Jeg skal kunne rette den lige uden nogen problemer, hvis den falder ud af “rammen”. Kan jeg ikke det, så er den ikke så afslappet, at den er i stand til at høre efter mig.

De fleste lidt vågne heste skal altid bruge lidt tid i starten af lektionen, før de begynder at slappe rigtigt af og hører efter.

Stor overtrædning

En hest der går med meget store skridt er typisk sværere at få ned i tempo. Den skubber sig afsted med bagbenene i stedet for at tage vægt og begynde at bære. Hesten vil aldrig lære at “bære” hvis vi lader den fortsætte med at gå i sit eget store tempo.

• “En hest der tager store skridt, skal lære at tage mindre skridt. En hest der tager små skridt skal lære at tage store skridt”.
• “En hest der gerne vil gå i et højt tempo, skal lære at kunne gå i et lavere tempo. Og hesten der helst går i lavt tempo, skal lære at gå højere tempo”.

Disse ting trænes med overgange.

Nogle tror at jo større overtrædning hesten har, des mere træder den under tyngdepunktet, og har dermed taget mere vægt på bagparten.

Selvom heste med en meget stor overtrædning ofte kan se ud som om de går op ad bakke, så skyldes dette ikke at bagbenene træder ekstremt ind under hesten. Det skyldes at forbenene kommer langt tilbage under tyngdepunktet og dermed løfter skulderen og manken.

En hest der tager vægt på bagparten, tager faktisk kortere skridt. Den træder højest op i forhovenes spor. Dette skyldes at når hesten tager vægt på bagparten, så sker dette fordi hesten “lukker sammen” i de tre led – hofte, knæ og has. Disse tre led fungerer da som en fjeder og når leddene presses sammen, sænkes bagparten.

Hesten kan ikke både sænke sig bagtil og samtidig træde stort over.

Har man en fremadgående hest, som træder stort, så skal man ikke ligefrem bevidst dyrke denne aktive bevægelse hele tiden. Ganske enkelt fordi der er en stor belastning på sener og led i forbenene, når hesten går sådan. Specielt hvis hesten ikke er helt afslappet. Hvis hesten samtidig går bag lod, så bliver belastningen på forparten helt ekstrem.

Sænket og løftet ryg

Nogle heste løfter hovedet højt, mens de bevæger sig hektisk fremad. Dette gør at ryggen sænkes.

Andre heste er blevet trænet på en måde, så de går meget fremad samtidig med, at de går bag lod. Det bevirker at ryggen løftes.

Ingen af disse muligheder er gode!! 

Hesten der løfter hovedet og sænker ryggen, går konstant med en spændt/forkortet overlinje, mens underlinjen bliver overstrukket. 

Hesten der går bag lod med ryggen løftet, går med sin overlinje forstrukket, mens underlinjen er spændt/forkortet. 

I begge tilfælde er overlinjen i et “yderpunkt” og er dermed ikke i stand til at svinge i takt med bevægelsen.

Jeg tror alle ved at den sænkede overlinje er noget skidt, men de færreste tænker over at den løftede ryg heller ikke er ideel.

De fleste ved at når hesten sænker ryggen, så kommer torntappene tættere på hinanden og når hesten løfter ryggen kommer de længere fra hinanden. Vi vil gerne have at torntappene ikke bliver presset sammen, så hvorfor skulle det ikke være godt at ride sin hest med en konstant løftet ryg?

Hesten bør ikke gå med konstant løftet ryg

Problemet er at hesten ikke kan gå med en konstant løftet ryg særlig længe af gangen. For at holde ryggen konstant løftet, skal hesten holde sin bugmuskulatur konstant spændt og sin overlinje konstant strukket. Det kan den ganske enkelt ikke holde til. Det går ud over vejrtrækningen og ingen muskler kan holde til at blive konstant strukket eller konstant forkortet. Det bliver i løbet af kort tid ubehageligt for hesten og vil derfor medføre spændinger rundt omkring i kroppen.

Bevægelsen kan godt ændre sig til noget der ser lidt mere imponerende ud. Men dette er ikke fordi hesten fjedrer bagtil, ved at lukke sammen i hofte, knæ og has. Det er fordi hesten skubber kraftigere fra med bagbenene.

Det skal lige siges at denne måde at “løfte” hestens ryg på kræver at hesten går i en dyb holdning, mens der rides/trænes med en vis fremdrift. Typisk vil hestene være mere eller mindre bag lod, dog er det ikke nødvendigvis for en stram tøjle.

Hvis man oplever at ens hest pludselig bryder ud af strækket, eller prøver at sænke hovedet fra en højere holdning, så er det typisk en reaktion på at en muskelgruppe har været spændt og en anden forstrukket i for lang tid. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt straks at prøve at få hesten tilbage i den ønskede form. Gør man det alligevel, så er det vi nemmere risikerer skader.

Man ser ofte de fremadgående heste blive redet på denne måde, da det bliver nemmere at kontrollere dem.

En hest der går med sin ryg løftet på denne måde, bliver meget svær at sidde på. Det føles som om man sidder på en overspændt trampolin, hvor man for hvert skridt hesten tager, bliver skudt ud i rummet. Nogle mener at hesten skal blive sværere at sidde på, når den arbejder korrekt, da dette skyldes at hesten svinger igennem med bagbenene.

Min mening er at hesten bør blive nemmere at sidde på, jo bedre den bruger sig selv.

Den svingende ryg

Det vi skal frem til er en løsgjort og svingende ryg. Ryggen skal svinge op og ned, men uden at nå yderpunkterne. Musklerne i ryggen skal være så udviklede at ryggen ser flad eller lige ud også bagved sadlen. Det er fra denne lige holdning at ryggen svinger op og ned i takt med bevægelsen.

Man skal forestille sig at overlinjen og underlinjen skal være nogenlunde lige lange. Derfor når man strækker hesten skal den ideelt gå med hovedet godt foran lod. Jo højere tempo des længere foran lod bør hesten være.

Barbara Schulte mener at avlen er den største årsag til vores helbreds mæssige problemer med hestene Idag.

 

Hvis hesten kan gå i korrekt samling, hvor den lukker sammen i ledene bagtil, så vil både overlinje og underlinje blive kortere, halsen rejses og hovedet kommer tættere på lod planet. Hvis vi da rider hesten bag lod, bliver der en ubalance mellem overlinje og underlinjen. Bevægelsen vil ikke længere kunne flyde igennem hele hestens krop og ryggen holder op med at svinge.

Jeg plejer at tænke på at hovedet skal være nogenlunde parallelt med forbenet i trav, eller sagt på en anden måde mulen peger i samme retning som forbenet, når dette er strakt ud. Ovenstående video skulle gerne vise hvad det er jeg mener.

De tre led – Hofte, knæ og has

Vi skal lære hesten at lukke mere sammen i de tre led hofte, knæ og has. Dette trænes ikke ved at ride hesten rundt i et højt tempo. Det trænes ved at finde det bedst mulige grundtempo for den enkelte hest på et givent tidspunkt. 

Det man søger er et tempo, hvor man kan mærke at hesten arbejder helt afslappet med svingenge ryg og totalt taktfast. Dette sker kun, hvis man kan arbejde sin hest forholdsvis lige. Udfra dette tempo arbejder man så med bitte små, næsten usynlige temposkift. Eller rettere sagt man regulerer hele tiden for at kunne bevare den gode rytme. 

Med tiden vil temposkiftende kunne gøres større og mere “rigtige”. Man arbejder også med overgange imellem gangarterne. I starten uden at springe en gangart over. Dette vil føre til at hesten, med tiden, lærer at lukke sammen i de tre led og dermed begynder at kunne tage mere vægt på bagparten. 

 

Overtrædning og samling

Man skal være klar over at jo mere vægt hesten tager på bagparten jo mindre vil overtrædningen blive. Observerer man en hest der går i en samlet skridt, ser man at hesten knapt nok træder op i forhovenes spor. Og ser man på heste i piaffe vil man se at de oftest træder et godt stykke bag forhovenes spor.

Rider man derimod sin hest frem i en friere skridt i en lang holdning. Så vil der igen blive en større overtrædning, men dermed også mindre vægt på bagparten.

Samling

At hesten tager vægt på bagparten har altså ikke så meget med indundertrædning at gøre. Det er evnen til at kunne “lukke sammen” bagtil hvilket er definitionen på samling. Jo bedre hesten bliver til dette des mere vil bagparten sænkes og forparten vil synes at blive løftet. Det er fysisk umuligt for hesten at gøre dette og samtidig svinge bagbenene langt ind under kroppen. 

De stort gående og ofte også fremadgående heste, vil have fordele indenfor de frie gangarter, men det kræver tålmodigt arbejde at lære dem at gå samlet.

Mange af disse heste bliver udstyret med kraftigere bid for at rytteren kan få en fornemmelse af at kunne samle hesten. Dog sker dette uden hensyntagen til fejl og mangler i grunduddannelsen. For dressurhestenes vedkommende udstyres de med kandar, springhestene med Pelham bid eller lignende og allround hestene får diverse trerings bid på.

Men man skal være klar over at samling ikke opnåes på denne måde.

Barbara Schulte fortæller her bla. om samling.

Anspændte heste 

Ofte når man arbejder med de fremadgående heste, har man en følelse af at de ikke er helt afslappede. Desværre er det sådan at hesten ikke rigtig lærer noget, så længe den er anspændt. 

Nogle tror at hesten begynder at slappe af når den strækker sig, men faktisk er det omvendt. Hesten vil begynde at strække sig, når den begynder at slappe af. Får man hesten til at strække sig selvom den ikke er afslappet, så vil det typisk ske fordi man har påvirker den med tøjlerne. Ofte vil hesten da gå ind bag lod eller den vil nærmest hive tøjlerne ud af hånden på en og strække halsen stift nedad.

En tændt eller lidt anspændt hest bliver absolut heller ikke afslappet af at gå mere frem, eller ved at den får lov til at gå i sit eget hektiske tempo. Den bliver dog heller ikke afslappet af at man prøver at holde den tilbage i et kortere tempo ved hjælp af tøjlerne.

Ligesom alt muligt andet, som hesten skal lære, skal den altså også lære at arbejde i en afslappet tilstand.

Træningsskalaen

Hvis vi tager et kig på træningsskalaen så er det første punkt rytme/takt. Andet trin er afslappethed/løsgjorthed og først herefter kommer kontakten.

Rytme/takt

Vi bliver nødt til at korrigere hesten ved at tage i tøjlen og øjeblikkeligt give igen. I denne fase arbejder man altså nærmest med løse tøjler. Hvis hesten f.eks skubber med indvendige skulder, mens den stiller sig ud ad, så tager man i indvendige tøjler, men løsner den altså med det samme igen. Hvis man holder fast vil hesten forbøje sig. Prøver man at løse dette problem ved så samtidig at holde godt fat i udvendige tøjle, så vil hesten unddrage sig ved at gå bag lod, gå mod biddet eller skubbe bagparten til en af siderne. Absolut ikke noget der hjælper på rytmen.

Afslappethed/løsgjorthed

Hvis man korrigerer hesten med de her løse tøjler, så vil man opleve at hesten lige så stille og roligt begynder at rette sig op og dermed forbedres rytmen. Dette vil typisk ændre på måden hesten strækker sig på. Og hesten begynder nu også at slappe mentalt af. Det er det vi skal frem til!! Strækket får først rigtig betydning når det sker. Så der er altså gode og knapt så gode dybe stræk.

Kontakten

Når man har opnået ovennævnte, så kan man begynde at arbejde med kontakten. Man begynder nu at se om man kan undlade at tøjlerne hænger. Man vil dog ofte se (når man arbejder hesten for hånd) at der konstant kommer et lille slip på tøjlen nær biddet. Dette betyder at hesten endnu ikke har taget kontakten. Man skal sørge for at den indvendige tøjle holdes i en opadgående retning. Og nu skal man holde øje med om hesten begynder at tygge på biddet. For når den gør det, så vil man se at der efterfølgende ikke længere er dette lille slip i tøjlen. Hesten har nu taget kontakten og I kan kommunikere med hinanden via denne meget lette forbindelse.

Det er først når hesten har taget kontakten at vi for alvor kan begynde at arbejde med tempoet. Hesten har allerede på dette tidspunkt ændret sit tempo og går i en mere afslappet rytme. Men nu kan man lukke hånden og hesten vil sætte tempoet ned. Man skal dog huske på ikke at blive ved med at holde imod. 

Når hesten reagerer, selv med den mindste reaktion, så slapper man af i hånden igen. Dog så vidt muligt uden at tøjlen kommer til at hænge. 

Regulering af tempoet

Med den fremadgående hest kan det tage noget tid før det bliver muligt at regulere tempoet. Problemet er nemlig, at disse heste i mange tilfælde aldrig rigtig har forstået stop signalet. 

Man bliver nødt til at sikre sig at hesten forstår, at en kort anholdning på tøjlen betyder stop. Det er derfor man normalt bruger meget tid på overgange, stop og start med den unge eller fejltrænede hest. Dog skal man også være opmærksom på om hesten efter et stop signal, går frem fordi man løsner tøjlen, eller fordi man bruger schenklen.

Det skal være fuldstændigt klart for hesten at den skal stoppe for et pres fra biddet. Øjeblikkeligt hesten giver signal til at stoppe, giver man tøjlen og hesten skal stå stille. Når man trykker med schenklen skal hesten med det samme gå frem, og her skal man sørge for, at der i starten ikke er kontakt fra tøjlen.

Tøjle uden schenkel – Schenkel uden tøjle!!

Mange tror at deres fremadgående heste forstår, at de skal gå frem når de trykker med benet. Men de fleste af disse heste er redet med en meget let kontakt fra rytterens ben, fordi hesten af sig selv hele tiden arbejder fremad. Oftest går disse heste ikke frem for et tryk fra schenklen – de går frem når tøjlen løsnes!!

Det duer ikke!! Selvfølgelig kan man smide en kandar i munden på disse heste og bilde sig selv ind at man kan ride hesten frem til tøjlen – men det er desværre oftest en illusion.

Hesten SKAL lære at stoppe for tøjlen og gå frem for schenklen. Lærer vi den ikke dette vil den konstant gå rundt og være forvirret.

Den halve parade

Man kan ikke lave korrekte halve parader, før hesten er helt klar over signalerne for stop og start. Der er skrevet rigtig meget om halve parader, både godt og skidt. Men det jeg gerne vil gøre klart for alle er at en halv parade IKKE udføres ved at trykke med benet SAMTIDIG med at man holder imod på tøjlen.

En halv parade er dynamisk, det er et flow af forskellige mikroskopiske små handlinger. Rytteren rører ganske let med benet og mærker at hesten tager en smule mere kontakt på biddet. Rytteren gør ikke noget med hånden andet end at mærke den “kraftigere” kontakt (som gerne, ikke skulle være mere end en fornemmelse af mere kontakt). Øjeblikkeligt rytteren mærker denne kontakt følger rytterens hånd hestens mund.

Når man rider en korrekt trænet hest, så tænker man ikke over den halve parade. Man kommunikerer bare konstant med hesten, som villigt kommunikerer tilbage til en.

Rigtig mange af dem jeg kommer ud til siger at deres heste gør et eller andet de ikke bryder sig om, når de laver en halv parade. Men der skal ikke mere til end at gå med hestene for for hånd, for at konstatere at hesten absolut ikke vil kunne vide hvad en halv parade er.

Rytteren

Det kan være svært at holde sin egen balance, når man rider en stortgående eller fremadgående hest. Det er måske ikke noget man tænker så meget over, hvis man kun rider denne ene type af hest. Men rider man meget forskellige typer heste, så vil man opleve at den fremadgående/stortgående type hest, nærmest tvinger en til at stole på kontakten på tøjlen. Når man rider de flegmatiske heste giver det en helt anden fornemmelse.

Avlen af varmblodshestene har ændret sig en hel del igennem de sidste 30 år. Hestene tager større skridt, de er ekstremt fremadgående, deres rygge er blevet kortere og deres ben er blevet længere.

Mange af de helbredsmæssige problemer vi har med vores heste idag, skyldes avlen efter større gangarter.

For at kunne holde en form for samling, på de stortgående heste vi ser idag, så tyer folk meget hurtigt til bid med en form for vægtstangsprincip eller hestene ride konsekvent bag lod. Fordelen ved de moderne heste idag er nemlig, at de nærmest uanset hvad, bliver ved med at arbejde frem.

Det gjorde den gamle avl ikke!! Man skulle “ride” gangen ind i hesten.

Har man en ganske almindelig kedelig gående hest, så kan man ikke snyde. Der er ganske enkelt ingen anden vej end at uddanne sin hest korrekt, hvis man vil have den “fede” fornemmelse når man rider. Det tager mange år at nå dertil, men til gengæld får man da den ægte følelse.

Strækket i ridningen

Jeg træner meget gerne de fremadgående heste, mens de strækker sig dybt, når jeg træner dem for hånd, men det har ikke min første prioritet når vi taler om ridningen. 

Her begynder jeg først at arbejde med det dybe stræk når de går lige, er helt afslappede og hører efter mine signaler. Og jeg vil da gerne have at hesten strækker sig fordi den følger kontakten. Dog er der her specielle ting at tage hensyn til, hvis vi taler om heste med kissing spine.

Fokuserer man for meget på at få disse heste til at strække sig, så ender man med at have dem gående bag lod, mens man har meget lidt kontrol over tempoet. Og som tidligere nævnt belaster vi da forbenene unødigt meget.

Det er meget vigtigt for mig at folk forstår at strækket i sig selv ikke altid er det vigtigste. Det nytter ikke noget at hesten stikker mulen i jorden, hvis du da som rytter mister al kontrol. Mister rytteren kontrollen over skuldrene osv. så arbejder hesten ikke længere i balance og gør hesten ikke det, så har strækket ingen gavnlig betydning.

Man skal dog være klar over at så længe vi arbejder hestene fra jorden af, så kan vi tillade os at gå lidt mere på kompromis.

Jeg håber ovennævnte giver mening og ellers må I skrive til mig. God fornøjelse med træningen.