De 4 basis øvelser
Palle og Jeg har lavet en video med 4 øvelser, der tilsammen danner grundlaget for hestens ridemæssige uddannelse.
I denne video rider jeg hestene i grime, normalt har jeg lavet disse øvelser med trense på. Den senere tid er jeg begyndt at ride hestene en del med grime, derfor tænkte vi at det ville være oplagt at filme, mens jeg prøvede at gennemgå øvelserne.
Man skal altid huske at bruge et øjeblik på at teste hvordan hesten har det og fungerer, når vi ændrer på dens udstyr. Det gælder når vi skifter bid, ændrer noget vedrørende næsebånd, hvis vi skifter til bidløs, får ny sadel eller lignende. Det er ikke meget anderledes end hvis vi pludselig tager nogle højhælede sko på efter lang tid med gummistøvler.
Dette er “tjek” øvelser
Jeg vil lige starte med at sige, at øvelserne i videoen ikke er øvelser der skal terpes!! Det er øvelser der er ment som en mulighed for at tjekke, hvor man har mangler. Herefter arbejdes der primært med hesten i bevægelse.
Øvelserne er en naturlig forlængelse af den daglige håndtering af hesten, samt det efterfølgende arbejde fra jorden af. Det vil sige at hesten allerede inden vi begynder at ride den, har en vis forståelse for det vi beder den om. Eller det bør den have!!
Selv om disse øvelser måske minder om forpartsvending, bagpartsvending og tilbagetrædning. Så er det ikke det der er målet. Jeg vil undervejs i indlægget prøve at beskrive, hvad der målet er.
Grunden til at jeg vil lave dette indlæg er, at i de fleste tilfælde, hvor jeg er kørt ud til folk, der har nogle træningsmæssige problemer, så er det en af disse ting der ikke fungerer.
I nogle tilfælde burde man gå helt tilbage til den daglige håndtering af hesten og en gang for alle, få rettet op på problemet. I andre tilfælde må man gå tilbage til arbejdet for hånd. Og andre gange igen kan det rettes i selve ridningen.
Men dette er noget alle og enhver kan gå ud og tjekke. Virker det eller virker det ikke? Og så har vi da i det mindste et udgangspunkt.
Øvelserne tjener både et fysisk og et psykisk formål. Hvilket er meget vigtigt at forstå.
Videoen kan ses herunder og efterfølgende kan man læse mere om den enkelte øvelse.
1. Øvelse
Den første øvelse går ud på at lære hesten at følge en tøjle af gangen. Dette er det fysiske formål. Så rører jeg for eksempel den højre tøjle, skal hesten følge tøjlen og dreje sit hoved lidt til højre. Når hesten drejer hovedet, vil tøjlen automatisk blive løs (medmindre vi bliver ved med at trække i den).
Det vigtigste aspekt i denne er øvelse er dog at hesten vender sin opmærksomhed tilbage imod rytteren. Dette er det psykiske formål. Hesten skal være tilstede og ikke tænke ud af banen. Derfor startes øvelsen med blot at få hesten til at vende sit øre tilbage imod en. Først når hesten gør dette begynder man at holde tøjlen indtil hesten følger den.
Øvelsen trænes ved at ride hesten rundt for løse tøjler uden at styre. Hvis hestens ører er peget mod noget udenfor banen, så rører man den indvendige tøjle indtil hesten vipper øret tilbage imod en. Øjeblikkeligt hesten vipper øret tilbage mod en, så slipper man tøjlen. Og omvendt, hvis hesten pludselig er meget fokuseret på noget i indvendig retning.
Opdager man at man har problemer med denne øvelse, så vil man oftest være nødt til at kombinere ridningen med træning fra jorden af. Og her vil der være øvelser der handler om at få hestens fokus.
Denne øvelse er det redskab vi skal bruge for at få hesten til at koncentrere sig om os. Det er dette signal der kan hjælpes os med at få hesten til at slappe af hvis den bliver nervøs. Og det er den første del i at lære hesten at forstå meningen med tøjlerne og kontakten.
Har man for eksempel en hest der ikke vil stå stille, så trækker man ikke i begge tøjler. I stedet tager man kontakt på den ene tøjle og guider hesten ind på en cirkel og lader den gå indtil den selv falder så meget til ro at den stopper. Dette vil senere medføre at man blot kan lukke hånden lidt mere om den indvendige tøjle og så slapper hesten af og koncentrerer sig om arbejdet.
Så denne øvelse handler om at forbinde den indvendige tøjle med fokus og afslappethed. Hvis jeg idag rører den indvendige tøjle, så vender hestene opmærksomheden tilbage imod mig. Og i det øjeblik begynder de at slappe af. Denne respons er trænet fra jorden af først.
Jeg vil komme nærmere ind på lige netop denne øvelse i et senere indlæg. Men det vil blive alt for langt hvis jeg skal gå i dybden med det nu. Men det er her, de fleste heste har problemer og for at de næste øvelser skal give mening, så skal denne øvelse virke.
2. Øvelse
Den næste øvelse går ud på at få hesten til at krydse over med bagbenene/flytte bagparten. Når højre schenkel rører hesten, skal hesten flytte sit højre bagben ind foran det venstre. Dette er det fysiske formål.
Inden man starter øvelsen sørger man for at hesten har rundet sig (i dette tilfælde) til højre og har vendt sin opmærksomhed mod rytteren. Hesten skal altså kunne udføre den 1. øvelse.
Øjeblikkeligt hesten flytter sig for schenklen fjerner man presset. Hesten skal gerne stadig have sin opmærksomhed vendt bagud. Har den det slipper man tøjlen.
Gøres det på denne måde, hvor man bevarer hestens opmærksomhed, så vil hesten lærer at bevæge sine ben uden at stive sig og sænke ryggen. Dette lader sig kun gøre hvis hesten er mentalt afslappet og føler sig tryg. Dette er det psykiske formål.
Denne øvelse er altså grundlaget for at kunne ride hesten frem eller stoppe den uden at den stiver sig og falder på forparten.
Hesten vil være forberedt til denne øvelse igennem den daglige håndtering, hvor man ofte beder hesten om at flytte sig eller når man vender den ved leddet på folden. Når man for eksempel vender sin hest på folden for at lukke leddet, så udfører hesten både øvelse 1 og øvelse 2. Typisk har man ikke en pisk med, men de fleste heste forstår vores intentioner og vender rundt helt uden problemer.
Og hvorfor gør de det? Ganske enkelt fordi vi har et formål. I dette øjeblik har vi ikke andre tanker i hovedet end at lukke leddet. Vores intentioner er klare og det kan heste forstå. Er det tankelæsning? Det ved jeg ikke, men heste læser vores mindste signaler, og det skal vi være opmærksomme på.
Det kan være en god ide at tjekke om hesten forstår denne øvelse når vi står på jorden og dette kan gøres på flere måder. Jeg vil her nævne to.
Den ene måde er at man får hestens opmærksomhed og derefter retter man sin fokus mod hestens bagpart (man retter sig op og tænker på at hesten skal flytte sin bagpart), reagerer hesten ikke så tager man et enkelt skridt hen imod hestens bagpart. Dette vil faktisk få de fleste heste til at flytte sig.
Skal man overføre denne metode til ridningen, så starter man med at få hestens opmærksomhed (øre og lidt runding), derefter rører man med benet lige bag gjorden. Og samtidig prøver man at genkalde sig den samme tilstand man havde da man fra jorden af kunne få hesten til at flytte sig. Man fokuserer altså selv, tankemæssigt, på at få hesten til at flytte det indvendige bagben.
Mærkeligt nok så fungerer denne metode ofte bedre end den næste jeg vil beskrive. Og jeg ved det lyder skørt og sådan lidt “hvad kan man bruge det til agtig”, men det virker.
Den anden metode er mere som vi er vant til det. Fra jorden af starter man stadig med at få hestens opmærksomhed, derefter ligger man pisken blødt mod bagparten. Ved den mindste reaktion, altså bare ved en antydning af at hesten vil flytte sig, så fjerner man presset. Og dette gentages indtil hesten tager et skridt til siden. Hvis man absolut ingen respons får, så vil jeg anbefale at man prøver at bruge sin egen krop/intentioner som hjælp. Som nævnt ovenfor.
Har man brugt pisken så tager man den med når man vil prøve øvelsen under rytter. Her starter man igen med at få hestens opmærksomhed, herefter rører man hesten med sit ben bag gjorden. Man venter lidt og ser om man får en reaktion, får man ikke det rører man med pisken.
Hesten kender det med pisken via øvelsen fra jorden og skulle derfor gerne reagere på den. Ens ben fungerer her som et “pre cue”, altså et signal før det signal hesten allerede kender til. På et tidspunkt vil hesten reagerer på vores “pre cue” og det originale signal (pisken) er ikke længere nødvendigt.
Det er også sådan man lærer en hest at reagerer for ens sæde. Det er typisk ikke noget der bare sker. Føles det sådan, så er det fordi man måske ubevidst har brugt sit sæde som “pre cue”, hvilket er godt. Det er dette man bruger hvis man gerne vil kunne ride hesten helt uden trense eller lignende.
Man skal være obs på, at hvis hesten ikke har forstået øvelse 1, så vil den føle det som en straf, hvis du bliver ved med at holde imod på tøjlen selvom den har flyttet benene. Så igen – øvelse 1 skal være på plads.
3. Øvelse
Den tredie øvelse går ud på at vise hesten meningen med begge tøjler. Hesten har allerede lært at følge en tøjle af gangen uden at gå imod. Nu er det tid til at lære hesten at den heller ikke behøver at gå imod når der tages i begge tøjler. Dette er det fysiske formål.
Inden jeg begynder på denne øvelse, så kan mine heste træde tilbage når jeg løfter tøjlerne op i en hånd (for det meste uden kontakt). Når jeg gør dette flytter jeg samtidig min overkrop en smule bagud.
Mine heste kan altså stå stille, de kan gå baglæns og de kan gøre disse ting uden brug af tøjlerne. Men det jeg gerne vil lære dem er at de ikke skal blive nervøse og spænde imod, hvis der kommer en smule kontakt på begge tøjler. Jeg ønsker i stedet at denne “kontakt” skal betyde at de skal slappe af, men stadig være opmærksomme. Dette er det psykiske formål.
Når hesten mærker at begge tøjler er kortere så skal den lære at følge dem ved at slappe af i hals og nakke. Når det sker vil det presset fra tøjlerne forsvinde. Hvis man bevarer den lette kontakt, skal hesten at gå tilbage uden at spænde op. Her kan man samtidig bruge sit sæde. Jeg læner mig en lille smule tilbage og tænker selv på at gå baglæns, det er mit signal.
Dette signal i mini format kan få hesten til at flytte sit tyngdepunkt bagud. Dette bruges senere til at kunne ride hesten frem uden at den falder på forparten, dog med nogle ændringer i forbindelse med ens eget sæde.
Det er denne øvelse der vil gøre at hesten kan stoppe blødt op uden at falde på forparten og stive sig i halsen.
Men dette er også øvelsen som de fleste misforstår. Denne øvelse handler ikke om at få hesten ind i en bestemt form fortil. Det handler om at kunne mærke at hesten slapper af indvendigt, at den lytter til en, at man bliver et med hinanden.
Jeg har i videoen prøvet at tage nogle klip, hvor man kan se en tydelig reaktion, men normalt tror jeg ikke at den reaktion jeg søger er mulig at se for andre. Det er mere en følelse og en fornemmelse.
Det jeg vil frem til er at hesten er koncentreret om mig og at jeg samtidig mærker at den slapper af i sin krop. Det første jeg typisk vil mærke er at brystkassen udvides, så jeg kan mærke den mod mine ben. Det sidste jeg typisk mærker er at halsen bliver blødere. Dermed ikke sagt at hesten nødvendigvis ændrer holdning fortil. Men man kan mærke at halsmusklerne slapper af, uden at hesten trækker hovedet nedad. Mærkeligt nok er det denne afslapning af halsmuskulaturen der kommer som det sidste. Og når det sker kan man mærke at hesten løfter en op.
Jeg kunne ikke vise det magiske der kan ske, på videoen her. Men jeg kunne vise hvad man kan prøve sig frem med. Det vigtige er at man ikke via tøjlerne prøver at tage mere fat for at få hesten ind i en eller anden holdning. Man korter sine tøjler, indtil man kan mærke en my kontakt og så sidder man stille og mærker efter. Sker der absolut intet, så kan man stille hesten en smule i nakken (hvis hesten forstår øvelse 1) og så vil man ofte få en reaktion. Dette er vist i videoen. Men oftest vil jeg bare vente og lade hesten få lov til at tænke lidt.
4. Øvelse
Den fjerde øvelse går ud på at få hesten til at flytte sin skulder når den mærker den udvendige tøjle på halsen. Allerhelst skal det kunne lade sig gøre uden at man bruger sine ben.
Øvelsen hjælper os med at kunne holde hestens skuldre på plads. Den Giver os mulighed for at kunne rette hestens forpart ind på dens bagpart.
Det signal hesten får i denne øvelse, er egentlig et signal hesten langsomt lærer igennem den almindelige træning. Når vi drejer til højre mærker hesten at den venstre tøjle rører dens hals. På et tidspunkt vil en berøring af den venstre tøjle mod halsen, være nok til at hesten flytter sin skulder mod højre. Og på et tidspunkt kan den indvendige tøjle hænge løs og rører vi hestens hals med den udvendige tøjle så vil hesten runde sig til modsatte side og bevæge sig i den retning. Her bruger vi altså igen et “pre cue” som senere overtager, det oprindelige signal.
Dette er ikke en øvelse jeg bruger tid på at træne mens hesten står stille. Er der et problem kan jeg finde på at tjekke det fra stilstand, men ellers er det noget jeg til at starte med træner på i bevægelse.
Udføres bedst i bevægelse
Mange heste udfører disse øvelser bedst, når de er i bevægelse. Mine gør i hvert fald!! Men er der et problem så kan det altså være fint at stoppe hesten op og mærke efter om der er en af disse ting, der ikke føles nemt. Alle disse øvelser skal kunne udføres med nærmest intet pres.
Herunder er en video hvor øvelse 1 og 2 bruges i den almindelige træning.
Øvelserne er basis for at vi kan ride hesten for lette hjælpere. Det er disse øvelser der gør det muligt for os at hjælpe hesten med at bevare sin balance. Føler vi at hesten mister balancen kan vi da flytte lidt på en eller anden kropsdel på hesten og dermed hjælpe den tilbage i balance. Og dette kan ske uden at vi skal bruge kraftige hjælpere.
Hjælperne kobles sammen
Når vi kobler hjælperne fra disse øvelser sammen så er det vi kan lave sidebevægelser, changementer, pirouetter osv. Men for at vi kan gøre dette uden at skulle bruge en masse kræfter, så er det vigtigt at hesten har forstået hjælperne enkeltvis. Når den har det kan vi begynde at koble dem sammen.
Lad være med at terpe disse øvelser!!
Dette er som nævnt ikke øvelser, jeg vil anbefale at man terper i en uendelighed. Heste lærer bedst når de er i bevægelse og når der er en mening med at gøre et eller andet. Det vil sige at hesten lærer bedst, for eksempel at følge en tøjle, hvis vi giver signalet, når de har et “objekt/sted” de gerne vil hen til. De lærer at flytte deres bagpart med indvendig runding, hvis der er noget de skal vende omkring.
For at træne “pre cues” og for at få de enkelte øvelser mere naturligt ind i hestens krop, så bruger jeg ofte forskellige objekter på banen, som hesten er interesseret i. Heste lærer nemlig lynhurtigt når det handler om bevægelse, så længe de er motiverede og synes det er sjovt. Lige så snart vi begynder at presse dem, så falder indlæringsevnen.
I videoen herunder kan man se hvordan Noller både runder sig og træder ind under sig selv uden at jeg har givet signal til det. Når jeg laver disse ting så prøver jeg at balancere mit sæde til den givne situation og jeg er samtidg fuldstændig til stede i mit hoved. Dette gør at hans intentioner er de samme som mine. Vi lærer ganske enkelt at forstå hinandens sprog.
Selvom dette ikke er øvelser man bør terpe på, så er det stadig disse øvelser/signaler man sikrer sig virker med den unge hest inden man begynder at ride hesten ud på en større bane/arealer. Det vil sige at indtil man føler at hesten har en vis forståelse for specielt de to første øvelser så bliver man på et mindre aflukket område.
Hvis vi i ridningen er gode til, i start fasen, kun at bruge en hjælper af gangen, så vil hesten kunne disse øvelser. Også selvom vi måske ikke har stået stille og lavet dem. Men hvis vi mærker at der er et eller andet der ikke virker, så kan det være godt at tjekke disse øvelser fra stående af, for at få en fornemmelse af hvor problemet er.
Jeg går selv tilbage til disse øvelser, hvis jeg for eksempel rider på en cirkel volte og mærker en ubalance, som jeg ikke umiddelbart kan fjerne ved at ændre på mit sæde/opstilling. Så selvom jeg skriver at det er øvelser hesten bør kende til, så er det ikke ensbetydende med at man ikke med jævne mellemrum bliver nødt til at tjekke op på dem.
Man skal tænke på at vi er to individer, der skal lære at kommunikere og bevæge os i harmoni med hinanden. Og uanset hvor dygtige eller opmærksomme vi er, så vil vi fra tid til anden blive nødt til at gå tilbage og tjekke eller finjustere detaljerne.
Håber det giver mening.