Bøjning og stilning – Hvornår og hvorfor?
Det her er den anden lektion med Lappe og Kristina.
Kristina har nu fået sin nye Morgenroth Premium sadel og det ser ud som Lappe er rigtig godt tilfreds. Vi arbejdede derfor Lappe lidt under rytter i skridt, efter vi havde arbejdet hende for hånd. Det gav anledning til en snak om mange forskellige ting blandt andet bøjning og stilning.
Kristina går og tumler med de samme spørgsmål som jeg selv igennem årene har haft. Der er så mange ting der er forvirrende.. Man hører om bøjning, stilning, indvendige schenkel til udvendige tøjle osv. Men hvornår gør man hvad og hvorfor?
Man prøver sig ofte frem når man rider og forsøger at gøre de ting, som man hører at man bør gøre. Men ofte fungerer det ikke helt som forventet. At få undervisning gør det ikke altid nemmere.
Så lad os se om vi kan få lidt system i tingene.
Bøjning
Bøjning betyder at hesten runder sig ensartet igennem hele kroppen. Hesten skal lære at bøje sig igennem kroppen for at følge det spor man rider på så som på volter og igennem hjørnerne. Hesten skal også kunne bøje sig igennem hele kroppen når man laver versade eller traversade.
Bøjning betyder altså ikke at bøje hesten i halsen for at løsgøre den eller hvad årsagen nu end måtte være. Desværre er det, det man ser igen og igen. Hestene bliver bøjet i halsen til den ene og den anden side. Der hvor hestene da bøjer sig er i halsen, lige foran skulderen og altså ikke igennem hele kroppen. Bøjer man sin hest i halsen på denne måde så ødelægger man nemt hestens takt. Og selv om mange gør det i den tro at de løsgører hesten, så sker der faktisk det stik modsatte.
Det eneste tidspunkt hvor man bør bøje sin hest kraftigt i halsen til en side er, hvis hesten er på vej ud over en klippe med dig siddende på ryggen!!
Tvang medfører spænding
Man kan ikke tvinge en hest til at bøje sig igennem hele kroppen ved hjælp af tøjler og sporer. Hesten bøjer sig helt sikkert i halsen, men resten af kroppen forbliver lige. Det eneste man opnår på denne måde er spænding og en uren takt. Hesten skal uddannes til at kunne gøre det.
Når man ser en ung urutineret hest eller en fejltrænet hest gå på en lille cirkel volte, så vil man se at hesten ofte går med bagparten skubbet lidt ud af volten. Hesten er da endnu ikke klar til at gå på en lille volte.
På en 20 meter volte er hesten så godt som lige igennem kroppen, det er først når vi kommer ind på de mindre volter at hesten skal kunne bøje sig igennem kroppen for at kunne følge sporet. Det er derfor man til at starte med rider store volter. Som hesten bliver stærkere begynder man at ride mindre volter. Disse mindre volter forbereder hesten på versaden og senere traversaden.
En korrekt bøjning igennem hele kroppen er først mulig når hesten kan gå stillet.
Stilning
Stilning betyder at hesten stilles ganske lidt i nakken. Man skal kun lige kunne skimte det indvendige øje. Stilning bruger man, når man begynder at arbejde med ligeudretning.
Man har indtil nu hele tiden arbejdet på at holde hesten forholdsvis lige i sin krop. Men den egentlige ligeudretning handler om at få hesten til at søge begge tøjler lige meget. Samt at få bagbenene lige stærke. Det vil sige at det rigtige ligeudretningsarbejde går ud på at få hesten til at skubbe og bære lige meget med begge bagben.
Stilning giver kontrol
Når man stiller hesten i nakken så hjælper det med til at få kontrol over det indvendige bagben. Så længe man rider den unge eller fejltrænede lige, altså uden stilning, så kan man godt få hesten til at holde den linjeføring man vil have den til, men man har endnu ikke helt kontrol over bagbenene.
Stilning bruger man derfor til at hjælpe med at få større kontrol over det indvendige bagben. Man kan på den måde begynder at få hesten til at træde dybere under sig selv med det indvendige bagben. Dette betyder at man kan begynde at styrke et bagben af gangen.
Man kan ikke stille hesten før den har lært at gå korrekt til biddet. Hvis hesten f.eks hænger på den indvendige tøjle, så søger hesten ikke en korrekt kontakt på den udvendige tøjle og en korrekt stilning er ikke mulig. Prøver man alligevel, vil man opdage at hesten forbøjer halsen foran skulderen i stedet for.
Indvendig schenkel til udvendige tøjle
Når hesten kan gå stillet så bruger man sin indvendige schenkel for at få det indvendige bagben til at træde dybere ind under hesten. Det er her man kan tale om at ride hesten fra indvendige schenkel til udvendige tøjle.
Men for lige at gøre det helt klart, betyder det at hvis hesten ikke har lært at søge kontakten på biddet, så kan man ikke træne den fra indvendige schenkel til udvendige tøjle!
Rigtig mange heste søger ikke kontakten på biddet, men er blot holdt fast i en kontakt som rytteren har skabt. Dette er formentlig årsagen til at stort set alle heste går mere eller mindre bøjet i halsen lige foran skulderen og altså ikke i nakken.
Lad være med at fokusere på hestens hoved
De fleste af vores problemer skyldes at vi fokuserer på de forkerte ting. Vi skal ikke fokusere på hestens hoved. Vi skal i stedet fokusere på at hesten lærer at gå frem for schenklen og stoppe for tøjlen. Og hesten skal gå i den retning vi ønsker uden at skyde skuldrene eller lignende.
Hvis vi fokuserer på dette så vil hesten helt automatisk komme til at gå i en god takt, den vil hermed løsgøre sig og vil selv begynde at søge kontakten på tøjlen.
Arbejdet for hånd
Det er de samme principper man arbejder ud fra når man træner hesten for hånd.
Mange tror at de fra start af skal bøje hesten, stille den i nakken eller have stabil kontakt på udvendige tøjle. Og ja på et tidspunkt skal vi nå frem til dette. Men til at starte med gælder det om at få takten/rytmen på plads. Det vil sige at vi skal få hesten til at gå frem uden at skubbe til os med skuldrene og uden at hesten skubber bagparten ud til en af siderne. Vi starter altså også her med at forsøge at få hesten til at gå så lige som det nu kan lade sig gøre. Når det sker begynder hesten typisk at strække sig.
Hesten skal gå lige
Tidligere troede jeg at man for at få hesten til at strække sig skulle få den til at træde under sig selv med det indvendige bagben. Men faktisk sker dette når hesten begynder at gå lige, det vil sige når den holder op med at skubbe og skyde skuldrene og når den træder nogenlunde lige op i forhovenes spor.
Når hesten begynder at strække sig, så kan vi typisk begynde at arbejde med kontakten. Det er først nu hesten er parat til selv at begynde at søge kontakten.
Når hesten søger en stabil kontakt på begge tøjler, så kan vi begynde at arbejde den fra indvendige schenkel (pisken) til udvendige tøjle. Typisk er det dog ikke nødvendigt at bruge pisken.
Når man ser at jeg i nogle lektioner for hånd arbejder på at få hesten til at træde indvendige bagben ind imellem forhovenes spor, så sker dette oftes fordi hesten går med bagparten skubbet ind i volten. Og det jeg forsøger at få hesten til er blot at få den til at træde lige op.
Det jeg arbejder med for hånd er de tre første punkter på træningsskalaen, altså takt, løsgjorthed/afslappethed og kontakt.
Følg træningsskalaen
I ridningen følger man også træningsskalaen og gør man det, kan det hjælpe en til at få lidt system i sin træning.
I ridningen skal man dog være meget opmærksom på sin egen opstilling, da den kan være årsagen til en hulens masse problemer.
God fornøjelse med træningen.