Arbejde for hånd – Billede guide
Da jeg ofte via beskeder skal forklare, hvordan jeg arbejder hestene for hånd, tænkte jeg det ville være nemmere, hvis jeg havde en billede guide jeg kunne henvise til. Derfor dette indlæg!!
Udvendige tøjle og pisken holdes således. Det føles meget besværligt til at starte med, men tro mig, dette er på sigt den nemmeste måde. Ved at holde pisken på denne måde kan man nemt bruge den der hvor man ønsker. Primært vil dette være i området hvor schenklen ellers ville have været placeret. Man kan dog nemt vippe pisken og bruge den længere tilbage mod bagparten.
Her ses hvordan den indvendige tøjle holdes. Jeg skifter selv af og til taget på tøjlen, men start med at holde den som du ville gøre når du rider.
Du får hesten til at gå frem med et lille tap fra pisken der hvor schenklen ville have været placeret. Reagerer hesten ikke giver du et lidt kraftigere signal med pisken eventuelt forstærket med stemmen. Vær opmærksom på at du ikke holder fast i tøjlerne samtidig med at du bruger pisken. Vi må ikke forvirre hesten ved at bede den om at gå frem for pisken, samtidig med at vi holder fast i tøjlerne. Så pisk uden tøjle – tøjle uden pisk!! Med nogle heste er man nødt til at give tøjlerne helt, med andre er det nok bare at åbne hænderne lidt. Men start med at give tøjlen, hvis det er første gang du prøver.
Så længe hesten går i det ønskede tempo, rører du den ikke med pisken.
Nu begynder arbejdet!! Vi skal have hesten til at træde ind under tyngdepunktet med det indvendige bagben. Hesten skal sætte det indvendige bagbens hov ind imellem forhovenes spor.
Formålet med at få hesten til at træde ind under tyngdepunktet er at få den til at strække hele sin overlinje. Hesten vil nu begynde at sænke hoved og hals ned og frem. Dette sker når man finder den rette kombination af fremdrift, indundertrædning og afslappethed. Det er her det for mange bliver lidt svært, men jeg skal prøve at forklare, så godt som muligt hvad det er jeg gør.
Det afhænger lidt af hesten hvad der nu er den bedste fremgangsmåde. Når man går rundt på cirkelvolten, så vil nogle heste meget hurtigt begynder at træde ind under tyngdepunktet når man rører dem pisken, hvis man samtidig er god til at kombinere det med den rette kontakt på den udvendige tøjle. Sker dette skal man være hurtig til at få givet længere tøjler når man fornemmer at hesten begynder at strække sig. Med nogle heste vil det i starten være effektivt at give tøjlerne fuldstændigt, når man mærker at den vil strække sig. Dette vil hesten opfatte som en belønning… Lad vær med at trække ned i den indvendige tøjle for at få hesten til at strække sig!! Og undlad også at trække indad i den indvendige tøjle…. Nogle bruger pisken kraftigt, for at få hesten til at træde sidelæns samtidig med at de har en fast kontakt på den udvendige tøjle. Dette bryder jeg mig heller ikke om. Flere af de heste jeg kommer ud til ville blive alt for anspændte ved den fremgangsmåde.
Jeg bruger oftest en lidt anden fremgangsmåde. De fleste heste er fra naturens hånd skæve. De ligger ofte mere vægt på den ene skulder fremfor den anden. Bliver dette ikke rettet risikerer vi at hesten bliver halt på det overbelastede forben. Man fornemmer det ofte ved at hesten skubber til en med skulderen. Så længe hesten gør det, har vi ikke den korrekte bøjning igennem hele kroppen. Dette skal rettes da al træning af hesten går ud på at få den til at bruge alle fire ben lige meget. Hvis vi ikke retter det, vil vi ud over diverse skader, aldrig kunne få en ligeudrettet hest. Og dermed vil vi heller aldrig kunne få en hest der arbejder i samling.
Får man hesten til at strække sig dybt, så vil den ofte automatisk begynde at arbejde bedre og skubbe mindre med skulderen. Men i mange tilfælde skubber den altså stadig lidt.
Derfor starter jeg oftest hestene med kontakt på begge tøjler. Indvendige tøjle virker i en opadgående retning, således at hesten mærker kontakten i mundvigen og ikke på tungen. Mundvigen er det mindst følsomme sted i hestens mund. Ved at påvirke hesten på denne måde, vil den ofte begynde at tygge på bidet. Dette virker afslappende for hesten og timer jeg det korrekt kan jeg nu lade tøjlerne glide stille og roligt igennem hænderne. Hesten vil følge denne kontakt ned og frem.
Ved at løfte den indvendige tøjle som beskrevet ovenfor, får jeg nu meget nemt kontrol over skulderen. Og jeg får hesten til at strække sig efter kontakten på tøjlen i stedet for bare at slippe kontakten. Når jeg kan bevare kontakten kan jeg nu også bedre kontrollere strækket. Herefter kan jeg godt af og til finde på at give efter på den indvendige tøjle.
Bevarer man den lette kontakt på begge tøjler er det meget nemt at få hesten til at træde til siden eller ind under sig selv ved hjælp af pisken. Her er det dog igen et spørgsmål om timing således at man ikke bare holder fast i tøjlerne mens man bruger pisken. Man skal føle hestens mund og være parat til at “give” uden at slippe.
Hvis hesten, når den strækker sig, begynder at skubbe med skulderen, stiller sig ud af volten, forbøjer sig ind i volten eller skyder bagparten ind i volten, så løfter jeg den indvendige hånd. Jeg fører hesten ud af strækket og retter den op og lader den derefter strække sig igen. Det nytter ikke noget at hesten strækker sig hvis hele overlinjen former sig som et S.
Vi skal tænke på at det vi gør fra jorden af gerne skulle kunne overføres til ridningen.
Når vi begynder at ride hesten, så kan det være meget svært at kontrollere hestens skuldre osv, hvis den går rundt med mulen i jorden for en løs tøjle. Det kan være nødvendigt lige til at starte med, at give den tøjlerne helt når den strækker sig, men meningen er at hesten på sigt skal følger kontakten på tøjlen.
Mange heste har aldrig lært at søge den korrekte kontakt på biddet. Og det kan vi lære den via arbejdet for hånd.
Her ud over lærer hesten at bruge sig selv mere korrekt og den får styrket og løsgjort sin overlinje.
Jeg håber at dette lille billede indlæg kan give lidt indblik i hvordan man starter med at arbejde sin hest for hånd. Husk på at det her arbejde handler meget om at finde den korrekte føling og den rigtige kombination af hjælperne. Dette får man kun ved at øve sig.
Man skal ikke være ked af hvis hesten ikke strækker sig stabilt helt ned til jorden. Strækket kan være alt fra bringen og ned. Det er dog altid godt at kunne se at hesten kan strække sig hele vejen ned og det skulle gerne blive sådan at vi kan bede den om at gøre det. Men vi skal altid passe på når vi begynder at fokusere på hovedets placering uanset hvilken holdning det så end måtte være.
Rigtig god fornøjelse med arbejdet for hånd!!
