Sabrine og Tirs
Det her er den første lektion med Tirs og Sabrine.
Det var super dejligt for mig at se Sabrine igen, for det er virkelig længe siden. Vi har før i tiden set hinanden næsten hver dag. Vi har haft trænet sammen og har haft delt op og nedture med vores heste.
Vi var lidt udfordrede i denne lektion, da staldkammeraten tog på skovtur. Men så fik jeg set den virkelig anspændte side af Tirs, men på trods af dette fik vi noget fornuftigt arbejde ud af hende.
Tirs er en af de her meget fremadgående heste, som de fleste af os rigtig gerne vil arbejde med. Desværre er det dog også den type hest der giver os grå hår. Disse heste knokler bare på og det er meget svært at få en følelse af at de virkelig slapper af. De har ofte en tendens til at gå bag lod og mærker de frihed på tøjlen sætter de farten op.
Disse heste går faktisk ofte fra unge af, i en holdning der ser “færdig ud.” Det gør at mange ikke træner på at få hesten til at bruge sig korrekt. Man lader derimod hesten blive i denne fine holdning.. Er det en dressurhest vil den ofte ret hurtigt begynde at blive redet på kandar. Du kan nemlig smide hvad som helst i munden på disse heste og fortsat have dem fremadgående. Hestene er avlet sådan og det passer rigtig godt med de krav sporten stiller idag. Så lad os se nærmere på det.
Idag kræver topsporten at hesten kan udføre en øvelse meget præcist. Hestene skal idag springe højere og sværere baner. Dette kræver at hestene konstant arbejder ekstremt fremad. Kontrollen er ikke et problem, for der findes jo en masse smarte bid.
Indenfor dressuren gælder det om at kunne udføre en øvelse på et meget præcist punkt og hesten skal tage et bestemt antal skridt i en given øvelse. Dette kræver også fremdrift og kontrol. Det gør det nemmere for dommerne at bedømme, så det er jo meget godt. Problemet er bare at præcision synes at tælle højere end synet på om hesten bruger sig korrekt og er uddannet korrekt.
Idag klapper vi i hænderne når vi ser en hest der går foran lod. For 10 år siden klappede vi selv om hesten gik bag lod. Men er der sket en markant forskel? Næ egentlig ikke, de fleste heste knækker stadig i nakken mellem 2. og 3. Nakkehvirvel, ryggen hænger, bagbenene bevæger sig i “ryk,” halerne svirper og munden skummer ekstremt. Men vi er glade for nu er hestene noget af tiden foran lod.
For os “almindelige” gælder det om at få hesten til at fungere optimalt, ellers risikerer vi at den “går i stykker”. Vi holder af vores heste og har typisk ikke råd eller lyst til bare at gå ud og købe en ny.
Problemet som disse heste typisk giver os “ almindelige” hesteejere, er at disse heste i bund og grund aldrig helt har lært at forstå hjælperne for start og specielt for stop. Folk kan ride rundt på disse heste med et kraftigere bid, men de får aldrig hesten til at bruge sig selv korrekt. Skal det ske bliver vi derfor nødt til at gå tilbage i træningen og lære hesten STOP signalet.
Det er det vi kommer til at skulle arbejde med, med Tirs. Men Tirs er en mega fin og klog lille hest, så med lidt tålmodighed bliver hun helt fantastisk for Sabrine at ride.
