Afslappethed, rytme og kontakt

Min egen ridebane er oversvømmet, derfor var det mega fedt da Birgit spurgte om jeg havde lyst til at ride hendes 7 årige Louis. Ud over at være en fornøjelse så er det også en stor hjælp for mig at have redet hesten, da det dermed bliver nemmere for mig at hjælpe rytteren. 

Jeg vil i dette indlæg komme ind på flere forskellige ting, inspireret udfra min ridetur på Louis. Der er et lille video klip til slut i dette indlæg.

Hest og rytter påvirker hinanden

Når man underviser, så er det nemt at se rytterens opstillingsfejl, men typisk er det symptomerne man ser og ikke roden til problemet.

Hesten påvirker ofte rytteren til at sidde “forkert” og rytteren påvirker hesten til at gå “forkert.” Det bliver nemt en ond cirkel.

Når Louis kan slippe afsted med det, så går han med lidt mere vægt på venstre skulder. Men hvis man er opmærksom på det, er det nemt at korrigere med sit sæde. 

Hvis hesten skyder f.eks den venstre skulder, så skal man sikre sig at den øverste del af ens venstre lår ligger til og ikke bare smutter med ud til venstre. Man skal forestille sig at man med den øverste del af lårene styrer hestens manke.

Ofte når en hest skyder en skulder, f.eks den venstre, så ser man typisk at rytteren trækker i den venstre tøjle. Dette gør at rytteren sidder med den venstre hånd længere tilbage end den højre. Man kan i en uendelighed rette på rytteren og sige at den venstre hånd skal frem, men den effektive løsning er at få låret på plads så hesten ikke længere går og skubber med skulderen. 

Mary Wanless har i sin bog “Rider Biomechanics” en rigtig god måde, hvorpå man kan få låret ind på plads. Har man problemer med venstre lår, så tager man med venstre hånd fat i forsvidslen på sadlen og trækker låret ind på plads. Det er en super effektiv måde at rette dette problem på. Efter noget tid behøver man ikke længere tage fat med hånden, man kan da rette det ved blot at tænke på det.

Hesten skal svare frem

Louis skal svare bedre frem for schenklerne, men igen er det rytterens ansvar at være præcis med hjælperne. Det er så nemt at få en dårlig vane med at sparke til hesten. Det bevirker dog at man kommer til at sidde ustabilt og ofte kommer man også til at bruge schenklerne for langt bagude. 

Man skal altid være opmærksom, hvis hesten trykker sig ved at gå frem. Det kan nemlig skyldes at hesten fejler noget eller at sadlen ikke passer ordentligt. Hvis man ved at disse ting er i orden, så er der et hav af andre muligheder.

Hvorfor går hesten ikke frem?

Hvis rytteren sidder meget ustabilt eller er ude af balance, så vil nogle heste ikke gå frem, mens andre vil prøve at løbe fra problemet. Det kan også skyldes at rytteren ikke har været konsekvent nok eller præcis nok med sine hjælpere. 

I nogle tilfælde forstår hesten ganske enkelt ikke signalet. Man bliver da nødt til at gå helt tilbage i træningen. Det kan være nødvendigt at få en til at longere hesten mens man sidder på den, således at man kan give hjælpen samtidig med longeføreren. 

Hvis hesten ikke går frem kan det også være fordi hesten har nogle dårlige minder, feks. fra en sadel der ikke har passet. Mange heste vil trykke sig i lang tid, også selv om de har fået en ny sadel.

Når man rider en hest der ikke helt svarer frem, så må man ikke forvente at man fra det ene øjeblik til det andet får en fremadgående hest. Man bliver nødt til at gå på kompromis og belønne selv en ganske lille reaktion. Gør man det så vil man kunne opbygge fremdriften i løbet af lektionen. Man bliver oftest nødt til at gentage processen i mange efterfølgende lektioner. Man vil dog kunne mærke forbedringer fra gang til gang.

Hvordan får man hesten til at gå frem?

Hvis man prøver at læse om emnet, så vil man ofte læse at man skal trykke med schenklen, svarer hesten ikke frem så er det “spark, spark, spark”. Herefter skulle hesten nærmest springe frem. Desværre er det ikke det man ser, når folk selv prøver det. Fejlen ligger i at der skal være en form for overraskelses moment i denne måde at gøre det på. Det nytter derfor intet at sparke løs i tide og utide. 

Jeg hader at sparke til hesten. Jeg foretrækker at klemme og øjeblikkeligt derefter løsne trykket. Reagerer hesten ikke klemmer jeg igen, lidt mere bestemt, samtidig med at jeg klikker med tungen og stadig letter jeg trykket øjeblikkeligt efter. Reagerer hesten stadig ikke så kommer pisken på sammen med de andre signaler. Er jeg konsekvent i denne fremgangsmåde, så begynder hesten ret hurtigt at svare frem.

Energi kommer med styrken

Man skal være opmærksom på at mange store heste, ældre heste eller heste med ledforandringer eller lignende har behov for noget tid til at få kroppen rigtig igang. Derfor hvis man vil sætte sig selv og hesten op til “succes” så kan det være en god ide ikke at starte lektionen med at prøve at få mere fremdrift. Vent til hesten har fået lidt gang i leddene.

Og endelig skal man være klar over at jo stærkere hesten bliver, des mere energi og fremdrift vil den typisk få.

Stræk og tempo

Louis går ned i tempo når han strækker sig dybt og indtil nu har vi ladet ham gøre det. Hvis man har en hest, der vil have godt af at strække sig dybt, så kan man være nødt til lade dem sænke tempoet til at starte med. Ikke alle heste kan fra start af bevæge sig aktivt fremad samtidig med at de strækker sig dybt. De har ganske enkelt hverken styrken eller balancen til at kunne gøre dette. Men det er kun en midlertidig løsning.

Jeg ville gerne i denne lektion have Louis til at bruge sig lidt mere energisk. Jeg ville have ham til at holde det samme tempo uanset hvilken holdning han gik i. Jeg vidste godt at han ville prøve at gå ned i tempo når han strakte sig dybt, for det havde han jo indtil nu fået lov til. Men nu var mit mål at holde tempoet. Jeg ville gerne have en fornemmelse af om han kunne klare det, således at jeg bedre kan rådgive Birgit. 

Hvis målet er at holde tempoet, så nytter det ikke noget at forvirre hesten ved samtidig at forsøge at holde den i en bestemt holdning med hoved og hals. Dette gælder også selvom det måske handler om at strække hesten.

Hoved og hals holdning

Egentlig er jeg ikke bekymret med hensyn til, hvilken holdning Louis går i nu. Han strækker nemlig halsen ud af kroppen uanset om han går i dyb eller i højere holdning. Han går i en åben holdning og det er målet.  Med tid og styrke vil han kunne gå tættere på lod planet. Men det er ikke noget vi skal arbejde på med tøjlerne. Det vil ske i takt med at han får flere muskler, træder dybere ind under sig selv og begynder at løfte omkring manken. 

Det der er så dejligt med Louis er, at han ikke unddrager sig biddet ved at gå ind bag lod eller ved at forkorte sin hals.

Broken neckline

Når jeg ser på salgsannoncer med heste, så er det nærmest umuligt for mig at finde en hest der ikke har udviklet det man kalder for en “broken neckline.” Jeg tror ikke hestene har fået den tid de skulle have for at udvikle sig korrekt eller også er de ganske enkelt blevet redet i en for kort holdning. Problemet ved at købe sådan en hest er, at det tager flere år at rette op på. Det går ganske hurtigt at udvikle dette problem, men det tager altså evigheder efterfølgende at rette op på.

Broken neckline

Jeg har set heste blive sendt i tilridning og efter få måneder være vendt tilbage med dette forbandede knæk i nakken.

Det er en træningsmæssig fejl når hesten udvikler dette knæk i nakken. Mange tror at hesten udvikler denne tilstand hvis den er trænet med stramme indspændingstøjler, glidetøjler eller lignende. Men selv heste der aldrig er blevet trænet med hjælpetøjler kan udvikle denne tilstand. 

Mange unge heste forkorter deres hals når de mærker kontakten på biddet. Nogle går ind bag lod, mens andre egentlig står ret flot i nakken. Dog har hesten i begge tilfælde forkortet sin hals. Hesten skal lære at strække halsen ud af kroppen. Og det er nødvendigt at lade den gå i en lang, “slasket” og kedelig form i en kortere eller længere periode. Hvis man ikke gør det, så får hesten aldrig opbygget den styrke der skal til for at kunne løfte sin rytter.

Endnu en “Broken neckline”

Følgerne af træning med en “forkortet” hals

Der hvor man tydeligt kan se at hesten ikke har lært at bruge sig selv rigtigt er omkring den 2. og 3. nakkehvirvel (broken neckline).

Og endnu en!!

Det ses også lige foran og bagved manken, hvor hestene ofte mangler muskulatur (ryg/brystkassen hænger). Eller det kan ses som en bule på bagparten omkring korsleddet (hunters bump).

Hunters Bump

Går hesten højt i nakken, på et tidspunkt hvor den endnu ikke har styrken til det, så vil den “sænke” overlinjen foran og bagved manken. Dette sker uanset om hesten går i, foran eller bag lod. Hele hestens overlinje bliver forkortet. 

Strækket på godt og ondt

De fleste ved godt at de kan forlænge hestens overlinje og få hesten til at løfte ryggen ved at ride hesten dyb. Desværre er der mange der mener at det er korrekt at hesten går bag lod når man strækker den. Jeg kan sagtens sætte mig ind i den tankegang. Hesten bliver nemlig ofte nemmere at kontrollere og man kan bestemt mærke at ryggen løftes. Men ulempen er at hestens forholdsvis tunge hoved, da skal bæres af en ganske lille muskelgruppe i halsen/nakken.

Problemet i alt det her med at strække hesten er at det er meget tidskrævende at lære hesten at strække sig ud foran lod. Til gengæld er det mega nemt at strække hesten ind bag lod og har hesten først lært at gøre det, så er det næsten umuligt at lave om. Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre, men jøsses man ærgrer sig over man ikke bare har gjort det rigtigt fra start af. 

Det er et problem, hvis man ikke strækker sin hest, men det kan altså også blive et problem hvis man fokuserer for meget på strækket. Typisk vil man nemlig da komme til at bruge sine hænder for at få hesten til at strække sig. 

Heste der går bag lod

Jeg hører tit folk sige at de ikke forstår hvorfor deres hest går bag lod da de nærmest ingen kontakt har på tøjlen. Mange af os ryttere der er bange for at få hesten til at gå bag lod, giver tøjlerne i det øjeblik vi opdager problemet. Vi belønner da hesten ved at lette “presset” og hesten tror derved, at det er hvad vi forventer af den. 

Lær hesten biddets betydning

Men i bund og grund skyldes problemet at vi ikke lærer hesten at forstå biddets betydning. Vi skal lære hesten at tygge på biddet og følge kontakten, i første omgang nedefter i et stræk. 

Det er derfor jeg i starten træner hestene fra jorden af med den indvendige hånd løftet. Dette gør at hesten begynder at tygge på biddet og i det øjeblik forlænger jeg tøjlerne som belønning. Inden længe har hesten lært at tygge på biddet og følge kontakten eller blot bevare den.

Hånden holdes i en opadgående retning indtil hesten begynder at tygge på biddet.

Biddet som kommunikation

Hesten skal kunne føle sig tryg ved at biddet fungerer som en form for kommunikation. Vi skal kunne kommunikere til hesten ved hjælp af biddet og hesten skal kunne kommunikere tilbage til os. Det er samarbejde, det er harmoni og det er i mine øjne målet med at bruge et bid.

Hvis vi vil nå til sådan en form for kommunikation, så nytter det ikke noget at vi sidder med vores hænder langt ude til siderne, trækker én eller begge hænder tilbage mod lårene, bevæger hænderne fra side til side, tager og giver tøjlerne eller lignende. 

Vi skal være disciplinerede og fuldstændige rolige i hænder og albuer. Vi skal være bløde, eftergivende og fjedrende, men ikke urolige. 

Korrektion af heste bag lod

Har man problemer med sine hænder eller har man en hest der går ind bag lod, så prøv at holde hænderne tæt samlet foran manken. Tag evt fat i en tot man og prøv da at se hvad der sker. Typisk vil hesten rimelig hurtigt komme ud foran lod. Arbejd hesten på denne måde i en periode, lad eventuelt være med at strække den. Undgå altså at fokusere på hestens hoved. 

Efter noget tid på denne måde, vil man kunne forlænge tøjlerne og hesten vil da, for det meste, strække sig ud foran lod. 

Efter at have set videoen med mig selv der rider Louis, så er der mange ting jeg skal arbejde videre med, med mig selv. Jeg er super tilfreds med Louis. Han arbejder mega fint videre selvom jeg nogle gange sjusker med mine hænder og selvom jeg kommer til at falde sammen. 

Den “åbne” form

Mange vil nok synes at Louis går i en for åben holdning, når han er lidt oppe i nakken. Men det er absolut ikke noget jeg ville begynde at rette på. Jeg synes det er positivt!!

Jeg ville ønske at vi så flere heste gå i denne åbne form. Det ser måske ikke så fint ud, men med tiden vil det blive fænomentalt. Det vil give rytteren en helt fantastisk følelse af samhørighed og harmoni.

Denne holdning gør det muligt for hesten at arbejde igennem hele sin krop. Det er dette der gør det muligt at få hesten til at “suge” på bidet. Og det er det der burde være på plads inden man begynder at lave diverse øvelser (tricks).

Vi taler afslappethed, rytme og kontakt. Altså de tre første punkter i træningsskalaen. Det skal være på plads før den videre uddannelse af hesten kan påbegyndes. Tænk over det 😀