Susanne, Gule, Nathalie og Sorte

Så har vi besøgt Susanne, Gule, Nathalie og Sorte.

Ingen af hestene har problemer med at strække sig, alligevel var det som om Gule ikke var løsnet helt op. Når han strakte sig brugte han sig skævt. Vi blev derfor nødt til at arbejde på at rette dette først.

Når vi starter med at rette dette er vi ikke interesseret i at hesten strækker sig. Strækket er først virkelig effektivt når hesten har skulderen på plads og træder korrekt under med indvendige bagben. Hesten må dog ikke bare skyde bagparten ud, selv om det ved første øjekast kan virke som om man får en god overtrædning. Under denne process begynder hesten typisk at slappe af og når det sker så kan vi begynde at lade hesten strække sig. Hesten vil ofte selv søge strækket på dette tidspunkt.

Problemet med sorte er at han ikke slapper rigtig af. Man kan sagtens få disse tændte heste til at strække sig, dette er dog ikke ensbetydende med at de slapper af. Typisk vil de have en tendens til at gå lidt bag lod. Man kan heller ikke rigtig komme til at arbejde med kontakten før denne type hest har lært at arbejde afslappet. Dette er i mine øjne den mest udfordrende type hest at arbejde med. Man skal have ekstrem meget kontrol over sig selv og masser af tålmodighed.

Vi var pænt uheldige med vejret, det både regnede og blæste, Specielt da vi trænede Gule var vejret slemt. Men alligevel syntes jeg vi fik noget godt ud af træningen.

Jeg er meget spændt på at se dem alle igen