Amaze
Alias Maze
Hoppe født i 2008 og hun er 168 cm.
Amaze
Amaze fik vi da hun var 1,5 år gammel. Hun har en fin afstamning og vi købte hende for at jeg kunne få mig en forhåbentlig rigtig god springhest.
Da hun var 3,5 år gik vi i gang med træningen af hende. Jeg kom op at sidde på hende to gange og hun var så sød og nem.
Amaze får en skade
En aften vi kommer hjem og skal have hestene ind fra fold er Amaze meget halt. Hun har en lille skramme på bovspidsen. Vi tænker det må være slaget der gør hende så halt og det går da også lidt bedre i løbet af nogle dage, men hun er stadig halt. 14 dage efter sker der det at hendes skuldermuskel i venstre side begynder at svinde ind og efter tre uger er der et hul hvor musklen ellers har været. Dyrlægen siger at nerven til skuldermusklen er blevet slået i stykker og at nerverne gerne skulle finde nye veje. Hendes skuldermuskel skulle gerne komme tilbage indenfor 6 mdr. ellers ville den nok aldrig komme tilbage.
Vi giver Amaze fred på folden. Det nyttede ikke noget at prøve at træne hende. Hun var urent gående, kunne ikke føre venstre forben lige så langt frem som højre og sadlen ville ligge helt skævt på hende fordi der var så stor forskel på skuldermusklerne. Efter 6 mdr er musklen stadig ikke kommet tilbage og vi begynder at miste håb, men hun er så glad, så vi overvejer på intet tidspunkt at aflive hende.
Skuldermusklen begynder at udvikle sig
Da der er gået lidt over et år begynder musklen så småt at komme tilbage. En dyrlæge vi har ude i et andet ærinde anbefaler os at begynde at longere hende over bomme. Vi begynder derfor stille og roligt at longere hende. Jeg synes stadig på det tidspunkt at hun træder kortere med venstre forben, men dyrlægerne der har set på hende mener ikke at hun har nogle smerter, da det er nerven der har været beskadiget.
Amaze tilrides
Som 5 års er Amaze tilredet og som 6 års begynder jeg at springe med hende, men hun udvikler sig ikke som forventet. Hun begynder at stritte imod under den daglige træning og begynder at blive temmelig voldsom og ender med at ville prøve at smide mig af. Jeg mistænker at noget er alvorligt galt og tror det er skulderen.
Noget er stadig galt
Det år hun fylder 7 år kører vi hende til en stor hesteklinik for at få hende grundigt undersøgt. De finder ud af at der er noget slid/spat i venstre has, som de mener godt kunne give de ridemæssige problemer. De scanner også skulderen men finder intet unormalt der. Jeg spørger dem hvorfor hun ser ud som om hun går nedad lige bag manken, men de mener det skyldes, at hun på det tidspunkt er for tyk og det vil se anderledes ud hvis hun taber sig. Amaze får en ledbehandling i hasen og skal have lidt fred efterfølgende og så skal jeg ellers gå i gang med at genoptræne hende. Til at starte med virker hun bedre, men så er det som om det vender igen. Hun virker ikke rengående og er meget svær at få til at arbejde frem.
Kissing spine
Vi får en dyrlæge til at tage røngten billeder af hele hesten for nu vil vi vide hvad det er. Det viser sig at torntappene i sadelområdet og specielt lige bag manken sidder meget tæt. Dyrlægen mener at det er årsagen til at hun har givet os de ridemæssige problemer. Han mener ikke hun kan blive ridehest og anbefaler ikke at bruge tid og penge på at operere, da der er de andre skader også.
Amaze pensioners som 7 års
Da hun stadig virker meget glad på fold og i stald, vil vi ikke aflive hende, men beslutter os for at pensionere hende. Det sker i 2015.
Art2Ride/Classical foundation training
I marts 2016 beslutter jeg mig for at starte alle hestene ifølge art2ride, classical foundation training, og starter også Amaze. Den første tid slæber hun baghovene henover jorden når jeg longerer, hun er meget svær at få til at arbejde frem og det samme gælder for arbejdet for hånd (wih). Hun strækker sig dog rimeligt hurtigt. Hun har altid ligesom ”vendt den rigtige vej”. Der er små fremskridt hele tiden, men det går langsomt. Ca hver anden måned prøver jeg at sætte mig op på hende og hun prøver i det mindste ikke at smide mig af. Efter ca 1 år med primært træning fra jorden begynder jeg at skridte hende et par gange om måneden.
Jeg traver på Amaze
I maj 2017 prøver jeg at trave hende og til min store overraskelse sætter hun i trav uden at prøve at smide mig af først. Hun kan dog kun trave med mulen næsten i jorden. Når hun løfter hovedet bliver hun u-taktet og usikker. Jeg bliver så overrasket så jeg begynder at græde. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste at det betød så meget for mig, men det berørte mig virkelig. Der vidste jeg at al træningen fra jorden havde givet pote og jeg var helt sikker på at det her projekt ville komme til at lykkes.
Efterfølgende rider jeg hende stadig kun ganske lidt og primært i skridt, da jeg ikke føler nogle af sadlerne er optimale.
Ny sadel
Da jeg får en bedre sadel til hende 8. juli 2017 begynder jeg at ride hende mere regelmæssigt, først i skridt og nu også i trav. Jeg skal ikke mere drive på hende hele tiden. Hun behøver heller ikke gå med mulen i jorden for at kunne holde takten. Hun udvikler sig enormt meget de her dage. Jeg vil indenfor den nærmeste tid få lavet noget video med hende og vise det i bloggen. Hun virker nu så glad og tilfreds under arbejdet. Hendes ryg begynder at løfte sig lige bag manken og jeg tror ikke der går lang tid før hun vil have en næsten lige ryg. Og jeg som troede at hun var ”bygget” ned ad bakke.
Fik mange advarsler
Men i bund og grund handler det om at jeg har trænet hende forkert. Jeg fik mange advarsler undervejs. For eksempel havde jeg mange problemer med at sadlen gled frem, nulrede hende bag skuldrene. Det føltes virkelig som om man var ved at falde forover når man satte sig op på hende. Hun ville kun meget modvilligt bevæge sig frem. Hun begyndte at kigge meget. Jeg fik så mange advarsler og alligevel skulle hun prøve at smide mig af før jeg forstod alvoren. Jeg har så dårlig samvittighed, men hun har lært mig lektien.
Alt er muligt
Amaze har overbevist mig om at næsten alt er muligt, hvis man har tålmodighed og hjertet med i det man gør. Jeg ignorerer aldrig mere de små advarsler der kan komme undervejs og det kan jeg takke hende for. Jeg er idag overbevist om at hun, mod alle odds, alligevel ender med at blive min drømmehest. Nok ikke i springning, men det gør absolut intet. Hun er en stor fornøjelse at gå ud og arbejde med. Vi har formentlig et par år foran os før hendes ryg er bygget helt op, men de største hurdler er klaret.
Min motivation for at fortsætte med Amaze er helt klart at se hvordan hendes ryg begynder at løfte sig mere og mere. Det er fantastisk at se hvordan man kan forme en hests bygning og muskulatur via træning. Hvis man holder øje med alle de små detaljer og forbedringer, så er vejen til målet slet ikke kedelig.