Focus på følelser

Når vi bruger tid sammen med vores heste, så påvirker vi deres adfærd. Vi bruger bevidst eller ubevidst, positiv eller negativ forstærkning og måske positiv eller negativ straf. Men hvad betyder det for hesten om vi bruger det ene eller det andet? Og hvordan påvirker det hestens indre? Det er det, jeg vil fortælle om i dette indlæg og til det vil jeg bruge noget af den forskning, der handler om følelser.

De 7 følelses systemer

Alle pattedyr inklusive mennesker (og nogle fugle) har medfødte følelser. Følelser som ikke skal indlæres, men som dog over tid udvikles.

Neuroscientist Jaak panksepp  har påvist 7 områder/systemer i hjernen som ved påvirkning udløser forskellige følelser. Han beskriver disse områder som SEEKING, PLAY, CARE, LUST, FEAR, PANIC/GRIEF og RAGE.  Når disse områder påvirkes vil følelser som kan beskrives som forventning, glæde, pleje, seksuel spænding, angst, sorg og vrede opstå. Dette er altså følelser, som vi har tilfældes med dyrene.

Når forskerne påvirkede disse områder i hjernen på mennesker, så beskrev disse det som ekstremt intense følelser.

Vores hjerner har i modsætning til dyr dog udviklet sig på en måde, således at vi kan planlægge, tale, generalisere, kontrollere vores følelser (af og til i hvert fald) osv. Og på grund af vores meget veludviklede hjerner, har vi “viderudviklede” følelser så som stolthed, skam, skyldfølelse, jalousi, afsky, dominans og mange mange flere følelser. 

Dyrenes følelses repetoire er mere simpelt, hvis man kan sige det sådan. Der er ikke en hel masse tanker og overvejelser bag deres reaktioner. Men uanset, så er det følelser der får dem til at reagere som de gør og det er følelser, der er årsagen til at de kan lære.

Der er mange områder indenfor dette felt (affective neuroscience), hvor forskerne ikke er helt enige og der er mange u-udforskede områder. Alligevel tiltaler dette mig og giver mig en bedre forståelse for hvordan vi bedst arbejder med vores heste. Det her er noget jeg kan relatere til… Følelser kender vi jo alle til!!

Nervesystemet

Nervesystemet (det parasympatiske, sympatiske), samt de stoffer hjernen frigiver (dopamin, oxytocin, serotonin osv.) passer fint ind i denne sammenhæng, eller rettere sagt det hører sammen med. Har man sat sig lidt ind i disse ting, så er Jaak Panksepp’s forskning absolut interessant at se nærmere på.

Positiv og negativ forstærkning

Mange kender til eller har i hvert fald hørt om positiv/negativ forstærkning, samt positiv/negativ straf.

Når vi skal lære vores heste noget, så bruger vi typisk enten positiv eller negativ forstærkning.

Positiv forstærkning betyder at vi roser hesten, giver den en godbid, klør den eller gør andet som hesten godt kan lide. Det gør vi når hesten udviser en adfærd, som vi gerne vil have at den gentager. 

Negativ forstærkning betyder at vi påfører et pres indtil hesten gør som vi gerne vil have den til og når det sker fjerner vi presset. 

Negativ straf betyder at vi fjerner noget hesten gerne vil have. Vi tager for eksempel foderet fra hesten for at straffe den.

Positiv straf betyder at vi tilfører hesten noget ubehageligt. Vi kan gøre dette ved for eksempel at slå hesten, bruge pisken eller råbe højt.

De fleste dyr trænes idag med positiv forstærkning, men heste er en undtagelse. Her trænes typisk med negativ forstærkning. Og i en del tilfælde, kombineret med positiv straf. 

Mange hesteejere tror at de træner med positiv forstærkning, selvom de i virkeligheden bruger negativ forstærkning. Misforståelsen skyldes formentlig at der gives godbidder eller hesten klappes, når den har udført en øvelse eller andet tilfredsstillende. Men det man skal se på, er hvad det er, der har fået hesten til at udføre øvelsen. Hvis man har brugt et pres, som har fået hesten til at reagere og derefter har man givet en godbid, så har man stadig påvirket hesten igennem negativ forstærkning.

Det der kan være forvirrende i det her, med om vi bruger positiv eller negativ forstærkning, er at slutresultatet ser ens ud (der vil dog være forskelle at se på hestens attitude). 

Eksempel

Når vi for eksempel longerer vores hest, så vil vi gerne have den går frem når vi siger skridt. Det gælder både for negativ og positiv forstærkning. Men måden at nå til dette punkt er forskellig. 

Hesten der trænes via negativ forstærkning lærer at gå frem, typisk ved hjælp af en pisk eller et flag. Hvis hesten ikke går frem når der bliver sagt skridt, så bliver der vibreret eller viftet med pisk/flag. Reagerer hesten stadig ikke bliver signalet kraftigere og man rører i mange tilfælde hesten med pisken/flaget. Når hesten går frem fjernes presset fra pisken eller flaget. Hesten lærer på denne måde hurtigt, at den kan undgå ubehaget ved at gå frem når der bliver sagt skridt. 

Bruger man positiv forstærkning kan man for eksempel lære hesten at gå frem ved at bruge en target (en genstand hesten lærer at følge eller røre). I starten vil hesten gå frem for at komme hen til denne target, som da udløser en godbid. Når denne respons er stærk tilfører man kommandoen skridt. Der vil ikke gå lang tid før hesten da forstår kommandoen skridt. 

Slutresultatet er altså det samme – hesten går frem når der bliver sagt skridt. 

Følelserne

Man kan derfor spørge sig selv om det overhovedet har nogen betydning om man lærer hesten tingene via positiv eller negativ forstærkning. Men det har det!! Vi skal dog dykke lidt dybere for at forstå hvorfor. Og det er her hvor forskningen omkring følelserne kommer ind.

Både dyr og mennesker vil gerne, så vidt det er muligt, undgå følelser som angst, sorg og vrede. Til gengæld vil vi alle gerne gentage ting, som får os til at føle os godt tilpas. 

Ser vi på ovennævnte eksempler med longeringen, så har vi i det første tilfælde fået hesten til at gå frem ved at påvirke FEAR systemet. Hesten er gået frem fordi den er blevet nervøs for pisken/flaget.

I det andet eksempel har vi påvirket SEEKING og måske PLAY systemet. Hesten er gået frem fordi den ved der venter en noget godt forude. 

Kommandoen skridt vil i det første tilfælde blive forbundet med en ubehagelig følelse, mens kommandoen i det andet tilfælde forbindes med en god følelse.

Hvis vi vil have heste der virker engagerede i træningen og som synes træningen er sjov, så er der jo ingen tvivl om hvilken følelse vi helst skal have i spil. Men uanset hvilken metode der bruges, så vil hesten lære kommandoen.

Det er altså op til os hesteejere at beslutte os for hvad vi vil!! 

Påvirkning af flugtinstinkt eller nysgerrighed

Jeg vil virkelig gerne have heste der er lige så glade for at træne med mig, som de er glade for at lege med deres kammerater på folden. Derfor vil jeg gerne prøve at påvirke SEEKING, PLAY og CARE systemerne. Altså de områder i hestens hjerne som ved påvirkning giver hesten en god følelse. 

Det er dog sådan at vi ikke kan forhindre at hesten også vil have følelser der hører til FEAR systemet. Følelser er ikke stationære. De skifter konstant, de er altid til stede og de vil altid påvirke måden hvorpå vi og hestene reagerer. Noget uventet i omgivelserne kan forskrække hesten og påvirke FEAR systemet. Eller PANIC/GRIEF systemet vil blive påvirket hvis hesten er ked af at forlade sin flok.

Men det man skal vide er at hjernen og nervebanerne hele tiden danner nye veje/tråde.

Heste er dyr hvor FEAR responsen er meget nem at sætte i funktion. Og vi kan som sagt på ingen måde undgå at det sker. Men vi kan forsøge at træne på en måde, således at påvirkningen ikke kommer fra os.

Her ud over er det sådan at jo mere hjernen udsættes for en specifik respons, des mere vil den bruge denne løsning. Vi kan derfor vælge at bruge en løsning der (formentlig utilsigtet) opfordrer hesten til at bruge sit naturlige flugtinstinkt, eller vi kan lære hesten at bruge sin medfødte nysgerrighed. 

FEAR systemet og Cortisol

Når hesten (eller vi) bliver bange, altså når FEAR systemet i hjernen påvirkes, så frigiver hjernen stoffet Cortisol.

Cortisol sørger for at kroppen får glucose nok i tilfælde af, at der skal bruges energi til at flygte. Så på den måde vil Cortisol kunne hjælpe hesten til at overleve. Men hvis FEAR systemet hele tiden er lettere påvirket, så vil mængden af Cortisol i kroppen blive for stor. Dette vil på sigt være direkte skadeligt for kroppen. Derfor kan der være en hel del logik i at forsøge at undgå at tricke denne respons. 

SEEKING systemet og Dopamin

Hvis vi i stedet kan prøve at vække SEEKING systemet, så vil vi typisk få nogle heste der ligesom stopper op og tænker over tingene i stedet for at flygte og på den måde kan vi holde Cortisol niveauet nede.

SEEKING systemet kaldtes tidligere (og måske stadig) for hjernens “Reward system”. Det skyldes at dette system er med til at udløse stoffet dopamin. Dopamin føles godt – det er ren chokolade (eller rødvin).

SEEKING systemet er dog også i funktion, når hesten flygter. Det er dette system der er med til at bringe hesten i sikkerhed. Systemerne eller følelserne lapper altså hele tiden lidt ind over hinanden. Når hesten er kommet i sikkerhed, efter en flugt, så udløser SEEKING systemet dopamin. 

Når dopamin frigives efter en stresset oplevelse (flugt, pres fra træneren, en forskrækkelse eller blot noget i omgivelserne der har fået hesten i lettere freeze mode), så vil hesten efter lidt tid, hvor den har stået stille, begynde at tygge. Det parasympatiske nervesystem tager over, efter at hesten har været lidt for højt oppe i det sympatiske nervesystem. 

Hvis man træner med negativ forstærkning, så er det yderst vigtigt at holde pauser hvor man venter på at hesten begynder at tygge. Det er her hesten lærer (når den får dopamin fra hjernen)!! Arbejder man bare videre så er det man får en hest som er stresset, ikke reagerer korrekt på hjælperne eller som spooker.

Når en hest klikker trænes, så er SEEKING systemet også igang og dermed også dopamin frigivelsen fra hjernen (SEEKING systemet er hjernens dopamin system). I denne form for træning har man en god mulighed for at styre dopamin frigivelsen. Intervallerne imellem klik og godbid kan få stor betydning. Hvis klik og godbids sekvenserne er for ensartede så falder dopamin frigivelsen og hesten lærer langsommere. Her fungerer det bedst med variable sekvenser, men det vil jeg gå i dybden med i et andet indlæg. 

Klikker træning

Det virker som om, at heste der trænes med klikker/positiv forstærkning ikke har det samme behov for at stå stille i længere tid af gangen. Det er som om de hele tiden selvregulerer. Men dette er blot ud fra mine egne erfaringer.

Klikker træning kan faktisk også trigge for meget frigivelse af dopamin fra hjernen. Når det sker så er det at hesteejeren mister kontrol, hesten kan virke sur og den kan virke så ukoncentreret at ejeren ikke føler den lærer noget. Hesten opfører sig som et totalt overgearet barn. Dette sker hvis man ikke fra start af får lært hesten “reglerne” omkring klikker og godbid. Eller det sker hvis man pludselig tilbageholder godbidder og hesten ikke forstår hvorfor.

For lidt og for meget dopamin

For lidt dopamin/et understimuleret SEEKING system kan medføre depression (shut down), mens for meget dopamin/et overstimuleret SEEKING system kan medfører det man for mennesker vil kalde for manio. Det understimulerede system opstår oftest indenfor træning med negativ forstærkning, mens et overstimuleret system kan opstå indenfor træning med positiv forstærkning. Det er derfor vigtigt at vi ikke kun tænker på positiv eller negativ forstærkning, men at vi i stedet holder et vågent øje med hestens udtryk og adfærd.

CARE systemet og Oxytocin

CARE systemet kan hjælpe os med ikke at få SEEKING systemet op i det røde felt (overdreven dopamin frigivelse). Dette system kan ligeledes hjælpe os med at holde FEAR systemet nede. CARE systemet er i funktion, når hoppen feks har et føl, eller når hestene i flokken klør med hinanden, men også når vi klør hesten et sted som den synes er virkelig dejligt. Man ved at hjerterytmen sænkes, når hesten aes eller kløes. 

Når Care systemet påvirkes frigiver hjernen Oxytocin. Oxytocin nedsætter aggression, øger selvsikkerheden og vækker de plejende og kærlige følelser i både dyr og mennesker. Det er absolut et system der er værd at have i tankerne i træningen, da det er med til at styrke vores forhold til hesten. 

PLAY systemet og endogene opiater

Leg får både dyr og mennesker til at føle sig godt tilpas og glemme tid, sted og smerte. Leg kan fjerne depressive symptomer og kan styrke områder i hjernen som har været skadet på grund af stress.

SEEKING systemet og dermed dopamin frigivelse fra hjernen er til stede under leg. Men hjernen frigiver også endogene opiater også kaldet endorfiner. Endorfiner er kroppens egen morfin og hjernen frigiver for eksempel disse stoffer, når vi har det sjovt eller når vi dyrker motion. Dette er årsagen til at folk (og dyr) med kroniske smerter på grund af for eksempel gigt, får det bedre når de motionerer.

Dyr leger kun hvis de føler sig godt tilpas. Det vil sige når de ikke sulter, når de føler sig trygge og er sunde og raske.

Stressfaktorer nedsætter altså tendensen til leg, men som man kan se vil kroppen i mange tilfælde kunne få det bedre igennem leg eller sjov motion. Det her er noget man bør tænke over hvis man har heste der står meget på stald og kun kommer ud på små folde. Og et endnu større problem er næsten hvis hesten ikke får lov til at komme på fold med andre heste.

Igennem leg dannes der venskaber og det er det vi måske igennem træningen kan bruge for at få et bedre forhold til vores heste.

LUST systemet

LUST systemet handler om seksuel adfærd. Det er en naturlig del af dyrelivet i naturen. Dette system er ikke noget vi skal bruge i træningen, men det er på grund af dette at nogle hopper kan være svære at træne når de er i brunst og nogle hingste kan være svære at håndtere i nærheden af hopper.

Da det ikke er et system vi skal bruge i træningen, vil jeg ikke gå i dybden med dette system, men der er dog en ting jeg lige vil komme ind på.

I klikker træning/træning med godbidder ser man af og til vallakker “dropping” (penis hænger). Man ved at det ikke har noget med seksuel adfærd at gøre, men man ved endnu ikke præcist hvorfor det sker. Det er altså ikke noget man skal være bekymret over, men nogle synes ikke det ser så pænt ud.

Vores egen vallak Noller gør det af og til. Og jeg synes der ligesom er to situationer hvor det sker. Den ene er hvis han er blevet anspændt over noget udenfor banen, for eksempel hvis naboens får pludselig er begyndt at løbe, han vil da stoppe op og stå og kigge i retning af fårene med store øjne. Jeg lader ham da stå i fred og ro. Når han begynder at slappe af, efter sådan skrækkelig oplevelse som løbende får er, så vil han begynde at tygge og derefter vil han gabe. Og i denne situation vil jeg af og til kunne se “dropping”.

Den anden situation hvor jeg har oplevet det er, hvis han er blevet lidt for overgearet eller ivrig efter at få godbidder, når vi træner. Her er vi på et punkt, hvor jeg uanset hvad alligevel vil skifte over til noget arbejde som er lidt mere “kedeligt” eller afslappende (så det ville jeg altså gøre uanset “dropping” eller ej). Det jeg gør vil ofte være at lade ham skridte, mens han strækker sig dybt. Gør jeg det, så er han helt afslappet i løbet af ganske kort tid og der er ingen “dropping.”

Jeg tænkte jeg lige ville nævne det, hvis nogen har funderet eller være bekymrede over det.

RAGE systemet

RAGE systemet er heller ikke noget jeg vil gå i dybden med. Dette system handler om vrede og agression. De fleste dyr bryder sig ikke om at være i en tilstand hvor de føler vrede, det er meget ubehageligt for dem.

Typisk vil man med heste kun opleve dette hvis de er blevet trængt op i en krog og ingen anden mulighed har end at gå til angreb.

Man ser af og til heste der trænes med klikker/godbidder som kan udvise en adfærd der minder om vrede. Men dette skyldes snarere et overstimuleret SEEKING system. Hvis hesten for eksempel ikke for en godbid, når den mener at den har fortjent den, så bliver SEEKING systemet ikke tilfredsstillet. Hesten bliver forvirret og frustreret.

Det er yderst vigtigt at man sætter sig godt ind i principperne omkring klikker træningen, inden man går ud og klikker løs. Gør man ikke dette og ovennævnte adfærd opstår, så kan man være på kanten af at bruge negativ straf i stedet for positiv forstærkning.

PANIC/GRIEF systemet

Påvirkning af dette system medfører en følelse af stor sorg. Heste der har seperations angst har denne følelse når de selv bliver taget væk fra deres venner, eller hvis deres ven bliver taget væk.

Har man en hest med sådanne problemer, så er det vigtigt for hestens velbefindende at man bruger tid på at overkomme det. Det nytter ikke noget at spærre hesten inde i en boks og vente på at det går over. Man bliver nødt til at tage det skridt for skridt.

Afslutning

Det var lidt om hestens følelser.

Jeg håber at dette indlæg har givet en ide om, hvordan henholdsvis positiv og negativ forstærkning hver især påvirker forskellige områder i hestens hjerne og dermed hestens følelser. 

Herunder er nogle kilder til yderligere inspiration, samt en sød video med Jaak Panksepp.

God fornøjelse..

Kilder og yderligere inspiration:

Bogen: The Archaeology of Mind, skrevet af Jaak Panksepp og Lucy Biven

Bogen: Connection training, skrevet af Hannah Weston og Rachel Bedingfield

Bogen: Equitation science, skrevet af Paul McGreevy, Janne Winther Christensen m.fl.

Bogen: Evidence based horsemanship, skrevet af Stephen Peters og Martin Black