William Faerber kommenterer min træning af Amaze

Sidste år fik jeg sendt videoer til William Faerber af vores tre andre heste, men jeg manglede at få sendt en video med Amaze. Det har jeg gjort nu. Desværre er det lige nu så varmt, at det er svært at arbejde hestene ordentligt. 

For tiden rider jeg hestene om aftenen, men der er det ved at være for mørkt til at lave video. Jeg måtte derfor ride Amaze lidt tidligere. Det var uhyggeligt varmt og der var vildt mange insekter. Derfor holdt jeg træningen meget kort. Jeg overvejede at tage alt unødigt fra, men besluttede mig så for at vise det hele.

Amaze var blevet sprøjtet med flue spray, men det hjalp ikke meget. I videoen slår jeg efter insekter og Will kommenterer at det er godt jeg strækker ud 😀  Så nu ved I hvorfor træningen var så kort denne dag, hvorfor Amaze slår lidt med hovedet og halen (og jeg med armene).

Info om Amaze

Nå men her lidt kort info om Amaze. Da hun var 3,5 år, fik hun en skade der gjorde at venstre skulder muskel forsvandt. Der er billeder i videoen af dette. Dette resulterede i at hun ikke kunne føre venstre forben lige så langt frem som det højre. Det tog halvandet år før skuldermusklen havde udviklet sig igen. I den tid blev hun ikke trænet.

Vi gik igang med at træne hende som femårig. Det føltes dog aldrig helt korrekt. Og efter et år fik vi hende undersøgt, det viste sig at der var en lille forandring i venstre has. Hun blev ledbehandlet, men det hjalp ikke. Hun føltes stadig ikke ok. Hendes skulder var blevet undersøgt og der var intet unormalt her.

Vi fik hende undersøgt igen og denne gang fandt man at torntappene lige bag manken sad meget tæt. Amaze havde forinden reageret meget voldsomt da jeg red hende. Dyrlægen mente derfor ikke at der var meget håb for at kunne bruge hende som ridehest. Vi besluttede os derfor til at pensionere hende.

Art2Ride træningen startes

Amaze havde ikke været trænet i et års tid, da jeg i marts 2016 begyndte at træne hende fra jorden ud fra Art2Rides principper. Sommeren 2017 begyndte jeg at ride hende og hun har ikke på noget tidspunkt reageret voldsomt.

Det har været meget svært at få hende til at arbejde frem. Da jeg startede denne træning af hende slæbte hun baghovene hen over jorden. Hun begyndte rimelig hurtigt at strække sig til knæhøjde, men det tog noget tid før hun begyndte at strække sig dybere end det.

Da hun hænger en del i ryggen lige bag manken, har det været vigtigt for mig at få hende til at strække sig nærmest til jorden, samtidig med at hun blev ved med at arbejde frem. Og det har taget tid og det er stadig det vi arbejder med.

Selvom man kan se at der endnu er lang vej, så har hun udviklet sig meget på de her, lidt over to år. Hun slæber ikke baghovene så meget mere, ryggen er løftet lidt i forhold til da vi startede og hun prøver ikke at smide mig af.

Der er korte momenter nu, hvor hun føles helt fantastisk og det er dem vi skal have gjort længere. Jeg skal stadig være meget opmærksom på hvornår hun har behov for at vi tager et skridt tilbage i træningen. Når hun pludselig ikke er så villig til at strække sig, så ved jeg at det er nødvendigt at bruge lidt tid fra jorden. Jo hurtigere jeg reagerer på det, des hurtigere er vi tilbage på sporet igen.

Tid og tålmodighed

Det har krævet tid og tålmodighed at nå her til med Amaze. To år og fire måneder uden pauser, har det taget indtil nu. Og vi er endnu ikke i mål. Men det har på intet tidspunkt været kedeligt og jeg har heller ikke på noget tidspunkt været ved at opgive. Det har været en udfordring at finde balancen mellem for lidt og for meget. For lidt – og vi kommer ingen vegne. For meget – og vi risikerer tilbagefald.

Det her har været den mest lærerige og bekræftende oplevelse jeg har haft med en hest. At kunne bringe en hest tilbage, der sådan set var blevet opgivet, er ubeskriveligt.

Men prøv at se videoen. Nogle vil nok ryste på hovedet over at jeg har brugt så lang tid, på at nå så lidt og andre vil måske kunne blive inspireret. Uanset hvad så god fornøjelse.