Vores vallak Noller har altid været en evig gåde for mig. Uanset hvad jeg har gjort har han aldrig virket glad og afslappet i træningen.

Jeg har selvfølgelig haft tænkt, om han kunne fejle noget eller om det kunne være sadlen. Men nej!! Noller er den eneste af vores heste der ikke har nogen skader eller skavanker. Hans forrige sadel passede rigtig fint og hans nye sadel er lavet på mål, netop for at være sikker på, at der ikke var noget galt på det område.

Han har heller ikke haft mistet muskulatur i nogen områder. Manglende muskulatur kan nemlig være tegn på en skade eller på en sadel der ikke passer. Men det har der heller ikke været noget af.

Jeg har haft tænkt, at det måtte være min opstilling og har arbejdet rigtig meget med det, men det gav heller ikke nogen forandring. 

Træningen

Sideløbende med alt det ovennævnte har jeg selvfølgelig haft træningen i tankerne.

Jeg vil ikke i dette indlæg komme ind på alt hvad vi har været igennem med undervisning og så videre. Men kort fortalt, så tænkte jeg på et tidspunkt at problemerne nok skyldtes, at Noller brugte sig forkert. Min ide var, at hvis jeg kunne få ham til at bruge sig selv mere korrekt, så ville alt komme i den skønneste orden. 

Noller fik opbygget en superstærk overlinje og det lykkedes at få ham til at forlænge sin overlinje. Men blev han gladere for at arbejde og mere afslappet? Nej, ikke så meget, som jeg kunne ønske mig.

Han var stadig alt for fremadgående, hektisk og ukoncentreret. Jeg kunne have valgt at gøre det man ofte ser – ride ham dyb, ignorere om han gik bag lod, trykke lidt med schenklerne og dermed få en “kunstig” følelse af at ryggen kom op og gangen blev større.

Det ville have givet mig kontrol, men jeg ville stadig have haft en anspændt hest. En hest som med tiden ville risikere at udvikle både broken neckline og hunters bump.

Det jeg ønsker mig er en hest der bevæger sig afslappet i alle tre gangarter, både med og uden kontakt på tøjlerne. En hest der er opmærksom på mig og som virker glad for at blive trænet. Og jeg ønsker at få en følelse af samarbejde.

Hestens natur

På trods af min lidenskab eller måske snarere sagt mit håb til den “klassiske traditionelle” dressur, så må jeg indrømme at jeg måtte søge i andre retninger. Retninger hvor man tænker mere på hvordan hesten fungerer og reagerer ifølge dens natur. 

Fokus på min egen tankegang

Jeg måtte også fokusere mere på mig selv. Men ikke så meget i forbindelse med hvordan min krop fungerer. Men mere i retning af hvordan min hjerne fungerer. Jeg arbejder til dagligt med mennesker og her ved jeg hvor vigtigt det er at kunne lukke alle tanker ude og koncentrere sig 100 procent om den person man sidder overfor. Denne egenskab har jeg forsøgt at tage med mig, når jeg er sammen med hestene.

Hestene siger ikke så meget verbalt, men åbner man op, så ser og føler man pludselig en helt masse. De kommunikerer jo nærmest hele tiden. Det er som at være i en børnehaveklasse, bare uden al larmen. 

En bedre vej

Jeg føler nu at Noller og jeg er på rette vej. Det er ikke fordi jeg har ændret meget på den måde jeg gør tingene på, men jeg har ændret på den måde, jeg tænker på. I stedet for at fokusere på hestens ydre – dens form, holdning og bevægelse, så fokuserer jeg på det indre – det mentale, årsagen til en reaktion, den følelse hesten giver mig osv. Og det er denne process jeg gerne vil dele med Jer.

Vi ser ofte kun korte videoer af nogle perfekte øjeblikke. Men jeg vil dele min rejse på godt og ondt, så alle kan se at det er ok at hesten ikke går i en bestemt holdning hele tiden. Det er ok at hesten eller rytteren laver fejl. Det er ok at hesten mister rytmen, skyder skulderen eller hvad det nu måtte være. Det er en del af læringsprocessen for hesten, men absolut også for rytteren. 

Hesten skal selv finde det rigtige svar

Det der er det vigtigste for mig, er at hesten ikke bliver tvunget til noget. Jeg ønsker at hesten skal synes det er hyggeligt at “gå i skole”. Hesten skal lære at finde det korrekte svar og den skal have tiden til at finde det. Giver jeg et signal/en hjælper, så venter jeg på at hesten finder det rigtige svar uanset hvor lang tid det tager. Jeg bliver ikke utålmodig og begynder at bruge flere eller kraftigere hjælpere, for at undgå at hesten laver fejl. Hesten skal selv finde svaret på spørgsmålet og den må gerne lave fejl i processen. Jeg skal ikke guide hesten hele vejen til svaret. For hvad har den så lært? Absolut intet!!

Forklaringer til videoen

I videoen tager jeg lidt forskellige emner op, men da jeg også prøver at fokusere på Noller, så får jeg ikke forklaret alting lige grundigt. Derfor er der herunder lidt uddybning, som måske giver bedst mening når man har set videoen.

Hold pauser

I videoen fortæller jeg kort hvordan jeg normalt starter med at gå ud på banen med Noller og lader ham stå stille, hvis han får øje på noget, der gør at han spænder op. Jeg venter da på, at han begynder at tygge.

Det jeg ikke får forklaret i videoen er at man også skal holde øje med hestens mimik. Selvom hesten begynder at tygge, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at hesten er helt afslappet. Er hestens næsebor store, blinker den ikke eller er der sitringer, så skal man lade hesten stå i længere tid.

Få hestens opmærksomhed

I arbejdet for hånd, forsøger jeg at få hesten til at vende sin opmærksomhed tilbage imod mig. Hvis hesten går med sine ører pegende i en retning udenfor banen, så er den ikke opmærksom på mig. Jeg rører da den indvendige tøjle, og holder den indtil hesten vender øret tilbage imod mig. Når det sker så slipper jeg tøjlen.

De fleste heste bliver temmelig overraskede, når de opdager at vi ser disse små signaler. Jeg forklarer det i videoen kort med, at hesten tænker, at vi er opmærksomme på den og derfor begynder den at syntes vi er interessante. Men der er lidt mere i det. 

Heste der lever i en flok, vil for eksempel kun ligge sig til at sove, hvis de ved der er nogle andre i flokken der holder vagt.

Hvis vi vil have hesten til at arbejde afslappet og koncentreret, så vil dette kun ske, hvis hesten ved at vi tager over og holder øje med omgivelserne. Men hvis vi ikke engang er i stand til at se hestens signaler, hvordan skulle vi så være værdige til at holde øje med omgivelserne?

Hvis vi kan vise hesten at vi ser dens mindste signaler, så begynder den at tro at vi har det helt store overblik. Den vil da føle at den kan slappe af, fordi vi holder øje med alt.

Kontakten

Jeg taler også om kontakten og hvordan vi oftest, selv på helt unge heste tager kontakt på begge tøjler. En hest lærer i det øjeblik alt pres bliver fjernet. Så længe der er et pres, af den ene eller den anden art, så vil hesten forsøge at finde en måde at komme af med presset på. I mange andre henseender er vi ryttere gode til at lette presset. Har vi en hest der ikke går frem, ligger vi benene på og i det øjeblik hesten reagerer frem, så fjerner vi presset fra benene. Men hvad med kontakten?

I forbindelse med kontakten står vi overfor en helt anden problemstilling. De fleste vil have en konstant kontakt på tøjlen. Og mange rider gerne den unge hest rundt med en konstant kontakt på biddet. Hesten vil betragte dette som et tegn på, at den endnu ikke har fundet det rigtige svar. Den vil derfor i lang tid forsøge at finde det rigtige svar på spørgsmålet. Den vil prøve at gå bag biddet, over biddet, ligge hovedet på skrå, åbne munden, tage biddet og så videre. Nogle heste holder op med at gå frem, mens andre prøver at løbe. Det kan også resultere i at hesten skyder skuldrene, forbøjer sig i halsen eller begynder at skubbe bagparten i den ene eller den anden retning.

Alle disse ting, vil typisk IKKE få rytteren til at lette presset på tøjlen. I stedet vil de fleste ligge mere pres på med både ben og tøjler. Og vi er nu inde i en onde cirkel. 

I mine øjne er denne fokus på en konstant, stabil, elastisk kontakt (eller hvad folk nu vil kalde det) en fundamental fejl i vores “oplæring”. Specielt hvis vi tænker på, hvordan en hest lærer nye ting. 

Hesten bør lære, først at kunne bevæge sig i balance uden nogen kontakt på tøjlerne. Herefter skal den lære at følge EN tøjle af gangen. Først herefter kan vi langsomt lære hesten at forstå, at den skal give efter for begge tøjler.  

Tiltrukket af et bestemt sted på banen

Når jeg rider, starter jeg med at ride hesten for en løs tøjle og jeg lader hesten bestemme retningen. Dette gør jeg for at se om hesten er tiltrukket af et bestemt sted på banen. Noller er meget tiltrukket af udgangen. Dette har haft bevirket, at han altid har villet skyde sine skuldre i retning af udgangen.

I denne video er han dog mere tiltrukket af Palle som står og filmer. Jeg var ellers ved at nå til et punkt, hvor han bevægede sig frivilligt rundt på hele banen. 

Hvis hesten normalt ofte skyder skuldrene, går langsomt når den gå i en retning og sætter farten op når den går i en anden retning, så kan det være en god ide at tjekke om det er fordi den er tiltrukket af et bestemt sted på banen. Er den det, så bør man arbejde på dette problem, i stedet for at arbejde på at holde skuldrene på plads og så videre.

Ovennævnte problem rettes ved at sætte hesten i arbejde, i det område den er tiltrukket af. Kan man da mærke at hesten pludselig begynder at søge i en anden retning, så skal man lade den gøre det. Sætter den da farten ned eller vil stoppe op, et andet sted på banen, så lad den gøre det. Hesten vil da hurtigt lære, at det sted den var tiltrukket af ikke er så spændende endda, for der skal den arbejde. Inden længe vil man have hesten gående afslappet rundt på hele banen. Og man kan da holde pauser eller træne, hvor man nu ønsker det. 

At styre

Jeg fortæller lidt i videoen om, at jeg momentvis begynder at styre ham. Det jeg gør er at jeg tjekker at han følger den tøjler jeg tager kontakt på, uden at han går imod den og uden at han begynder at skyde skuldrene. Hvis hesten går imod denne ene tøjle, så vil den helt sikkert også gå imod, eller unddrage sig biddet, når der tages kontakt på begge tøjler. Hesten skal altså lære at give efter og følge EN tøjle af gangen, før end den kan begynde at forstå kontakten på begge tøjler.

Opmærksomhed i stedet for anholdninger

Noller er en hest der spænder op og begynder at gå hurtigere, hvis vi begynder at trave eller galopere. I stedet for at lave anholdninger for at holde tempoet, så prøver jeg at holde øje med hans ører. Peger han ørerne udad, så tager jeg i den indvendige tøjle og holder den indtil øret vipper tilbage imod mig. Typisk vil han i løbet kort tid, da begynde at trave mere afslappet.

Rytmen bliver bedre

Hvis man ser godt efter, vil man kunne se at rytmen ændres i den sidste trav i videoen. Traven bliver mere svingende og taktfast. Dette sker ikke fordi jeg får ham ind i en bestemt form eller et bestemt tempo. Det sker fordi han begynder at slappe af mentalt. 

Hesten skal ikke holdes i en holdning med tøjlerne

På intet tidspunkt i denne lektion, fokuserer jeg på, hvor Noller har sit hoved. Når han strækker sig er det ikke fordi jeg gør et eller andet bestemt. Han gør det når han slapper af og når tempoet og rytmen harmonerer med at han kan gøre det. 

Jeg prøver heller ikke at holde skulderen på plads med den udvendige tøjle, eller få runding ved at presse med den indvendige schenkel. Alle disse ting kommer af sig selv, når hesten slapper af og vender sin opmærksomhed imod sin rytter.

Kontakt på begge tøjler

Senere når hesten har forstået betydningen af tøjlerne, arbejder i balance uden kontakt, kan dreje uden at skyde skuldrene, er afslappet osv. så kan jeg begynde at arbejde med kontakt på begge tøjler

Jeg håber at videoen kan give lidt ideer til hvad man eventuelt kan gøre, hvis man har lidt problemer med sin hest eller måske bare har nogle ting man gerne vil forbedre. 

Jeg kan sige, at det jeg gør i denne video, giver pænt hurtige resultater. Her, nogle dage senere, er Noller allerede endnu mere afslappet. 

Ønsker alle en god, glad og harmonisk træning.