Det er enormt deprimerende, når man som heste ejer får at vide at ens hest har Kissing spine (KS)/Tætsiddende torntappe. Men samtidig giver alle de problemer der har været pludselig mening. 

Jeg har selv været der!! Min dejlige Amaze, som vi har haft siden hun var 1,5 år gammel, fik i 2015 diagnosen KS. 

Dyrlægens anbefaling

Når man taler om KS så vil dyrlægernes efterfølgende anbefaling hænge meget sammen med hestens opførsel under ridning. Amaze var blevet så voldsom at Palle (min mand) ikke ville have at jeg red hende mere. Dyrlægen var derfor, ganske forståeligt, ikke særlig optimistisk. Vi valgte derfor at pensionere Amaze, som på daværende tidspunkt ikke var mere end 7 år gammel. Vi kunne ikke nænne at aflive hende..

Idag er Amaze min bedste ridehest. 

Amaze

Amaze

Svært at få ordentlig vejledning

Ejere af heste med KS får ikke altid den bedste vejledning i hvordan hesten efterfølgende skal trænes, hvis man overhovedet får nogen vejledning. Typisk vil man selv efterfølgende spørge folk til råds. De fleste vil spørge deres dyrlæge, træner eller behandleren af hesten. 

Af de råd jeg har hørt folk har fået kan nævnes brug af Pessoa system, rid hesten ligeud (skov/landevej), bom træning, rid otte taller, vand træning, gymnastik springning, varieret træning, send hesten til berider osv. 

Lidt om Kissing Spine

Men lad os se på hvad der skal til for at hjælpe hesten, men først lige et par bemærkninger om KS. 

KS er når hestens torntappe sidder meget tæt (4 mm eller mindre fra hinanden) eller decideret rører hinanden. Meget tyder på at op mod 60 procent af alle heste har KS, men langt fra alle heste bliver voldsomme at ride. En undersøgelse i USA af heste der kom til dyrlæge pga diverse haltheder, viste at 68 procent af disse heste havde KS. Der er altså en stor gruppe af heste der har KS uden at ejeren nødvendigvis ved det.

Nemo har kissing spine

Nemo har kissing spine

KS kan opstå pga forkert træning eller pga skader, men meget tyder på at mange heste er født med det. KS er ikke et problem for hesten så længe den går på fold og ikke bliver brugt. Problemerne opstår når vi begynder at træne hestene. 

Torntappene skal spredes

Står man med sin hest på staldgangen og løfter dens hoved, så kan man se hvordan ryggen sænker sig og dermed kommer torntappene tættere på hinanden. Sænker man nu hestens hoved kan man se hvordan ryggen løfter sig lidt og torntappene kommer dermed længere fra hinanden. Vi skal have dette i tankerne når vi træner vores heste.

Sorte har kissing spine. Når han strækker sig dybt ned og frem, så spredes torntappene fra hinanden.

Sorte har kissing spine. Når han strækker sig dybt ned og frem, så spredes torntappene fra hinanden.

Hvis hesten er blevet trænet på en måde således at den har en muskuløs overlinje (eller den har haft en opvækst på store græsfolde) så vil disse muskler hjælpe med til at holde torntappene spredt, også når vi begynder at ride hesten. Hvis vi derimod sætter os op på ryggen af en hest, som ingen muskler har i overlinjen, hvordan skal den så kunne løfte både sig selv og dig som rytter? Det kan den ikke!! Hestens ryg vil give efter og torntappene kommer tættere på hinanden. Dette er en ubehagelig situation for hesten og gør man ikke noget for at forhindre det, så vil det på et eller andet tidspunkt give problemer. 

Problemer med hesten

Problemerne kan komme til udtryk på mange forskellige måder så som haltheder, vægttab, nervøsitet, hesten bliver sur, hesten bukker, stejler eller stikker af. Det kan også være problemer i en mindre skala så som at hesten er svær at bøje til den ene eller begge sider, ligger sig hårdt på biddet, går over eller under biddet. Hesten vil ikke gå frem eller den iler.

Regitse har en anmærkning på røntgen billederne af ryggen. Dette har dog ikke været et problem.

Regitse har en anmærkning på røntgen billederne af ryggen. Dette har dog ikke været et problem.

Det er vigtigt at træne hesten korrekt

Har man en hest med enten KS eller muskelfattig overlinje, så er det vigtigt at man sætter ind på den rigtige måde. Begge typer heste vil ofte have smerter eller muskel ømheder et eller andet sted i overlinjen. 

Den første træning går derfor ud på at få løsnet/strukket/afslappet musklerne i hestens overlinje. Dette lader sig kun gøre hvis hesten er mentalt afslappet. Det bedste er derfor at træne hesten i trygge rolige omgivelser, hvilket oftest er på ridebanen. 

  1. Musklerne løsgøres kun uden en rytter på ryggen, i hvert fald til at starte med. 
  2. Skridt  er den mest effektive gangart til at løsne op. 
  3. Det der hjælper bedst på både smerter og muskelopbygning er at få hesten til at strække sig dybt. Herved forlænges og løsgøres alle musklerne i overlinjen.
    I træningen med Regitse bliver der vekslet meget imellem det dybe stræk og en højere holdning.

    I træningen med Regitse bliver der vekslet meget imellem det dybe stræk og en højere holdning.

Ikke alle heste med smerter/spændinger vil strække sig stabilt i begyndelsen. Dog vil de fleste heste indenfor de første lektioner finde det dybe stræk omend lidt ustabilt.

Hesten skal være afslappet

Man skal i denne første del af træningen gå mere op i at hesten er afslappet, frem for at den bevæger sig aktivt frem. Og hvorfor så det? Hvis hesten har haft smerter, så skal der kun ganske lidt til for at musklerne “husker” dette og begynder at spænde op. Vi skal derfor være forsigtige med hvad det er vi gør.

Ingen hjælpetøjler

Jeg er ikke selv fan af hjælpetøjler, heller ikke løse indspændingstøjler (selv om art2ride bruger dem) Jeg har haft brugt lange indspændingstøjler i korte perioder på mine egne heste, men har erfaret at de bevæger sig meget bedre uden. Jeg ville aldrig bruge indspændingstøjler og slet ikke Pessoa systemet til heste med KS eller heste der skal opbygge overlinje. Lige så snart hesten fornemmer at den bliver holdt i en bestemt holdning begynder muskulaturen at spænde op.

Cody er en ung hest. Han skal have lov til at strække sig lige så dybt som han vil uden at blive begrænset eller forstyrret af indspændingstøjler.

Cody er en ung hest. Han skal have lov til at strække sig lige så dybt som han vil uden at blive begrænset eller forstyrret af indspændingstøjler.

 

Ingen bom træning i første omgang

At bruge bomme eller cavalettis i forsøget på at få hesten til at bruge ryggen, vil gøre mere skade end gavn i første omgang. Hvis hesten ingen rygmuskler har eller rygmuskulaturen er meget spændt, så vil hesten ikke begynde at løfte ryggen over bommene. Den vil kun løfte benene højere!! Og det er jo ikke det vi ønsker. Vi ønsker at hesten begynder at svinge bedre over ryggen.

At gymnastik springe eller springe hesten fordi man mener at hesten runder ryggen henover springet medfører intet andet end mere spænding og for KS hesten betyder det formentlig også at vi påfører den smerte. Det hjælper ikke noget at hesten runder ryggen i en brøkdel af et sekund det er ganske enkelt ikke nok til at styrke overlinjen. Desuden springer de fleste heste i denne kategori mere eller mindre fladt. I landingen vil hesten med KS påføres voldsom belastning/sammenpresning af torntappene i manke området.

En uskadelig og effektiv måde at få hesten til at bruge sin overlinje på, er ved at lade den strække sig dybt samtidig med at den arbejder aktivt men afslappet frem. Her ses Kashmir på 4 år.

En uskadelig og effektiv måde at få hesten til at bruge sin overlinje på, er ved at lade den strække sig dybt samtidig med at den arbejder aktivt men afslappet frem. Her ses Kashmir på 4 år.

At sætte sig op på hesten og ride ligeud og dermed tro at man gør noget godt for hesten, giver heller ingen mening. Hestens ryg sænker sig når rytteren sætter sig op. Hvis hesten ikke forinden, fra jorden af har lært at strække sig ned og frem, afslappe musklerne i overlinjen og spænde underlinjen, jamen så gør den det i hvert fald ikke ved at gå lige ud med vægt på ryggen. 

En periode med træning fra jorden af

Generelt kan man sige at hvis hestens overlinje er meget muskelfattig eller hesten har rygsmerter, så er der ingen andre muligheder end at bruge noget tid fra Jorden af. Selvfølgelig hjælper det ikke noget at putte endnu mere vægt oven på en dårlig ryg!! 

Hvis man undlader at ride sin hest og i stedet for tager en perioder med træning fra jorden af, så vil de fleste blive overraskede over hvor lidt der egentlig skal til før end hesten opbygger muskler. Og det er i første omgang muskler der skal til for at løse problemet!!

Rowina er blevet arbejdet fra jorden af i ca 3 måneder. Hendes balance er blevet bedre og hun har nu meget nemmere ved at løfte sin ryg.

Rowina er blevet arbejdet fra jorden af i ca 3 måneder. Hendes balance er blevet bedre og hun har nu meget nemmere ved at løfte sin ryg.

Fokus i forbindelse med ridningen

Efterfølgende bør den første periode med ridning foregå med fokus på at hesten kan strække sig ned og frem mens den forbliver afslappet. Desuden skal man være opmærksom på om hesten føles skæv/stiv til den ene side. Hvis den gør det skal man have fokus på øvelser der kan rette hesten op, således at den kommer til at bevæge sig med vægten lidt mere ligeligt fordelt over alle fire ben.

I mine øje er det vigtigt at man i starten træner målrettet på banen, med specifikke øvelser for at løse problemerne og først senere i forløbet kaster sig over diverse variationer i træningen. Dog er det altid en god variation i træningen at gå en tur med sin hest.

At gå en tur med sin hest er en god variation i træningen, som desuden giver rytteren noget motion.

At gå en tur med sin hest er en god variation i træningen, som desuden giver rytteren noget motion.

Men tænk logisk!! Folk som mig selv, der har diskusprolapser eller andre ryg problemer, ved hvor smertefuldt det er og hvor begrænset man i perioder kan være eller har været. De fleste ved også, at smerter er noget der efterfølgende kommer hurtigere tilbage, hvis man bare for en kort stund bruger sig selv lidt forkert. Så tænk Jer om og sammenlign hesten med jer selv…