Hvor meget eller hvor lidt kontakt skal vi have på tøjlen? 

Hesten har biddet i munden så selvfølgelig ønsker den så let en kontakt som overhovedet muligt. Alt andet vil være yderst ubehageligt. 

William Faerber fra Art2Ride siger altid at kontakten blot skal være vægten af tøjlen. Jeg vil i dette indlæg forsøge at forklare hvad det går ud på. 

Kontakten på tøjlen er noget der er temmeligt svært at beskrive, hvilket formentlig er medvirkende til de mange misforståelser der er omkring emnet. Et andet problem er at den korrekte kontakt kun kan opnåes på en hest der arbejder over ryggen. Og dem ser vi ikke så mange af disse dage.

Første skridt

Men lad os se på det fra begyndelsen af. Først skal hesten lære at arbejde korrekt over ryggen fra jorden af, altså uden nogen vægt på ryggen. Dette lærer man hesten i longen og via arbejdet for hånd. Og det er netop her at arbejdet for hånd viser sit værd. Det er her du lærer hesten at strække sig ned og frem efter kontakten på tøjlen. Men også longering med lange indspændingstøjler er med til at lære hesten at strække sig ned efter kontakten.

Amaze arbejdes for hånd, før ridning. Via dette arbejde kan jeg få hende til at søge kontakten på biddet.

Amaze arbejdes for hånd, før ridning. Via dette arbejde kan jeg få hende til at søge kontakten på biddet.

I begyndelsen, når man arbejder en hest for hånd, der ikke ved den bør strække sig, så vil man ofte prøve at bevare en form for kontakt på den udvendige tøjle, mens man beder hesten om at træde under tyngdepunktet. I det øjeblik hesten giver signal til at den vil strække sig, så vil det ofte være nødvendigt at give den tøjlen fuldstændigt. Altså ingen kontakt, blot en løs tøjle. Dette er ikke det endegyldige mål, men det er måden hvorpå vi får hesten til at forstå hvad det er vi vil have den til. Det er hestens belønning for at gøre det korrekte.

Det er ikke alle heste, hvor det er nødvendigt at give tøjlen fuldstændigt. Men de fleste rideheste, der er trænet på traditionel vis, vil ofte reagere bedst hvis man giver tøjlen. Mange af disse heste er blevet vant til at der holdes fast i tøjlen og de tør derfor ikke strække sig, med mindre man giver helt slip. 

Fjederen skal spændes

Senere vil vi gerne have at hesten søger kontakten og bevarer denne, da det er det, der får hesten til at kunne arbejde med en løftet ryg. Fjederen skal spændes… 

Det skal dog siges at man ikke kan spænde fjederen ved at holde fast i tøjlen og presse bagbenene ind under hesten samtidig. Hesten skal have opbygget de rigtige muskler før den kan gøre det. 

Hesten skal følge tøjlen

Når hesten først har fundet ud af at det er behageligt at strække sig, så begynder man at lære den, at følge tøjlen ned og frem. 

Amaze strækker sig ned og frem efter kontakten på tøjlen. Hun er ikke blevet trænet særlig meget de sidste 3 uger pga vintervejret. Derfor bliver hun i denne lektion kun skridtet i en lang og dyb holdning.

Amaze strækker sig ned og frem efter kontakten på tøjlen. Hun er ikke blevet trænet særlig meget de sidste 3 uger pga vintervejret. Derfor bliver hun i denne lektion kun skridtet i en lang og dyb holdning.

Så vi lærer altså hesten dette fra jorden af og i nogle tilfælde starter alt desværre forfra når vi sætter os op på hesten. Sker dette så må man i første omgang give tøjlen når hesten strækker sig, men så hurtigt som muligt prøver man at få hesten til at forstå at den skal følge kontakten på tøjlen. Nogle heste lærer dette hurtigt, mens andre kræver mere tid. Og måske skulle jeg sige det samme om rytterne..

Problemstillingen i det her er at man ikke kan tvinge hesten til at søge kontakten på tøjlen, hesten skal ønske at gøre det. Og først da vil man opleve den rigtige forbindelse. Men man kan heller ikke bare ride rundt for en løs tøjle og så håbe på at hesten en dag vil gøre det korrekte. Vi bliver nødt til at guide vores heste i den rigtige retning. 

Tøjlen skal ikke hænge

Så vidt det er muligt skal man forsøge at undgå at tøjlerne hænger og slasker. Man skal gå efter følelsen af en yderst let kontakt, dog uden at tøjlen begynder at hænge. Forsøger man dette vil man opdage at man bliver nødt til at løfte hænderne, eller man må flytte hænderne længere fra hinanden, når hesten løfter hovedet. Hvis man ikke gør dette kan man ikke undgå at tøjlen enten begynder at hænge eller at man kommer til at rykke hesten i munden. 

Her strækker Amaze sig ikke så dybt som forventet. Jeg flytter hænderne længere fra hinanden for at kunne bevare kontakten og få hende til at følge tøjlen ned i et dybere stræk.

Her strækker Amaze sig ikke så dybt som forventet. Jeg flytter hænderne længere fra hinanden for at kunne bevare kontakten og få hende til at følge tøjlen ned i et dybere stræk.

Begynder fejl

En af de mest almindelige fejl man ser, når folk prøver at få deres heste til at strække sig, er at de har fat på tøjlen mens hesten går med hovedet i en mere eller mindre høj holdning og når hesten strækker sig en smule læner de sig frem for at give mere tøjle. Dette duer ikke!! Man smider al sin vægt langt frem på forparten af en hest, som allerede i forvejen har det meste af vægten på forparten. Og herefter vil hesten alligevel møde modstand på biddet. 

Ekstra lange tøjler

De fleste der har brugt tid på at træne deres heste fra jorden af, vil dog ikke gøre ovenstående. Har man trænet sin hest fra jorden af så ved man godt, hvor meget tøjle det vil kræve for at hesten kan strække sig til en position hvor den kan arbejde over ryggen. Mange bliver også på dette tidspunkt klar over at de vil få brug for nogle tøjleforlængere/ekstra lange tøjler. Peter Horobin saddlery laver nogle rigtig lækre lange tøjler. Kriemhild Morgenroth fra Peter Horobin saddlery lader altid nogle tøjler blive hos mig, som kan købes. 

Man kan næsten på dette billede fornemme at tøjlerne er nødt til at være længere end normalt, når hesten strækker sig så dybt.

Man kan næsten på dette billede fornemme at tøjlerne er nødt til at være længere end normalt, når hesten strækker sig så dybt.

Hesten søger biddet når den strækker sig

Men hvorfor skriver jeg så meget om kontakten når hesten strækker sig? Kan man ikke bare finde kontakten mens hesten går i en almindelig høj holdning? Nej det kan man ikke!! Hesten lærer at søge den korrekte kontakt på tøjlen i strækket og først derefter kan man få hesten til at følge tøjlen op i en højere holdning. Hvis vel at mærke at hesten er stærk nok til at arbejde i en højere holdning. Det skal dog siges, at man giver hesten en smule modstand når den går i en holdning man ikke ønsker. Men en sådan kontakt er ikke det samme som når hesten søger biddet. Nej dette er en kontakt vi skaber for at forklare hesten, hvad det er vi vil.

Hvis man kan nå der til at hesten selv søger kontakten på tøjlen/suger på biddet når den strækker sig, så vil man også meget nemt kunne mærke om det giver den problemer hvis man f.eks forsøger at bringe den op i en højere holdning. Følelsen skal være den samme uanset hvilken holdning hesten går i. Man må altså ikke få en fornemmelse af en hårdere kontakt når hesten går i en højere holdning.

Amaze er her bragt op i en lidt højere holdning. Her har jeg lige brugt indvendig schenkel til udvendig tøjle. For at minde hende om at hun skal blive ved med at arbejde over ryggen.

Amaze er her bragt op i en lidt højere holdning. Her har jeg lige brugt indvendig schenkel til udvendig tøjle. For at minde hende om at hun skal blive ved med at arbejde over ryggen.

Den korrekte kontakt

Den korrekte kontakt, suget på biddet eller hvad man nu vil kalde det, kommer altså ikke lige fra den ene dag til den anden. Du kan ikke opnå dette ved at få en times undervisning. Højst sandsynligt vil du opnå dette i korte sekvenser i den daglige træning. Og med tiden vil sekvenserne blive længere og længere. 

Med Noller har jeg momenter hvor han søger kontakten. Han søger den altså endnu ikke stabilt. Jo mere vågen og frisk han er des sværere er det.

Med Noller har jeg momenter hvor han søger kontakten. Han søger den altså endnu ikke stabilt. Jo mere vågen og frisk han er des sværere er det.

Følelsen den korrekte kontakt giver er en elastisk fornemmelse, der går hele vejen fra hestens mund og op til din skulder. Når du kommer her til, så ønsker du ikke at holde imod på tøjlen. Du ønsker at fjedre med i enhver bevægelse som hesten gør. Holder du imod, vil du med det samme kunne mærke at hesten mister ryggen. Dette er et samarbejde, hvis den ene part ikke arbejder med, så når I aldrig målet. 

Det kan være en ulempe at ride med en åben hånd hvis man gerne vil opnå den rigtige forbindelse til hestens mund. Det bedste er at have en lukket, men afslappet hånd. Skulle man få behov for det er det stadig nemt at lade tøjlen glide ud imellem fingrene. Den åbne hånd synes måske umiddelbart som en “blød” løsning, men det bliver meget svært at mærke hesten. Den åbne hånd kan dog bruges, hvis man hurtigt skal få givet hesten noget tøjle og den ikke søger den rigtige kontakt på tøjlen.

Problemer

Men hvad gør man så hvis man for eksempel har en hest der løber, eller en hest der trækker tøjlerne ud af hånden på en, eller noget helt tredie. En ting er sikkert, man holder aldrig fat i begge tøjler og man saver ikke hesten ned. Det siger sig selv at hesten aldrig nogensinde vil følge sådan en kontakt. Man forsøger derimod at få hesten til at træde under tyngdepunktet med indvendig bagben. Alle de problemer der er fortil er et udtryk for et problem bagtil.  Det vil sige at hvis hesten ikke træder under sig selv, arbejder i den rigtige rytme eller kort fortalt ikke arbejder over ryggen, så vil man have problemer med at få hesten til at søge en let kontakt på tøjlen. 

Man beder derfor hesten om at træde under sig selv med det indvendige bagben. Det gør man med den indvendige schenkel. Man kan prøve at forestille sig at man vil lave en overtrædning, men kun et skridt. Øjeblikkelig efter man har trykket med schenklen  holder man en blød eftergivende forbindelse på den udvendige tøjle. Man må ikke bare holde fast i den udvendige tøjle. Indtil hesten acceptere disse hjælpere er det “schenkel på, schenkel af, tøjle på, tøjle af – hvis det giver mening. Man rider hesten fra indvendige schenkel til den udvendige tøjle. Men man presser ikke på samtidig med at man holder fast i tøjlen. 

Her går Noller imod tøjlen. Jeg holder ikke fast på begge tøjler for at forhindre dette, men jeg slipper heller ikke tøjlerne.

Her går Noller imod tøjlen. Jeg holder ikke fast på begge tøjler for at forhindre dette, men jeg slipper heller ikke tøjlerne.

Det er nemmest at træne dette på en cirkelvolte og jeg holder altid mine heste i skridt indtil det fungerer og først derefter går jeg videre til trav. Hesten skal have lært at strække sig dybt og først herefter kan man i strækket øve sig i at få den rette fornemmelse. 

Øvelse gør mester

Den rette kontakt på tøjlen er kun en del af puslespillet. Så man skal passe på at man ikke kun fokuserer på dette. Alt andet skal også fungere. Den dag eller i det øjeblik alle brikkerne falder på plads, så er man ikke i tvivl. Dette bliver man nødt til at opleve og først derefter ved man hvad det præcis er man søger. Indtil da må man bruge teorien og øve sig. 

Specielt i blandt Art2Ride entusiasterne har der været en tendens til at fokusere meget på bug muskulaturen. Men pas på!! Lige så snart vi fokuserer for meget på en ting, så mister vi overblikket. Det har ingen effekt at hesten bruger bugmusklerne, hvis den samtidig hænger i ryggen. Alle kan få en hest til at spænde sine bugmuskler ved at trykke til den samtidig med at man holder imod med tøjlen. Så kig nu på helheden!!

Amaze bruger her sine bugmuskler. Man kan se en "stribe" der starter lige bag min schenkel og skråner op imod lysken. Men dette er ikke nok. Hesten skal træde ind under sig selv, ryggen må ikke hænge mellem hofte og manke, underhalsen skal være slap og næsen gerne lidt foran lod. Amaze klarer alle tingen ok på dette billede. Dog tror jeg hun ville kunne have trådt en smule dybere ind under sig selv og have løftet ryggen en smule mere, hvis jeg havde ladet hende strække sig 5-10 cm mere.

Amaze bruger her sine bugmuskler. Man kan se en “stribe” der starter lige bag min schenkel og skråner op imod lysken. Men dette er ikke nok. Hesten skal træde ind under sig selv, ryggen må ikke hænge mellem hofte og manke, underhalsen skal være slap og næsen gerne lidt foran lod. Amaze klarer alle tingen ok på dette billede. Dog tror jeg hun ville kunne have trådt en smule dybere ind under sig selv og have løftet ryggen en smule mere, hvis jeg havde ladet hende strække sig 5-10 cm mere.

Alt handler om timing og øvelse. At bruge sin fornemmelse i stedet for sit hoved, vil gøre alting meget nemmere. Lad være med at ryge i fælden med at komplicere tingene eller pludselig fokusere alt for meget på en ting. Det er ikke specielt svært at få en hest til at strække sig, men det kræver tid, øvelse og timing at få evnen til, via hjælperne, at kunne bede sin hest om at arbejde med en en løftet ryg.