Igår stod den på Art2Ride træning på Klimagården
Den første hest var araberne Extream (hvid) og jeg må indrømme at han overraskede mig. Han var så fin i longen, bevægede sig super godt. Virkelig godt longe arbejde Lise, det har du gjort godt.
Igår stod den på Art2Ride træning på Klimagården
Den første hest var araberne Extream (hvid) og jeg må indrømme at han overraskede mig. Han var så fin i longen, bevægede sig super godt. Virkelig godt longe arbejde Lise, det har du gjort godt.
I am totally in love with these two Lipizzaner geldings Nemo and Nikon ❤️ Those two and Lene, their owner, did a wonderful job today.
Nemo (the first horse on the pictures) is diagnosed with kissing spine. When the horse has KS it’s extremely important to teach the horse to stretch all the way down so that the vertebrae can spread.
Jeg har trænet hestene ud fra Art2Ride’s principper i næsten 3 år. Jeg har lavet masser af fejl undervejs, men jeg har lært af fejlene. Og jeg lærer hele tiden noget nyt. Det er en svær process når man altid træner alene. Man er nødt til at være hård ved sig selv og overbærende med hestene. For oftest gør hestene alt hvad de kan og det er mig der laver fejlene.
Det jeg vil fortælle om i dette indlæg er de rutiner jeg har, når jeg træner hestene. På grund af de fejl jeg har lavet , er jeg idag blevet meget systematisk, nogle vil måske sige kedelig i det jeg gør, men det virker.
I marts 2016 gik jeg igang med at træne vores fire heste ud fra Art2Rides principper. Hestene var på dette tidspunkt meget forskellige både fysisk og psykisk. To af hestene var faktisk pensioneret og havde ikke været trænet i et år pga alder, slid og skader. Den ene var kasseret af dyrlægerne, de mente ikke at hun nogensinde ville kunne bruges som ridehest. Den anden var slidt og træt pga årevis med springning.
Der er nogle områder på hesten hvor det er meget tydeligt at se om træningen er i orden.
Et af stederne er området lige bag ved skuldrene. Det man typisk ser på ridehestene er fordybninger, faktisk lige der hvor sadlens forreste puder hviler. For rigtig mange er det blevet helt normalt at heste har disse huller lige bag skuldrene.
Det andet man ofte ser er de her lidt tønde formede heste uden manke og uden nogle fordybninger nogen steder. Dette ses oftest på ungheste, overvægtige heste elle hos de tungere racer og nogle ponyer. Typisk vil det være heste der ikke laver særlig meget.
Det er nemlig sådan at hvis hesten arbejdes korrekt så vil manken ligesom vokse op imellem skuldrene, således at hesten begynder at se højere ud fortil. Det betyder dog ikke at manken begynder at blive spids. Manken skulle gerne fremtræde kraftig og bred.
Igennem det sidste års tid har jeg lagt mærke til nogle ændringer i muskulaturen på vores heste, som jeg ikke har set før. I hvert fald ikke så tydeligt som nu.
Vores heste er ikke perfekte, men jeg vil prøve at vise hvad jeg ser efter. Vi tog nogle billeder af Lucky Lady den anden dag, så jeg bruger hende som model. Lucky Lady er en forholdsvis stor hest, hun er ca. 178 cm i stang. Hun har en lang ryg, kort hals og hun er lidt lige i sine bagben. Hun har altså ikke specielt meget haseaktion. Det er ikke nemt for hende at træde dybt ind under sig selv. Alligevel er det muligt at udvikle hendes muskler, således at hun kommer til at se mere korrekt ud og fungerer bedre.