Helle har haft Laura i 7 år (Laura er 10 år) og har fra start af haft problemer med haltheder. Laura er blevet undersøgt efter alle kunstens regler uden at der kunne stilles en diagnose. Helle har aldrig prøvet at presse Laura til noget eller tvunget hende ind i en specifik holdning, så det er ikke der problemet er opstået. Laura blev som føl opereret i det ene bagben hvilket derimod formentlig har været starten på alle problemerne…

Hesten får, ligesom os mennesker dårlige vaner. Hvis vi har smerter, så kompenserer vi på enten den ene eller den anden måde. Hesten gør selvfølgelig det samme!! Vi kan som mennesker blive gjort opmærksom på at vi skal huske at bruge os selv på en bestemt måde, for ikke at gøre situationen værre. Men hvad med hesten? Vi prøver oftest med kiropraktik, osteopati, massage eller lignende at hjælpe hesten, men hvis ikke dens bevægelses mønster ændres, så hjælper det ikke meget på den lange bane…

Alle heste er fra naturens hånd skæve, de bruger den ene side anderledes end den anden side. Lidt ligesom at vi mennesker er højre eller venstre håndet. Ligger vi denne skævhed oven i en kompensation pga. skade, smerte osv. ja så får vi for alvor problemer med hesten. De fleste ryttere har i forvejen svært ved eller ved ikke, hvordan de skal rette op på den naturlige skævhed, så det er klart, det bliver rigtig problematisk når yderligere skævheder kommer ind i billedet… Det er ikke unormalt at hesten vil blive direkte halt!!

Hver eneste gang jeg kommer ud til sådan en hest, har ejeren fået at vide at de skal ride hesten lige ud, ride op og ned af bakke, træne over bomme, bruge Pessoa system eller lignende osv. Jeg har skrevet det før og nu gør jeg det igen – det hjælper absolut intet. Jeg føler nu at jeg bliver nødt til at uddybe dette emne og det vil jeg gøre på min hjemmeside. Jeg deler linket her på facebook, når jeg har skrevet det.

Det er yderst vigtigt at heste ejere, ryttere, dyrlæger og behandlere snart begynder at forstå dette..

Dette indlæg bliver meget langt, så jeg vil gøre det kort her til slut. Ja Laura var mega skæv, og ja hun trådte kortere med venstre bag og hun mangler noget muskulatur i venstre side af ryggen. Vi arbejdede primært Laura for hånd og i løbet af denne lektion, begyndte Laura momentvis at træde ens bagtil. Hun slappede af og begyndte at udvise stor interesse for arbejdet. Helle var virkelig ferm til arbejdet for hånd, så jeg er ikke i tvivl om at hun i løbet af kort tid vil se fremskridt. Hvor lang tid det vil tage før Helle kan ride Laura, ved jeg ikke. Men når hesten i den første lektion reagerer så positivt, så tænker jeg at ridningen kan påbegyndes når muskulaturen i venstre side begynder at udvikle sig. Typisk vil det tage et par måneder eller tre. Dog skal ridningen til at starte med være ganske kortvarig og foregå i skridt. Jeg var lettet og glad efter denne lektion. Laura har gnisten og Helle har evnerne, så jeg er ikke nervøs. Det her projekt vil lykkes ❤️