PHS Ambassadør

Peter Horobin Saddlery

Min Passion

Min passion er, igennem træning, at udvikle hestene så de får en super stærk overlinje. Dette giver gladere heste, der bevæger sig friere og har nemmere ved at bære deres rytter. Ofte er det også muligt igennem denne træning at bringe uarbejdsdygtige heste tilbage i arbejde.

At udvikle hestene på denne måde, giver dog nogle problemer i forbindelse med sadlen. Med træningen bliver hestens skuldre bredere og området bag skuldrene fyldes ud med muskler. Hesten vil få behov for mere plads omkring manken. Får den ikke det, så stopper udviklingen. Sadlen skal derfor kunne justeres på en måde således at skulderen kan blive ved med at rotere uhindret. Her ud over skal bommen kunne tåle de mange justeringer det kan blive til.

Det har været et mareridt for mig at skulle finde sadler til hestene. Jeg turde ikke mere kontakte en sadelmager, da jeg syntes de generelt tilpassede sadlerne alt for stramt. Derfor gik jeg selv igang med at undersøge markedet. I perioder har jeg brugt mere tid på at studere sadelbomme og tilpasning af sadler, end jeg brugte på at træne hestene. 

Det var derfor en befrielse da jeg i maj 2017 kom i kontakt med Kriemhild Morgenroth fra Peter Horobin saddlery og herefter fik tilpasset en Peter Horobin sadel. Siden da har hestene været i konstant udvikling. Jeg må indrømme at jeg aldrig før har set heste udvikle sig så meget som vores har gjort siden jeg fik den sadel. Det er en meget interessant og tankevækkende udvikling at følge.

Vores heste er idag ualmindeligt muskuløse og det på trods af at vi træningsmæssigt endnu er langt fra målet.

Art2Ride træner

Jeg er Art2Ride træner i Danmark og hjælper på denne måde andre til at gøre det samme med deres egne heste. Jeg ved at de med tiden vil stå med de samme sadel problemer, som jeg selv har haft. Derfor er det en lettelse for mig at kunne anbefale en sadel jeg ved virker. Og ikke mindst en sadel tilpasser som jeg selv stoler 200 procent på – Kriemhild Morgenroth. 

Peter Horobin European Brand Ambassador

Jeg er blevet spurgt om jeg vil være PHS ambassadør og det vil jeg hjertens gerne. Det er en stor ære for mig. Kvaliteten på disse sadler er fantastisk og Stride Free bommen er helt unik og der gives en livsvarig garanti på den. 

Jeg har længe været, og vil altid være stor fortaler for disse sadler, fordi jeg har oplevet den effekt de har haft på vores egne heste. 

Hvis du vil vide mere om Peter Horobin sadler eller hvis du har nogle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig.