Above: Picture of a leg mover. See how the angle of the off side foreleg is completely different to the angle of the diagonally opposite hind (near side hind). The hind legs are trailing and the back is clearly “dropped” or “hollow” rather than raised and engaged. The neck is cramped and the nose is slightly behind the vertical. Image source: Heuschmann, G. 2012, Balancing Act: The Horse in Sport – An Irreconcilable Conflict?, J.A. Allen, London, p.97

Jeg er nu stødt på flere opslag på Facebook, hvor “almindelige” ryttere stiller spørgsmålstegn ved den måde de professionelle og elite rytterne rider deres heste på. 

Typisk går snakken på, at hestene går bag lod, munden er konstant åben/urolig, halen pisker rundt, ryggen hænger, hesten udviser ubehag og spænding.

Overraskende nok har jeg set flere professionelle ryttere svare. Og de første gange tænkte jeg – fedt nok!! Lige indtil jeg begyndte at læse svarene. 

En ting er at de “almindelige” ryttere lader til at vide mere om anatomi og biomekanik end de professionelle. Det er pinligt!! Men det der får mig til at krumme tæer er den nedladenhed der udvises fra de professionelles side.. 

Ofte deles dette billede af dem der er blevet kritiseret. Det er lidt sjovt for de ved givet vis ikke hvad der der foregår i den virkelige verden. Desuden må de associere sig selv med den "dygtige" rytter. Men hvis man nu forstørrer dette billede kan man se at den "dygtige" hest går med munden åben og har har et meget nervøst og anspændt udtryk i øjnene.

Ofte deles dette billede af dem der er blevet kritiseret. Det er lidt sjovt for de ved givet vis ikke, hvad det er der foregår i den virkelige verden. Desuden må de associere sig selv med den “dygtige” rytter. Men hvis man nu forstørrer dette billede kan man se, at den “dygtige” hest går med munden åben og har et meget nervøst og anspændt udtryk i øjnene. Hesten er på forparten, underhalsen er spændt. Og jeg vil tro det er en travers/half pass der forsøges at vises her, men hesten er ikke rundet igennem kroppen og bagparten er foran bevægelses retningen. So come on!! I det mindste kunne de prøve at finde nogle gode billeder..

De typiske svar går på, hvor god vedkommende selv er, det viser resultaterne jo!! Og så sluttes der typisk af med at blive skrevet, lad mig se hvad DU kan med din hest..

Hmm de rider rundt på heste i million klassen!! Hvor mange andre i den virkelige verden gør mon det?

Lad os for sjov skyld se på eliten indenfor dressur

Vi har her Ecco, Lego og Helgstrand ryttere. Sådan har det været i årevis. Og hvorfor mon? Ja altså det skyldes formentlig ikke at disse ryttere er usandsynligt talentfulde. Nej det skyldes nok snarere, at de har muligheden for at købe eller ride vanvittig dyre heste. 

Jeg tvivler på at disse ryttere har prøvet at bruge tid på en 10.000 kroners hest. Iøvrigt ville disse heste formentlig gå i stykker, hvis de blev redet på den måde de dyre heste blev redet på. Og hvis ikke de ligefrem gik i stykker, så ville bagbenene slæbe sig henover jorden og ryggen ville, hvis muligt, hænge endnu mere end den gør på top hestene.

Above: Picture of a leg mover. See how the angle of the off side foreleg is completely different to the angle of the diagonally opposite hind (near side hind). The hind legs are trailing and the back is clearly “dropped” or “hollow” rather than raised and engaged. The neck is cramped and the nose is slightly behind the vertical. Image source: Heuschmann, G. 2012, Balancing Act: The Horse in Sport – An Irreconcilable Conflict?, J.A. Allen, London, p.97

Ryggen hænger, hesten er på forparten, hesten er bag lod (har altså ikke nakken i som det højeste punkt), hesten er ude af rytme (forben og bagben er ude af sync). Image source: Heuschmann, G. 2012, Balancing Act: The Horse in Sport – An Irreconcilable Conflict?, J.A. Allen, London, p.97

Det sjove er, at de her håbløse, billige heste faktisk igennem tålmodig træning, af amatører, ender med at få en fin svingende trav. De går foran lod, ryggen er oppe, munden er rolig og det samme er halen. Hestene går ofte uden næsebånd, de rides uden sporer og går med et almindeligt trensebid. Det er måske nok ikke heste, der alle har talent for piaffe og pirouetter. Men det er så fascinerende at se disse heste udføre deres arbejde med glæde.

Amaze - en hest der ikke er langt i sin uddannelse, men en hest der bruger sig korrekt på det niveau hun er på.

Amaze – en hest der ikke er langt i sin uddannelse, men en hest der bruger sig korrekt på det niveau hun er på.

Og det er det, der er den væsentlige forskel i disse to verdener!!

Idag skal dressur på højt plan, ses langt fra (det ser langt fra godt ud). Kommer man for tæt på er hestens ubehag og smerte alt for tydelig at se..

Jeg synes ikke det her er rart at se på!! Men jo højere op i klasserne vi kommer, des værre bliver det..

Jeg synes ikke det her er rart at se på!! Men jo højere op i klasserne vi kommer, des værre bliver det..

Hvad er diverse øvelser iøvrigt værd, hvis hestene endnu ikke har lært at arbejde rytmisk og løsgjort?

Og hvad er et “fejlfrit” program værd, hvis hesten går igennem det med tydeligt ubehag?

Men hvordan en hest viser ubehag eller velbehag er der åbenbart delte meninger om. 

Jeg vil ønske at der i fremtiden bliver lavet et forbund, der afholder stævner med fokus på at hesten bruger sig selv korrekt. Stævner hvor man må ride sin hest uden næsebånd og sporer, hvis man ønsker det. Og hvor man uanset klassen kan ride sin hest med et trensebid. Dommerne skulle her belønne heste der arbejdet over ryggen, bevæger sig rytmisk og som går FORAN lod. 

Hvis dette skete, så kunne det være jeg ville begynde at se på dressur konkurrencerne igen!!