Det var så dejligt at se Milano og Charlotte igen
Charlotte har lavet a2r træning i en del tid, men ligesom nogle af os andre der har trænet a2r, følte hun at der var nogle ting der ikke blev bedre. Milano har ingen problemer med at strække sig og Charlotte har arbejdet en del på at få mere fremdrift og få Milano til at træde under.

Fremgangsmåden indenfor a2r er at man holder imod på longen samtidig med at man driver hesten frem og ud med bagparten. Problemet med dette er at en del heste ikke træder under tyngdepunktet, men derimod forbi tyngdepunktet. Hesten skyder ganske enkelt bare bagparten ud af volten og undgår derved at runde sig igennem kroppen. Der bliver hermed et stort pres på skuldre og forben. Og selv om hesten måske nok kan strække sig ned og frem, så forbliver den stiv og ubøjelig. Hestens skævheder forsvinder ikke. Dette vil i mange tilfælde give problemer i ridningen.
Den bedste måde at rette op på dette er ved at longere hesten i en roundpen eller tæt på et hegn/barriere, således at hesten får sværere ved at skyde bagparten ud. I nogle tilfælde kan det være en fordel at bruge en kapsun. I arbejdet for hånd kan man bruge langsiderne til at rette hesten op, da man så også får støtten fra hegnet/barrieren.
Charlotte kender alle Milanos skævheder, så hun vil hurtigt få rettet de sidste ting og jeg glæder mig til at se hvordan det vil udvikle ham.
Tak for en dejlig dag Charlotte