Så fik jeg set Kashmir og Kristine igen.

Jeg var meget spændt på at se Kashmir. Han er en stor 4 årig, umoden Dansk Varmblod, Han har haft sommerferie og det tror jeg har været rigtig godt for ham.

Han virkede mere afslappet og var derfor nemmere at arbejde med. Jeg tror dog at han stadig vokser.

De her store unge varmblods heste har det ikke nemt med at styre deres lange ben og store bevægelser. Det må ikke være nemt for dem at blive sendt i tilridning, skulle klargøres til champonater og lignende.

Kashmir får heldigvis den tid han har behov for, Og jeg tror vi til næste år vil se en hest der kommer til at udvikle sig helt utroligt. Han bliver kæmpe stor når først han for alvor begynder at sætte muskler.

Godt arbejde Kristine og klap dig selv på skulderen for din store tålmodighed