Min fantastiske Peter Horobin sadel

Jeg har nu haft min fantastiske Peter Horobin Geneva sadel i 10 mdr. Det er stadig det bedste køb jeg nogensinde har gjort. Jeg har brugt den til alle mine fire heste uden problemer. Den blev tilpasset den bredest og korteste af dem. I starten var jeg så nødt til at bruge en Thinline pad med shims til de tre andre heste.

Sadlen er blevet gjort bredere en enkelt gang og har passet fint indtil for kort tid siden. Jeg opdagede at den begyndte at danne bro på to af hestene. Jeg var lidt i tvivl om det var fordi de var blevet endnu bredere eller om det skyldtes stopningen. 

Kriemhild Morgenroth til Danmark

Kriemhild, mig og Peter Horobin Geneva ;)

Kriemhild, mig og Peter Horobin Geneva 😉

Desværre kører Gyde Wessel ikke mere til Danmark, men heldigvis skulle Kriemhild Morgenroth en tur til Norge og Sverige. Hun ville derfor komme forbi på vejen hjem.

Jeg har glædet mig som et lille barn til at få rettet min sadel, men også til at møde Kriemhild. Det er kriemhild der i sin tid fik arrangeret det således, at jeg kunne få mig en Peter Horobin sadel. 

Kriemhild har en enorm viden omkring sadler, men også omkring træning af heste. Hun er uddannet berider i Tyskland og underviste en del indtil sadlerne begyndte at tage for meget af hendes tid. 

Stopningen skulle justeres

Kriemhild justerer stopningen i sadlen.

Kriemhild justerer stopningen i sadlen.

Kriemhild tjekkede først sadlen på Noller som den er tilpasset til. Det viste sig at det var stopningen der skulle gøres noget ved. Dette klares på stedet. Jeg var meget imponeret over at se Kriemhild arbejde med stopningen. Da hun var færdig blev sadlen lagt på Noller igen og vupti – perfect fit. 

Test ridning

Noller prøves efter 14 dage uden ridning.

Noller prøves efter 14 dage uden ridning.

Kriemhild ville dog gerne have at jeg lige prøvede at ride i sadlen, således at vi var sikre på at jeg havde den rigtige fornemmelse. Før den blev rettet havde jeg nemlig fornemmelse af at jeg måtte kompensere ved at læne mig frem. Jeg havde derfor ikke redet Noller i cirka fjorten dage før dette besøg.

Han var begyndt at spænde op, skridtede ikke ordentligt igennem og han ville ikke rigtig strække sig. Derfor stoppede jeg med at ride ham. 

Da jeg satte mig op kunne jeg med det samme mærke forskellen. Jeg skulle ikke mere spænde i lænden. Da jeg skridtede frem fik jeg også med det samme en positiv reaktion fra Noller. Nu var han afslappet og havde intet imod at strække sig. 

Heste kan reagere på små forandringer

Kriemhild fortæller hvor lidt forandring der skal til og hvor vigtigt det er at rytteren kan sidde i balance.

Kriemhild fortæller hvor lidt forandring der skal til og hvor vigtigt det er at rytteren kan sidde i balance.

Jeg talte med Kriemhild om det, for jeg syntes det var en voldsom forskel i forhold til “hvor lidt” det drejede sig om. Kriemhild fortalte at heste der er vant til at gå med en sadel der er behagelig for dem, vil reagere selv ved den mindste forandring. Det er tankevækkende.

Fantastisk service

Endnu engang var jeg også udsat for den fantastiske service at Kriemhild ville tjekke sadlen på de andre heste. Det viste sig at sadlen nu ligger rigtig fint på tre af hestene, så idag er det kun 20 årige Regitse der skal have Thinline eller LeMieux med shims under. 

Hvordan kan det lade sig gøre

Peter Horobins Stride Free sadelbom

Peter Horobins Stride Free sadelbom

Nogle vil sikkert undre sig over at dette kan lade sig gøre. Men det kan det og det skyldes selvfølgelig at mine heste ikke er så forskellige endda. Det er ikke sådan at jeg har en Shire og en islænder. De er alle efterhånden meget lige i ryggen, brede over manken og deres skuldres vinkel afviger ikke så meget fra hinanden. Herudover gør sadlens bom det også en hel del nemmere at få den til at fungere til flere heste. Jeg tror man skal se det med egne øjne før man vil tro på det. 

Billigere løsning i det lange løb

Og jeg er selvfølgelig glad. For mig er dette en langt billigere løsning i forhold til at skulle have fire forskellige sadler, som alle skal tjekkes jævnligt. For slet ikke at tale om pudsningen. Hvilket jeg iøvrigt fik ros for. Jeg er meget stolt, for jeg er ikke den store fan af at pudse seletøj. Men sadlen passer jeg rigtig godt på. Jeg er dog glad for at jeg ikke har fire sadler at pudse 😀

Perfekt til folk med flere heste

Sådan en sadel ville så absolut være det perfekte at have for folk med flere heste, beridere, i salgsstalde m.m.  Sadlen kan justeres igen og igen. Bommen tillader hestens skulder at rotere tilbage og der er et utal af justerings muligheder på denne sadel.

Sadelaftryk

Sadelaftryk

En fantastisk aften

Jeg havde en virkelig fantastisk aften. Kriemhield er så sød, dygtig og grundig. Når man får folk på besøg der virkelig ved hvad de laver, så kan man ikke undgå at lære noget. Jeg var helt høj resten af aftenen. 

Og fremover vil jeg sørge for at få tjekket sadlen med jævne mellemrum også selv om jeg ikke føler der er sket noget. Nu ved jeg hvor meget selv små forandringer påvirker hesten.

Tak for en vidunderlig aften Kriemhild. Og tak til Peter Horobin saddlery fordi I laver de her fantastiske sadler.