Amaze

Rytterens opstilling og indvirkning på hesten.

Rytterens opstilling og indvirkning på hesten har stor betydning, specielt hvis man gerne vil have hesten til at arbejde korrekt over ryggen/med løftet ryg. Det nytter ikke noget, at man kommer til at tage for meget fat i tøjlerne eller at man mister sin balance. Det vil irritere hesten og så bliver det svært, at få den til at arbejde over ryggen. Medmindre det er en hest der i årevis har været vant til at arbejde korrekt med løftet ryg, men disse heste findes der ikke mange af.

Lucky Lady/Stacia

Lucky Lady/Stacia

Man kan ikke tvinge en hest til at arbejder over ryggen.

Hvis man har været vant til at ride med meget kontakt på tøjlen og har brugt sine ben meget, så bliver man nødt til at omskole sig selv. Man kan nemlig ikke tvinge en hest til at arbejde med løftet ryg.

Det nytter ikke noget, at have for meget kontakt på tøjlen eller prøve at drive på hesten, fordi man tror at det er med til at få hesten til at arbejde hen over ryggen.

Nej, hvis man vil lære sin hest at arbejde over ryggen, så bliver man nødt til at lære sig selv, at arbejde hesten på en mere fintfølende måde.

Hvordan man lærer hesten at bruge sig korrekt kan læses under tidligere indlæg. I dette indlæg vil jeg komme ind på hvad det kræver af rytteren, at få hesten til at arbejde korrekt, når den rides.

Koncentration og indfølingsevne.

Det kræver indfølingsevne og selvkontrol at ride en hest der enten arbejder over ryggen eller er ved at lære det. Man skal som rytter have god kontrol over sin krop. Man skal kunne slappe af uden at falde sammen og man skal kunne bevæge dele af sin krop uden at komme til at spænde op andre steder. For at det er muligt, kræver det at man koncentrerer sig.

Regitse

Regitse

Hvis man har en god indfølingsevne kan man slippe afsted med ikke at sidde super korrekt, jeg synes dog at det gør det nemmere for både hesten og en selv hvis man forsøger at sidde så korrekt som muligt. Og som en sidegevinst ser det også pænere ud.

Vær til stede i nuet.

For at kunne holde koncentrationen, bliver man nødt til at være til stede i nuet. Er man ikke det så bliver det næsten umuligt.

Når jeg selv rider er jeg ofte nødt til at minde mig selv om rette tankerne mod det jeg er igang med. Lader jeg tankerne flyve, er jeg allerede flere timer fremme i tiden, eller jeg kommer til at tænke på nogle ting jeg gerne vil gøre, hængepartier eller andre ofte ligegyldige ting.

Man kan sikkert øve sig på at få styr på sine tanker via meditation, men det har jeg altså ikke prøvet. Det kunne dog være en mulighed, hvis det er meget svært for en at bevare koncentrationen.

Glæden ved ridningen er meget større hvis man er til stede i nuet.

Glæden ved ridningen er meget større hvis man er til stede i nuet.

Vær selvkritisk.

For at få en god opstilling, så kræver det at man er enormt selvkritisk. Jeg rider normalt helt alene, det giver mig ro til holde fokus. Jeg har ingen spejle, de forstyrer bare ens opstilling, hver eneste gang man drejer hovedet for at se i dem.  Jeg prøver at stole på min egen fornemmelse.

Til gengæld så studerer jeg meget nøje de billeder eller videoer, jeg af og til får, således at jeg ved hvad jeg skal tænke over fremadrettet.

Jeg er virkelig god til at kigge ned. Det er møg irriterende og sådan nogle uvaner er svære at slippe af med.

Jeg er virkelig god til at kigge ned. Det er møg irriterende og sådan nogle uvaner er svære at slippe af med.

Hvis man vil have en god opstilling, så er det ikke nok at man engang imellem har en træner til at stå og fortælle en, hvad man skal gøre. Når der står en på sidelinjen, så bliver alt for mange af ens sanser koncentreret om denne person og det vedkommende siger. Man prøver at lytte og gøre det der bliver sagt og så er der ikke meget plads tilbage i ens hoved til at kommunikere med hesten og føle alt det der sker med hesten og en selv.

Nej, man bliver nødt til at øve sig i det, for sig selv. Det er godt at få at vide, hvad man skal have fokus på, men så skal man ellers øve sig uden nogen forstyrrende elementer på sidelinjen.

Har man problemer med sin opstilling, så kan det være nødvendigt at have dage hvor man nærmest kun fokuserer på sig selv. Man skal have lige så meget fokus på sig selv, som man har på hesten.

Jeg har ofte dage hvor jeg selv kun skridter hestene. Her får jeg mulighed for at koncentrere mig om min opstilling, kontakten på tøjlen og mange andre fine detaljer vedrørende hesten.

Jeg gør også det når jeg rider og hesten ikke reagerer som forventet, at jeg tjekker mig selv før jeg korrigerer hesten. Ni ud af 10 gange er det mig der gør noget forkert. Og oftest er det fordi jeg gør for meget. Læs eventuelt Less is more.

Det gælder under ridningen, ligesom med alt andet her i livet – Lad være med at give andre (hesten) skylden for dine egne fejl. Ret dig selv først og derefter hesten.

Få styr på opstillingen i skridt først.

Jeg har i tidligere indlæg skrevet, at hvis hesten ikke arbejder korrekt over ryggen i skridt, så vil den højst sandsynligt heller ikke gøre det i trav. Det samme gælder sådan set også for rytteren. Kan man ikke sidde korrekt i skridt, så er det helt sikkert at man slet ikke kan i trav. Derfor bliv i skridt indtil du har styr på dig selv og derefter kan du prøve med trav.

Man skal ikke være bange for, at man ikke kommer nogle vegne, fordi man kun arbejder i skridt i en periode. Får man rettet sine fejl i skridt, så kan jeg love jer for at I bliver overraskede når I prøver trav. Desuden er der så mange fordele ved skridt arbejdet, at det absolut ikke gør noget at bruge lidt ekstra tid på det. Læs eventuelt indlægget Vigtigheden af skridt arbejde.

Skridtarbejdet er fantastisk til at gøre hestens overlinje stærkere. Og det er lige så fantastisk for rytteren. For i denne gangart er det meget nemmere at rette på sig selv.

Skridtarbejdet er fantastisk til at gøre hestens overlinje stærkere. Og det er lige så fantastisk for rytteren. For i denne gangart er det meget nemmere at rette på sig selv.

Ovennævnte gælder ikke kun begyndere, mange der har redet i årevis, kunne godt tåle at fordybe sig i deres egen opstilling, i stedet for kun at fokusere på hvordan hesten går.

Det er nemmere når hesten arbejder over ryggen.

Det skal lige siges, at hvis hesten har lært at arbejde over ryggen/med løftet ryg så er alt det jeg beskriver i dette indlæg meget nemmere. Faktisk vil meget af det virke helt naturligt og er slet ikke noget man skal tænke over.

Arbejder hesten ikke korrekt, så bliver det svært og anstrengende at sidde korrekt.

Rider man en hest der ikke arbejder over ryggen, så er der intet “fjedersystem” det vil sige at hestens led bliver sat under hård belastning, men det gør rytterens ryg altså også. Hvis hesten arbejder med ryggen oppe, så vil hestens ryg fjedre op og ned i takt med at benene sættes i jorden. Når hesten ikke arbejder over ryggen, så er rygmuskulaturen helt hård og hver gang hesten sætter en hov i jorden går stødet direkte videre til rytteren.

Nedsidning.

Specielt nedsidning i trav bliver et problem, hvis hesten ikke arbejder over ryggen. Her er der to muligheder for at kunne blive siddende rimeligt fornuftigt.

Den ene er at ride hesten under tempo. Ligesom man ser det inden for akademisk/barok/klassisk dressur eller western ridning. Disse heste arbejder ikke med løftet ryg fordi tempoet er for lavt til at hesten kan få mulighed for at træde dybt nok ind under sig selv til at kunne løfte ryggen. Men hesten bliver nem at sidde på.

Den anden mulighed er at ride hesten frem samtidig med, at man har godt fat i tøjlerne og klemmer med ben/knæ. Den spændingstilstand man frembringer gør det muligt at blive siddende, selv om hesten ikke arbejder over ryggen. Det er det vi oftest ser idag.

Går vi tilbage til heste der gerne skulle lære at arbejde over ryggen, så begynder vi ikke at ride nedsidning før hesten rent faktisk har lært at arbejde med en løftet ryg.

Man får ikke hesten til at arbejde over ryggen ved at sidde og bumpe op og ned. Når man har en hest der arbejder over ryggen, så er det ikke noget man skal bekymre sig om. Kan man sidde pænt i letridning, så kan man også i nedsidning. Hesten skal nok tage dig med og det er en fed fornemmelse. Og har man øvet sig lidt på at have kontrol over sin krop, så vil ens ben ligge roligt ind til hesten og kroppen vil bare følge hestens. Dog skal det lige siges, at man skal være god til at sidde afslappet, da der vil være mere sving i bevægelsen.

Lær at sidde afslappet.

Det man altså SKAL lære, er at være afslappet i kroppen. Det er det aller vigtigste. Benene skal kunne hænge afslappet ned omkring hesten. Ikke noget med at sidde og klemme med knæene eller generelt sidde og spænde op. Man skal kunne sidde afslappet for rigtigt at kunne mærke hesten. Ens krop skal lære at kunne opfange alle små signaler fra hestens og det lader sig kun gøre når man er afslappet.

Man skal kunne holde sin balance uden at klemme med benene eller holde fast i tøjlerne. Dette kan lade sig gøre hvis man lære at slappe af i musklerne. Man må dog ikke slappe så meget af at man begynder at falde sammen.

Man skal kunne holde sin balance uden at klemme med benene eller holde fast i tøjlerne. Dette kan lade sig gøre hvis man lære at slappe af i musklerne. Man må dog ikke slappe så meget af at man begynder at falde sammen.

Man skal også være afslappet for at kunne følge med i hestens bevægelser. Har man en hest der arbejder over ryggen eller er man ved at lære sin hest det, så vil man opdage at specielt skridt kræver en afslappet og smidig lænd.

Se op.

En ting jeg har haft svært ved er at kigge op og det er også en meget vigtig detalje. Kigger man ned så kommer man til at runde i ryggen og ryggen skal være rettet op for at man kan holde sin balance. Jeg bliver tosset på mig selv, når jeg ser billeder eller video hvor jeg kigger ned. Hvilket jeg ofte gør. For at kunne ride korrekt skal jeg kunne holde min egen balance og det går altså ikke, hvis man kigger ned.

Som I kan se er jeg rigtig god til at se ned. Helt modsat af hvad jeg siger man skal gøre. Jeg er meget opmærksom på dette og det er blevet bedre. Nu kigger jeg ikke så meget ned at jeg falder sammen i hele ryggen. Men alligevel - hvor er det ringe..

Som I kan se er jeg rigtig god til at se ned. Helt modsat af hvad jeg siger man skal gøre. Jeg er meget opmærksom på dette og det er blevet bedre. Nu kigger jeg ikke så meget ned at jeg falder sammen i hele ryggen. Men alligevel – hvor er det ringe..

Du skal nå der til hvor du kan bevare din balance via ryggens rette position og mavemusklerne. Ingen muskler må være overspændte, de skal spænde og afspænde alt efter hestens bevægelse. Når det er på plads så kan vi gå igang med den rigtige ridning.

Rytterens krop skal følge hestens.

Når vi rider så skal vores egne skuldre være parallelle med hestens skuldre, dine hofter skal være parallelle med hestens hofter. Det er jo meget nemt, når vi rider ned ad langsiden, men når vi når hjørnet, så ændrer det sig.

Er hesten redet korrekt så skal den gennem hjørnet runde hele kroppen fra ører til hale. Hvor meget den runder afhænger af hvor dybt man rider ud i hjørnet.  Man kan få en ide om, hvor meget en hest egentlig kan runde sig, ved at få den til at strække sig bagud efter en godbid. Den kan runde sig enormt meget i halsen, men faktisk ikke særligt meget igennem ryggen. Da vores krop skal rette sig ind efter hestens skuldre og hofter, så er det en rimelig lille bøjning vi har med at gøre. Men det er dog vigtigt, at vi følger den med kroppen.

Her runder hesten en smule til venstre og man kan godt fornemme at min højre skulder er en smule mere fremme en den venstre. Da hesten ikke runder særlig meget, skal jeg altså heller ikke gøre særligt meget for at følge hesten.

Her runder hesten en smule til venstre og man kan godt fornemme at min højre skulder er en smule mere fremme en den venstre. Da hesten ikke runder særlig meget, skal jeg altså heller ikke gøre særligt meget for at følge hesten.

Det vil sige at når vi rider igennem et hjørne, så skal vi sørge for at vores skuldre drejer en smule indad, ligesom hestens. Vores hofter skal følge hestens og det vil sige at indvendige hofte skal en smule frem. Hvis vi nu har lært os selv at sidde afslappet, så sker der helt automatisk det, at der vil komme en smule mere vægt på indvendige sædeben og udvendige ben vil helt naturligt komme til at ligge en smule længere tilbage og det vil være helt oppe fra hoften.

Her kan man se hvordan benet skal føres tilbage helt oppe fra hoften. Men når hesten ikke er mere rundet end i dette tilfælde, så er det ikke særligt meget benet skal føres tilbage.

Her kan man se hvordan benet skal føres tilbage helt oppe fra hoften. Men når hesten ikke er mere rundet end i dette tilfælde, så er det ikke særligt meget benet skal føres tilbage.

Det er forkert i denne situation kun at føre underschenklen tilbage. Da man så ikke vil få hofter og sædeben og dermed vægten korrekt placeret.

Det er det samme vi skal gøre når vi rider på en cirkel volte, laver versade eller travers. Ja faktisk gælder det i alle situationer. Hofter følger hofter, skuldre følger skuldre og benene følger den bøjning det eventuelt medfører.

Har vi fået lært os selv at være afslappede og følge hesten, så er denne måde at sidde på ikke noget vi behøver at tænke meget over. Det vil kun være i de situationer, hvor hesten ikke arbejder over ryggen, at det bliver noget vi skal tænke over at gøre.

Hænderne

Rider man en hest der er ved at lære at arbejde over ryggen, så kan hænderne først få den korrekte placering den dag ens hest arbejder korrekt. Der er dog stadig nogle ting man skal tænke over.

Man skal så vidt muligt prøve at bevare en let kontakt til hestens mund. Det kan være svært så længe man er i fasen hvor hesten ikke hele tiden arbejder over ryggen. I starten er det nemlig nødvendigt at hesten strækker sig dybt ned og frem for at kunne løfte ryggen.

De fleste heste vil i begyndelsen skifte mellem at gå dybt og så et øjeblik efter vil de løfte hovedet. For at bevare kontakten når hesten gør det, er man nødt til at flytte hænderne ud til siden og evt op når hesten løfter hovedet, simpelthen for at kunne bevare kontakten på tøjlen. Det er ikke specielt pænt, men det er jo heller ikke sådan det skal se ud den dag man skal til at ride stævner.

Stacia løfter hovedet. For at bevare kontakten, fører jeg hænderne ud til siden. Det ser ikke specielt smart ud, men det er en god måde at bevare kontakten på.

Stacia løfter hovedet. For at bevare kontakten, fører jeg hænderne ud til siden. Det ser ikke specielt smart ud, men det er en god måde at bevare kontakten på.

Det er meget nemmere og pænere den dag hesten arbejder stabilt over ryggen og dermed går mere stabilt fortil. Uanset om den så går i dyb eller højere holdning. Men indtil da gælder det om at følge hesten så godt som muligt.

Her et øjeblik efter strækker hun sig igen og jeg kan fører hænderne tættere på hinanden.

Her et øjeblik efter strækker hun sig igen og jeg kan fører hænderne tættere på hinanden.

Sadlen og andre ting der kan give problemer.

Har man meget svært ved at finde sin balance og sidde korrekt, så kan det være en god ide at få kontrolleret sadlen. Ligger sadlen ikke i balance, så bliver det næsten umuligt at sidde korrekt.

Har man en hest man hele tiden skal drive på, så bliver det også svært at sidde korrekt, fordi man hele tiden skal spænde i benene. Sådan en hest vil ofte blive mere fremadgående den dag den begynder at arbejde over ryggen.

En hest der er meget fremadgående/løber er også svær at sidde på, i hvert fald hvis man ønsker at den skal lære at arbejde med løftet ryg. For hvis man vil have den til det, nytter det ikke noget at man prøver at kontrollere tempoet, ved at holde fast i tøjlen. Her er det meget vigtigt at man bliver dygtig til at bevare sin egen balance. Og igen, den dag hesten arbejder over ryggen, så holder den op med at løbe.

Afslutningsvis.

Det er lidt svært det her med rytterens opstilling, for så længe hesten ikke arbejder korrekt, bliver det svært for rytteren at sidde rigtigt. På den anden side bliver det næsten umuligt at lære hesten at arbejde over ryggen, hvis rytteren sidder dårligt.

Mit bedste råd er at få hesten til at arbejde fornuftigt uden rytter først, for så vil det derefter blive meget nemmere for rytteren at sætte sig op og sidde rimeligvis korrekt. Og så kan man derefter begynde at arbejde med detaljerne.

Når vi rider vil vi gerne have at hesten samarbejder og yder det den kan. Vi vil også gerne have at den ser godt ud, bevæger sig rytmisk og smidigt. Men hesten går altså ikke alene rundt på banen.

Vi burde have lige så meget fokus på os selv, som vi har på hesten. Hvis vi selv er stive i kroppen, spændte, ude af form eller hvad der nu måtte være, så må vi sætte forventningerne til vores heste ned på det niveau hvor vi selv befinder os. Ellers vil vi bare gøre arbejdet for hesten alt for besværligt.

Man skal øve sig i at sidde på en måde, så man kan hjælpe hesten, i stedet for at komme til at modarbejde den.

Man skal øve sig i at sidde på en måde, så man kan hjælpe hesten, i stedet for at komme til at modarbejde den.