Amaze

Hestens natur er at gå rundt og søge føde. Den bruger timer på at vandre rundt med mulen i jorden og æde græs hvis der altså er plads og græs nok til det. Den bevæger sig langsomt rundt med det meste af sin vægt på forparten, men det er ikke noget der er skadeligt for den, da det for det meste af tiden foregår i skridt og den bærer ikke rundt på vægten fra en rytter.

Hesten er et flugt dyr.

Da hesten er et flugt dyr er den også hele tiden opmærksom på sine omgivelser. Når den tør sænke hovedet og gå og græsse er det fordi den føler sig tryg. Bliver den bange vil den løfte hovedet højt og spænde op i hele kroppen. Vil den væk fra noget den synes er lidt farligt sætter den i gang med hoved og hale højt løftet og løber afsted med høje benløft. Det ser godt ud fordi den løfter benene højt med enorm aktivitet. Man kan næsten ikke lade være med at tænke, bare jeg kunne overføre det til ridningen. Så hvorfor ville det ikke være godt at gøre det? Det er jo hestens natur. Ser man ordentligt efter når hesten løber sådan rundt, så vil man se at bagbenene ikke træder ind under tyngdepunktet. Der vil være en kraftig haseaktion, men bagbenene bevæger sig ligesom bagved hesten. Ryggen hænger og hesten har en del vægt på forparten. Hestens overlinje ser kortere ud end hestens underlinje (bugmuskulaturen/mavemusklerne).

Regitse i trav på folden

Regitse i trav på folden. Overlinjen ser kortere ud end “underlinjen”

 

Regitse i trav på folden

Vægten er her på forparten. En rytter ville være placeret lige bag manken og ville tilføre yderligere vægt til forparten.

 

Regitse i trav på folden

Læg mærke til hvor spændte musklerne i ryggen er.

 

Regitse i trav på folden

Her ses tydeligt hvor spændt ryg muskulaturen er. Overlinjen er meget kortere end “underlinjen”, men fordi hun spænder alle rygmuskler kan hun flytte sig med store svævende skridt. Det er dette nogle udnytter under ridningen for at få hesten til at se spektakulær ud i den frie trav. Men det er skadeligt for hesten at bevæge sig sådan med en rytter på ryggen.

Unaturligt for hesten at bære en rytter.

Når vi beslutter os for at skulle ride hesten, så beslutter vi os også for at gøre noget som ikke er naturligt for hesten. Hesten skal nu lære at gå rundt med en ekstra vægt placeret på ryggen.

Hvis vi prøver at sammenligne med os selv, så vil det svare lidt til at vi er vant til at bukke os og samle noget op hvis vi taber et eller andet. Det er der ingen problemer i. Men skal vi løfte tunge ting, så skal vi huske at bøje i knæene og løfte med lårene og mavemusklerne i stedet for at have al vægten i ryggen. Gør vi ikke det ender vi med hold i ryggen eller lignende. Løfter vi ofte noget uden at gøre det korrekt, kan det give varige rygskader. Løfter man ofte tunge ting er det vigtigt at man bliver sat ind i at gøre det på den korrekte måde. Det samme gælder for hesten.

Det er vores pligt at lære hesten at bruge sig korrekt.

Hvis vi beslutter os for at den skal rides, så er det vores pligt at lære den at bære vores vægt på den korrekte måde. Prøv at forestille dig at skulle løbe rundt med en sæk hestefoder på armene i en times tid. Jeg tror nok jeg ville få ondt rundt omkring i kroppen, hvis det ikke var noget jeg trænede mig godt og grundigt op til. Men det er det samme vi udsætter vores heste for. Derfor skal vi lære dem at bære os på den mest praktiske måde.

Regitse i 2014. Hun har aldrig lært at bruge sig selv korrekt under rytter. Hun træder ikke ind under sig selv, hun er på forparten. Hofterne er næsten højere oppe end manken. Ryggen hænger nede mellem hofter og manke.

Regitse i 2014. Hun har aldrig lært at bruge sig selv korrekt under rytter. Hun træder ikke ind under sig selv, hun er på forparten. Hofterne er næsten højere oppe end manken. Ryggen hænger nede mellem hofter og manke.

Regitse i 2017. Hun er 19 år da billedet bliver taget og har været igang med en "omskoling i ca. 17 måneder. Man kan stadig se at ryggen hænger lidt lige bag sadlen, men hun træder dybt ind under sig, hvilket kan lade sig gøre fordi hun strækker sig som hun gør. Manken er betydelig højere end hofterne på dette billede, men overlinjen er altså endnu ikke så stærk som jeg godt kunne ønske mig.

Regitse i 2017. Hun er 19 år da billedet bliver taget og har været igang med en “omskoling i ca. 17 måneder. Man kan stadig se at ryggen hænger lidt lige bag sadlen, men hun træder dybt ind under sig, hvilket kan lade sig gøre fordi hun strækker sig som hun gør. Manken er betydelig højere end hofterne på dette billede, men overlinjen er altså endnu ikke så stærk som jeg godt kunne ønske mig.

Smerte kan medføre at hesten bliver farlig for sin rytter

Når vi sætter os op på en hest der ikke er vant til at bære vægt, så vil ryggen give efter for vægten. Hesten vil spænde sine rygmuskler, men hvis den ikke har lært at løfte med mavemusklerne/bugmuskulaturen, så vil vi have en spændt og sænket ryg på hesten. Når det sker, vil torntappene i hestens rygsøjle komme tættere på hinanden og med tiden eller hos heste med torntappe der fra fødslen sidder tæt, vil disse begynde at røre hinanden og give hesten voldsom smerte. Og det ønsker vi absolut ikke. Heste der oplever dette kan blive temmelig voldsomme og farlige for deres ryttere.

Hesten her er absolut ikke tilpas ved at blive redet. Begynder hesten at stejle, bukke eller på andre måde stritte imod, så bør man overveje at ændre sin måde at træne hesten på.

Hesten her er absolut ikke tilpas ved at blive redet. Begynder hesten at stejle, bukke eller på andre måde stritte imod, så bør man overveje at ændre sin måde at træne hesten på.

Hesten skal lære at bruge sig selv korrekt

Problemet er derfor at vi bliver nødt til at lære hesten, at skulle bruge sig på en måde som naturen ikke havde planlagt for den. Hvis den skal klare at bære vores vægt, så skal den lære at arbejde med en løftet ryg, så torntappene spredes. Det er bugmuskulaturen der skal klare denne opgave for vi ønsker ikke at hesten skal spænde op i rygmuskulaturen og forsøge at bære vores vægt med denne alene.

Ligesom vi selv lærer at løfte med lår og mavemuskler i stedet for rygmusklerne, for ikke at få ondt i ryggen. Vi ved også at hvis hesten bliver ophidset, stresset eller bange, så spænder den i alle muskler og bagbenene arbejder bagved hesten. Det går jo heller ikke for så er rygmuskulaturen stadig spændt og vi vil have for meget vægt på hestens forpart, specielt når vi tilfører ekstra vægt fra en rytter. Derfor er hesten nødt til at lære at arbejde i en afslappet tilstand. Vi ved at hesten er afslappet når den går og græsser med hovedet sænket, så det er udgangspunktet.

Når hesten skridter fremad ude på folden med mulen i græsset, så spænder den bugmusklerne når den bevæger sig frem, så det er det vi skal prøve at få frem under ridningen. Når hestene sænker hovedet for at æde græs eller hø så løfter den også ryggen en smule, med mindre den er meget spændt i sin overlinje, så det er disse to ting vi skal prøve at udnytte.

Vi bliver nødt til at kombinere nogle naturlige instinkter på en ”unaturlig” måde. Forstået på den måde at vi vil have at hesten sænker hoved og hals, for så løfter den ryggen, men den skal samtidig lære at gå frem, for så spænder den bugmusklerne og vil på sigt begynde at bære mere vægt på bagparten.

Man lærer hesten dette for hånd og i longe. Når det ser ud som om hesten har udviklet tilstrækkelig overlinje så kan man begynde at ride lidt på den. Hesten er nødt til at lære dette uden at have vægten fra en rytter på ryggen. Når vi første gang sætter os op på hesten vil den nemlig automatisk sænke/spænde i ryggen og det er derfor vigtigt at den inden da har fået bygget en rimelig stærk overlinje op.

Her ses Noller en af de første gange han rides, uden longe. Han har en rimelig stærk overlinje, men man kan godt se hvordan ryggen giver efter for vægten af en rytter.

Her ses Noller en af de første gange han rides, uden longe. Han har en rimelig stærk overlinje, men man kan godt se hvordan ryggen giver efter for vægten af en rytter.

En spændt overlinje kan give haltheder.

Hvis man ikke får lært sin hest at bruge sig selv på den korrekte måde under ridningen, så vil man have en hest der går og spænder rundt omkring i kroppen. Når hesten gør det, så vil det på sigt kunne give sig udslag i forskellige former for haltheder. Slitage på led rundt omkring i kroppen som også vil kunne ses på røngten billeder. Dette vil medføre at dyrlægerne vil anbefale ledbehandlinger, hvilket er ok, men hvis man ikke ændrer sin måde at træne hesten på, så vil problemerne ofte komme tilbage igen.

Noller i skridt. Her kan man se at overlinjen er længere end undelinjen. Han træder godt ind under sig. Han er en hest der er lidt svær, da han har svært ved at slappe rigtigt af og han kommer meget nemt til at gå ind bag lod. Dette gør at han ikke hele tiden arbejder korrekt over ryggen.

Noller i skridt. Her kan man se at overlinjen er længere end undelinjen. Han træder godt ind under sig. Han er en hest der er lidt svær, da han har svært ved at slappe rigtigt af og han kommer meget nemt til at gå ind bag lod. Dette gør at han ikke hele tiden arbejder korrekt over ryggen.

Tilegn dig viden på internettet.

Jeg vil i nogle af de næste indlæg beskrive, hvordan man får hesten til at arbejde over ryggen og hvordan man kan se om hesten arbejder over ryggen. For der er ingen tvivl om at det er et af de største problemer vi har indenfor hestesporten i dag og det er det, der er årsagen til at så mange heste må lade livet alt for tidligt. Dette er desværre ikke noget nyt problem, men vi har alle muligheder i dag for at give os selv viden omkring emnet. Internettet er fyldt med billeder og videoer. For bare 10 år siden var det en del sværere at tilegne sig viden. Men i dag er der ingen undskyldninger.