Når man har trænet sin hest fra jorden i noget tid og man synes den ser ud til at være klar til at blive redet, så vil den være rigtig godt forberedt, men man skal ikke forvente at den strækker sig stabilt med det samme. Ofte vil det skifte imellem at den går dybt, så går den højt, så midt imellem osv. Så hvordan bevarer man en kontakt på tøjlen når hesten gør dette.

Vi vil helst ikke have at hesten går rundt for løse tøjler, men vi vil heller ikke tvinge hesten ind i en bestemt holdning. Derfor prøver man så godt som muligt at lade hænderne følge hestens hoved. Nå hovedet kommer op, følger hænderne med op og når hesten går dybt er hænderne også dybere placeret. Problemerne kommer når hesten kan strække sig dybt, men stadig løfter hovedet af og til, for når hesten strækker sig er vi nødt til at give længere tøjler og når hovedet så kommer op sidder vi med de her lange tøjler. Når det sker, bliver man nødt til at flytte hænderne længere fra hinanden for at man kan bevare kontakten.

Her hvor Stacia løfter hovedet, bevarer jeg kontakten på biddet ved at føre hænderne længere fra hinanden.

Her hvor Stacia løfter hovedet, bevarer jeg kontakten
på biddet ved at føre hænderne længere fra hinanden.

Det er selvfølgelig ikke sådan det skal se ud den dag man er parat til at starte stævner, men den dag skulle hesten også gerne gå meget stabilt og så er det slet ikke nødvendigt. Så det er altså et træningsværktøj, et middel til at nå målet.

En anden ting man skal tænke på er at nå hesten går der hvor man gerne vil have den, så skal kontakten på tøjlen være yderst let og indbydende. Når hesten ikke går hvor den skal, er kontakten en lille bitte smule mere udtalt. Dette skulle gerne gøre at hesten med tiden selv regner ud hvad der er behageligst for den.

Man trækker aldrig tilbage i tøjlen, man rider aldrig med en hård hånd og man skal ikke forsøge at få hesten ind i en bestemt holdning ved at sidde og pille ved tøjlerne. Det skal nok virke bare vent og se.

Her strækker Stacia sig igen og jeg fører hænderne tættere på hinanden for at bevare kontakten.

Her strækker Stacia sig igen og jeg fører hænderne
tættere på hinanden for at bevare kontakten.

Undtagelsen til dette er heste der har vennet sig til at gå bag biddet. Her kan det være meget svært at bevare kontakten, gør man det vil hesten bare krølle endnu mere sammen. Har man sådan en hest er der ikke andet for end at man må acceptere at tøjlerne hænger engang imellem. Når hesten strækker halsen ud af kroppen, så forsøger man at gøre som beskrevet ovenover. Når den ikke gør det bliver man nødt til at forsøge at få den til det ved at ride den lidt mere frem eller ved at lave overtrædninger. En masse arbejde for hånd og longering, vil være med til at afhjælpe problemet. Med disse heste gælder om at få styrket de rigtige muskler i halsen.

På videoen herunder ses Stacia i skridt og trav. Hun er ikke travet siden august sidste år, så hun gør det rigtig fint og er ikke meget ustabil. Men man kan alligevel se hvordan jeg må tage hænderne længere fra hinanden når hun kommer op. Jeg rider næsten hele tiden med lidt brede hænder, da jeg ved hun kan finde på at søge meget dybt og så vil jeg gerne være parat til at kunne give mere tøjle ved bare at føre hænderne tættere sammen.