Sadlen – Arbejdsredskab eller mareridt
Sadlen er rytterens vigtigste arbejdsredskab, men også ofte rytterens største mareridt. Jeg ved det, for jeg har selv været der.
Idag har jeg fuldstændig ro i sjælen. Jeg har en sadelmager, Kriemhild Morgenroth som jeg stoler 200 procent på og jeg har min Peter Horobin Geneva dressursadel.
Autoritetstro
Jeg har altid haft stor respekt for de sadelmagere og tilpassere jeg igennem årene har haft ude. De har taget en uddannelse inden for området og det har jeg ikke. Men jeg er blevet enormt frustreret når jeg havde brugt mange penge på en sadel og så alligevel var bekymret for hesten. Jeg prøvede ofte at ryste det af mig og tænkte at det nok var mig der trænede hestene forkert eller mig der sad forkert.
Det mærkelige er at de heste jeg har haft flest problemer med angående sadler har været mine dansk varmblodsheste. Min frederiksborger og min Lippizaner blanding gav mig ikke de samme store problemer og det syntes jeg er tankevækkende. Vi har trods alt en del dansk varmblods heste i Danmark.
Perfect fit
Mange gange når jeg havde fået tilpasset en sadel, så følte jeg at den lå enormt stramt omkring skuldrene. Jeg spurgte af og til mine trænere, men de syntes at det var et perfect fit. Og ja så tænker man jo selvfølgelig at det er fordi man ikke selv har forstand på det.
Sadlen her ser umiddelbart ud til at ligge fint, men der er ikke nok plads omkring manken til at skulderen kan rotere tilbage. Og endnu værre bliver det når der kommer en rytter i sadlen.
Problemområder
Afhængigt af hvilken type hest man har vil der være specifikke områder der giver problemer. For mig med mine Dansk varmblods heste har det helt klart været skuldrene der har været problemet. For en islænder ejer vil det ofte være længden på sadlen der er det største problem, selvom mange islænder folk vil mene at det er skuldrene fordi islænderen er en gangarts hest.
Islænderen kan være problematisk. Den har ofte en umarkeret manke, er bygget “ned ad bakke” og så er den kort i ryggen.
Uanset hvilken hest man har så må sadlen ikke hvile udover det bagerste ribben og der skal være plads til at skulderen kan rotere tilbage.
Længden på sadlen er rimelig nem at forholde sig til og alligevel ser man igen og igen at sadler der tilpasses af professionelle er alt for lange. Jeg forstår ikke helt hvorfor det skulle være så svært at få længden til at passe med mindre vi taler om en stor rytter til en hest med kort sadelleje. Det er absolut ikke et problem at få en 18” sadel med kort anlægsflade, selv ikke inden for standard sadler. Problemet kan være at få en kort sadel med mulighed for skulder frihed.
Her ses en skitse af hvor sadlen må hvile på hesten. Kriemhild Morgenroth med hesten Zircon.
Skulderfrihed
Og skulderfrihed er faktisk det jeg gerne vil vil fortælle lidt mere om i dette indlæg. Det er nemlig gået op for mig at mange har misforstået lige netop dette punkt.
Når hesten bevæger sig roterer skulderbladet opad og bagud. Rundt om selve skulderbladet (knoglen) er der brusk. Hvis ikke der er plads nok til at skulderen kan rotere tilbage så vil dette brusk slides væk, hvilket er enormt smertefuldt for hesten.
Her kan man se hvor meget plads der skal være rundt om manken for at skulderen kan rotere uhindret.
Der hvor der skal være plads til skulderens rotation er på siden af manken. Det er derfor at vinklen på sadlens kopjern skal passe til skulderens vinkel og ikke til området bagved skulderen. Hvis man ser på sin hests skulder og derefter ser på sin sadel, så vil mange opdage at deres hests skulder har en U-form, mens sadlen har mere V-form. Ser man dette har man et problem.
Buen på sadelpuden
Den skulderfrihed så mange producenter omtaler er den lille bue på forsiden af sadelpuden. Denne bue er også vigtig men den giver i og for sig ikke plads til skulderbladet, men derimod giver den plads til skuldermusklen.
Puden under denne sadel er skåret tilbage for at give skuldermusklen plads.
Lad vær med at ligge sadlen for langt tilbage
Det nytter ikke noget at forsøge at ligge sadlen længere tilbage for så at give skulderen mere plads. Gør man dette flytter man jo også rytterens vægt længere tilbage. Der hvor hesten bedst kan bære sin rytter er i området lige bag manken. Det er her knoglerne er kraftigst. Ligger man sadlen for langt tilbage vil det også give problemer i forhold til gjorden. Gjorden skal spændes omkring brystbenet, da hesten bedst kan klare presset fra gjorden i dette område (de første ti ribben hæfter til brystbenet). Gjorden skal altså spændes cirka en håndsbredde bagved albuen.
Ofte kan det være et problem med standard sadler at få nok skulderfrihed samtidig med at gjorden placeres i det rigtige område.
Samme sadel til fire heste
Siden jeg købte min Peter Horobin Geneva har mine heste udviklet deres muskulatur bagved skulderen enormt meget. Jeg har været så heldig at jeg i over et år har kunnet bruge den samme sadel til alle fire heste. Men nu begynder de at rykke sig fra hinanden. De to yngste har nu en mere lige/løftet ryg i forhold til de to ældre heste. Den yngste af vores heste rykker også fra de andre med hensyn til bredden på sadlen. Selvom hun er næsten 180 cm i stang og dansk varmblod, så er hun nu ifølge Kriemhild ligeså bred som en fjordhest eller haflinger. Da jeg blev usikker spurgte jeg Kriemhield om det var fordi hun var for tyk. Men Kriemhield sagde nej hun er absolut ikke for tyk. Hendes kommentar var efterfølgende at selvom det er en hoppe så er hun nu så stærk at hun ligner en hingst.
Lillepigen er ved at være for bred til sadlen. Sadlen kan godt tilpasses hende, men så vil den ikke fungere optimalt til de tre andre heste.
Kriemhield måtte denne gang udvide min sadel med en centimeter, men advarede mig også om at jeg nok ville blive nødt til at få mig en sadel mere. Inderst inde vidste jeg godt at vi nærmede os det tidspunkt, så det kom ikke som et chok for mig.
Peter Horobin Kitzbuhel
Jeg fik lov til til at prøve en Peter Horobin Kitzbuhel. Den er anderledes i forhold til min Geneva fordi den er lidt mere lige i bommen. Det gør at den bliver lidt nemmere at tilpasse til brede heste med lige ryg. Den vil gøre det muligt for mig at sidde lidt tættere på mine bredeste heste i forhold til Geneva sadlen. Jeg var selvfølgelig straks forelsket. Så nu går jeg i opsparingsmode.
Jeg prøver Peter Horobin Kitzbuhel
Park Hall
En sidste ting jeg lige vil komme ind på er, at jeg har hørt, at folk tror at en Park Hall sadel er det samme som en Peter Horobin sadel. Jeg kan fortælle jer at det eneste disse sadler har tilfælles er forbogstavet i deres navn.
Peter Horobin i Danmark
Jeg er så glad og lettet over at jeg fik mulighed for at få Peter Horobin sadler til Danmark. Ingen sadler på det danske marked ville kunne passe til mine heste idag. Jeg ved nu at en varmblodshest med store skulder muskler og stærk overlinje ikke passer de sadler vi ellers kan erhverve os på det europæiske marked.
Her ses Peter Horobin Kitzbuhel på Noller
Selvom man går efter en sadelmager/fitter der tilpasser sadler for profesionelle, så skal man ikke forvente at de har mulighed for at tilpasse sadler til heste med stærk overlinje. Det er desværre ikke normalen mere at se heste der får lov til at udvikle sig korrekt. Idag går heste grand prix når de er 8-9 år, tidligere var de 12-14 år. Ingen f de 12-14 årige heste vi ser internationalt idag, har en overlinje der er værd at tale om. De er så underudviklet i der muskulatur så de snildt kan passe en sadel form man ellers ville tænke var en unghest værdi.
Lad værd med at falde for snakken omkring profesionelle. Find en sadelmager du stoler på og brug denne indtil du fornemmer at det ikke fungerer mere. Herefter er mit bedste råd at du kontakter Kriemhield Morgenroth.
