Mange heste er IKKE interesserede i det arbejde vi laver med dem. Nogle heste viser den manglende interesse ved at virke sløve eller dovne, andre spænder op og bliver enormt fremadgående.

I begge tilfælde kan vi opleve nervøsitet, så som at hesten kigger, ser spøgelser eller springer til side. Og mange andre ting end lige dem jeg nævner her, kan forekomme. Men der er en logisk forklaring på hestens manglende interesse for arbejdet.

For hesten giver det absolut ingen mening at den blot skal gå rundt og rundt på banen. Den kan ganske enkelt ikke se formålet med at den skal gøre noget eller bevæge sig i en bestemt retning, hvis ikke der er et mål, en destination, noget man skal frem til forude.

Der skal være en mening

For hesten skal der være en mening med at bevæge sig. Meningen kan være bedre græs forude, en kammerat den gerne vil klø med, den skal hen og drikke vand eller lignende. 

Noget andet der kan få hesten til at bevæge sig er hvis den føler sig truet og vælger at flygte. Eller hvis den finder ud af at truslen ikke er livstruende og derfor i stedet bliver nysgerrig og bevæger sig hen imod, hvad det nu måtte være. 

Men at bevæge sig, uden at der er nogen som helst indlysende grund til det, det har heste svært ved at finde ud af. De gør det ja!! Men dette skyldes at vi presser dem til det. Det giver dog stadig ikke hesten en mening med at gøre det. Hesten er nemlig designet til at spare på sin energi, sådan at der altid er energi til overs, hvis den pludselig skal flygte fra et rovdyr.

Der er et smut hul

Der er dog et smut hul!! Heste leger jo af og til med hinanden. De leger dog ikke så længe, at der ikke ville være energi tilbage til flugt. Men de elsker at bevæge sig og de elsker at være sociale. Og det er det vi skal bruge i træningen. 

En hest der har et mål den vil nå frem til, har en helt speciel energi i sin krop. Den bevæger sig fremad uden at det skyldes angst eller fordi den er presset til det. En sådan hest, vil bevæge sig med en op ad bakke tendens.

Når hesten, når sit mål vil den stoppe ved at træde bagbenene ind under sig selv i stedet for at stoppe på forparten.  

Ovennævnte er ting vi gerne vil lære hesten igennem træningen. Problemet er bare, at lige så snart vi prøver at opnå dette via pres så påvirker vi hestens nervesystem til at gå i beredskab. Dette “beredskab” gør at hesten spænder i sin krop og vi får absolut ingen “op ad bakke” tendens. Nej nu hænger ryggen, bagbenene hænger bagude, hesten går bag lod eller andet. 

Betyder dette så at vi ikke bør ride dressur? Nej overhovedet ikke!! Men det betyder at vi måske bør tænke os om en ekstra gang, hvis hesten virker uinteresseret eller stresset i arbejdet. 

Vi skal tænke ud af boksen

Vi skal tænke ud af boksen og give hesten en mening med at gå i den retning vi vil have og vi skal give den en mening med at lave de øvelser vi beder den om. 

Dem der har trænet hunde ved, at det er vigtigt at holde hundens motivation og glæde ved arbejdet, ved at gøre “arbejdet” til en leg. Der skal belønnes ofte og et klap er IKKE nok. Men et klap er det de fleste heste får, som den eneste belønning.

Vi skal “lege” mere med vores heste. Vi skal finde glæden i arbejdet og vi skal finde et fælles mål med hesten.

Der er oceaner af muligheder, men en af de ting jeg bruger er kegler og godbidder. Jeg bruger det til heste der ikke går naturligt frem, men jeg bruger det også til heste der går for meget frem. 

Hvis hesten ikke har fremdrift så lærer jeg hesten at “trække” imod keglen. Når vi kommer til keglen får hesten lov til at stoppe og belønnes med en godbid. Snart vil hesten gå fra kegle til kegle med en naturlig, energisk fremdrift. 

Har man en hektisk hest, så vil den lære at stoppe ved keglen uden at man behøver at bruge tøjlerne. Og hesten vil stoppe ved at træde ind under sig selv. Hesten vil iøvrigt også gå imod keglen med energi, men uden den anspændthed man ellers ofte kan mærke på de fremadgående heste. 

Man kan lave dette arbejde både for hånd, i longe og under ridning. 

Kegler, spande, bolde m.m.

Man behøver ikke bruge kegler. Man kan bruge spande, bolde, bomme eller hvad man nu har ved hånden. Og senere overfører man det til bogstaverne på banen, en bestemt stolpe eller lignende. 

Nogle vil sikkert tænke, jamen hvordan kan vi så komme til at ride “normalt” rundt og lave banefigurer m.m. uden kegler og lignende? Svaret er, at dette er som at starte et barn i børnehaveklassen, som ikke kan læse, regne eller koncentrere sig.

Vi skal lege tingene ind i dem. Med tiden lærer hesten/barnet, at fokusere og koncentrere sig om det vi beder dem om. Og vi kan da langsomt bede om mere og mere uden at udløse negativ stress eller nervøsitet.

Vi skal være til stede

Hvad angår hesten så kræver det, at vi samtidig forstår at holde vores egen fokus og ikke sidder og tænker på Facebook og vasketøjet mens vi rider. Men at vi i stedet har en klar ide om, hvor vi skal hen, hvad vi skal gøre og hvorfor. Denne “indstilling” til arbejdet betyder mere end de fleste er klar over. 

Dette er blot et eksempel på, hvordan vi kan få hesten til at interessere sig for arbejdet. Men mulighederne er uendelige.