En stærk overlinje – Hvor hurtigt

Det tager lang tid at få hesten stærk nok til at den kan arbejde med en "løftet" ryg når der sidder en rytter på den.

 

Hvordan ser en stærk overlinje ud

Lad os starte med at se på hvad en stærk overlinje egentlig er. Hvis vi starter med halsen, så skal den være kraftigst ved basen, altså skulderen. Den skal være bred lige foran manken, den vil hvælve opad i en bue og ende med at være smallest ved nakken. 

Manken skal være bred, en spids knoglet manke er tegn på forkert træning eller forkert sadel.

Hesten skal være fyldt ud med muskler bag skuldrene, der må ikke være huller her, da det også er tegn på forkert træning eller sadel.

Ryggen skal se flad ud, det vil sige at rygsøjlen ikke må stritte op over de rygmuskler der løber langs med denne. 

Bagparten skal se rund ud, der må ikke være noget der spidser op.

Generelt kan man sige at overlinjen skal se jævn og muskuløs ud, uden nogen spidser og skarpe kanter. Hesten skal give indtryk af at “vende korrekt”. 

Lucky Lady begynder at udvikle en fin overlinje. Hun mangler et område midt på ryggen hvor hun stadig godt kunne udvikle sig lidt og løfte lidt mere. Men generelt begynde hun at give udtryk af at være bygget "op ad bakke"

Lucky Lady begynder at udvikle en fin overlinje. Hun mangler et område midt på ryggen hvor hun stadig godt kunne udvikle sig lidt og løfte lidt mere. Men generelt begynde hun at give udtryk af at være bygget “op ad bakke”

Hvor lang tid tager det at opbygge en stærk overlinje på hesten

Det tager ca 2 år at opbygge en stærk overlinje på hesten. 

Det tager lidt kortere tid hvis hesten ikke har været fejltrænet, er forholdsvis ung, har god kropsbygning, godt temperament, man er heldig at undgå skader/pauser, hesten har mulighed for masser af fri bevægelse på store folde og man selv ved præcis hvad man skal gøre.

Det tager længere tid hvis hesten igennem flere år har været trænet forkert, hvis den har haft skader, har svært ved at slappe af, hvis man ikke har en sadel der passer, den bliver skadet undervejs og så videre.

Men uanset hvad, så vil det ikke kunne gøres meget hurtigere end de to år. Og gør man et ihærdigt forsøg på at træne sin hest korrekt, så vil man uanset udgangspunkt kunne se en markant forskel efter to år.

Her ses Regitse på 20 år. Selvom hun nu pga meget springning er lidt stivbenet, så har det stadig været muligt at "bygge" hende rimelig godt op på 2 år.

Her ses Regitse på 20 år. Selvom hun nu pga meget springning er lidt stivbenet, så har det stadig været muligt at “bygge” hende rimelig godt op på 2 år.

Hvorfor kan man ikke gøre det hurtigere

Uanset hvor dygtig man er, så vil det være svært at få det til at ske hurtigere end de to år. Muskler har behov for træning og derefter pause. Får musklerne ikke pause, så udvikles de ikke. Det nytter derfor ikke noget at knokle løs i seks måneder og så tro at man bagefter står med en enormt muskuløs hest. Folk der kender til styrketræning ved dette.

Her ud over har hesten en enormt følsom psyke. Presser vi den for meget, så begynder den at spænde op og gør den dette, så vil den ikke udvikle de korrekte muskler.

Noller er en hest der har svært ved at slappe af. Den bedste muskelopbygning får jeg via arbejdet fra jorden.

Noller er en hest der har svært ved at slappe af. Den bedste muskelopbygning får jeg via arbejdet fra jorden.

Hvorfor skal hesten have en stærk overlinje

Hvis hesten ikke har udviklet sin overlinje, så vil den være mere udsat for at kunne få skader. Den vil ikke kunne holde som ridehest så længe som vi godt kunne tænke os. Den vil også oftere give os problemer i træningen.

Hesten er generelt en pleaser, så hvis den giver os problemer, så er det oftest vores egen skyld. Vi har ganske enkelt ikke givet dem tid nok til at udvikle sig.

Amaze var en hest der ikke kun gav problemer under ridningen - hun blev direkte farlig.

Amaze var en hest der ikke kun gav problemer under ridningen – hun blev direkte farlig.

Hvad kræver det at udvikle en stærk overlinje

Det kræver målrettet, kontinuerligt arbejde. 

Det nytter altså ikke at sende sin hest på et wellness ophold med vandbånd og skridt maskine i en måned eller to. Jo man vil kunne se forskel herefter, men går man hjem og træner sin hest som man plejer, så er man lige vidt.

Grundlæggende kræver det at man lærer sin hest at strække og løsgøre musklerne i overlinjen. Dette lærer hesten i første omgang bedst fra jorden. Altså uden nogen rytter og dermed vægt på ryggen. 

Hesten skal lære at strække sin overlinje samtidig med at den træder ind under tyngdepunktet. I kan læse meget mere om hvordan det gøres her på siden ved at se under arbejdet for hånd og longering.

Her ses Spirit på 3 år. Det er første gang han trænes ud fra A2R principper. Han begynder allerede at forlænge sin overlinje og slappe af.

Her ses Spirit på 3 år. Det er første gang han trænes ud fra A2R principper. Han begynder allerede at forlænge sin overlinje og slappe af.

Kan man slet ikke ride sin hest

Jo man kan godt ride sin hest samtidig med at man prøver at opbygge overlinje på den. Det er dog yderst vigtigt at man gør det korrekt. 

Hesten skal inden man sætter sig op på den have lært at strække sin overlinje. Den skal have haft mulighed for at opbygge nogle muskler i ryggen inden vi sætter os op. I hvert fald hvis vi skal være rimelig fair over for hesten.

Herefter skal vi starte med at ride hesten mens den strækker sig ned og frem. Dette gør at hesten har en mulighed for at arbejde med en ryggen løftet. Hvis hesten løfter hovedet og sænker ryggen, så bliver det enormt ubehageligt for hesten at bære sin rytter. Og så begynder alle problemerne.

Min erfaring er, at det er godt, i de første to år, altså indtil at hesten har en stærk overlinje, at arbejde dem for hånd og/eller longere dem inden de bliver redet. På denne måde får hesten mulighed for at strække og løsgøre sin overlinje inden vi begynder at belaste den.

Her ses Noller. Han bliver altid longeret og/eller arbejdet for hånd inden han rides. Han har meget svært ved at slappe helt af når han bliver redet.

Her ses Noller. Han bliver altid longeret og/eller arbejdet for hånd inden han rides. Han har meget svært ved at slappe helt af når han bliver redet.

Jeg har købt en garvet hest, men den har ikke en stærk overlinje

Nej og hvad skal man så gøre? Mange køber en hest med henblik på at komme ud at starte stævner hurtigt. 

Hvis hesten fra starten af ikke er trænet korrekt, så er der desværre ingen vej tilbage end at starte forfra.

De år man bruger på at starte forfra, vil til gengæld gøre at hesten kan holde i sporten meget længere. Formentlig en hel del længere end vi er vant til at se det idag.

Her ses Pro Firfod første gang gang han arbejdes ud fra A2R principper. Han har ikke været en nem hest. Men han nødt det her og var en drøm at arbejde med.

Her ses Pro Firfod første gang gang han arbejdes ud fra A2R principper. Han har ikke været en nem hest. Men han nødt det her og var en drøm at arbejde med.

Hvorfor er hestene ikke uddannet korrekt fra start af

Hvis det skulle være perfekt, så blev hestene startet op med træning fra jorden af som 3 års. Som 4 års ville man begynde at ride dem i en dyb og fremstrakt holdning. Og som 5 års ville man kunne forlange noget mere af dem.

Desværre er sporten ikke indrettet sådan. Avlerne skal tjene penge og det skal alle andre også. Ingen har tid til at vente. Derfor vil det være stort set umuligt at købe en hest der har fået den korrekte uddannelse. 

Regitse var en super springhest. Hun brugte desværre sig selv forkert, hvilket med årene medførte slid i ryg og ben. Det har taget meget lang tid at få hende til at strække halsen "ud af kroppen" og begynde at søge kontakten på tøjlen. Hvilket hun endnu ikke gør stabilt.

Regitse var en super springhest. Hun brugte desværre sig selv forkert, hvilket med årene medførte slid i ryg og ben. Det har taget meget lang tid at få hende til at strække halsen “ud af kroppen” og begynde at søge kontakten på tøjlen. Hvilket hun endnu ikke gør stabilt.

Du er nødt til at gøre arbejdet selv

Du skal altså ikke forvente, uanset hvor du køber hest, at din hest har fået den korrekte uddannelse. Den vil formentligt værre vant til at have en rytter på ryggen, men det er så også det. Uanset hvilke øvelser/tricks de kan vise dig, så har det ingen værdi hvis hesten ikke er “bygget” korrekt op. Bare hav det i tankerne når du køber hest. 

Hvis tingene skal ændre sig, så må vi som købere begynde at stille krav. Og så skal man være klar over at det letteste i hestens uddannelse er at komme på ryggen af den. Det sværeste kommer derefter.

De fleste vil kunne lære hest at lave piaffe,changementer m.m., men de færreste har tålmodigheden til at lære hesten at gøre det mens den arbejder over ryggen.

Det tager lang tid at få hesten stærk nok til at den kan arbejde med en "løftet" ryg når der sidder en rytter på den.

Det tager lang tid at få hesten stærk nok til at den kan arbejde med en “løftet” ryg når der sidder en rytter på den.

Se på din egen hest

Har den behov for at du tager et skridt tilbage? Man kan sagtens have det sjovt selvom man ikke starter stævner i en periode. Og hvis det kan være afgørende for din hests holdbarhed – er det så ikke det værd.

En godbid undervejs, gør det hele lidt sjovere

En godbid undervejs, gør det hele lidt sjovere