Den pokkers opstilling

Jeg tror vi alle har nogle ting, som vi gerne vil ændre på angående vores opstilling når vi rider. Vi ser os selv på et billede eller video og tænker hold nu op hvor ser det grimt ud. Det skal ændres!! Ofte glemmer vi, at vores opstilling ikke kun har noget at gøre med om det ser pænt ud.

Den måde vi sidder på er altafgørende for, hvor godt hesten kan arbejde. Mange af de problemer vi føler vi har med hesten, ville kunnet rettes, hvis vi fik rettet på os selv.

Det handler ikke kun om at sidde med en rank ryg og se op. Det handler om at sidde på en måde, så vi nemt kan give korrekte og usynlige hjælpere. Vi skal sidde på en måde så vi har nemmere vi at styre hesten og tempoet uden at skulle hive og slide i tøjlerne. Og vi skal sidde på en måde så vi ikke påvirker hesten med vores egen asymmetri.

Både hestene og vi er asymmetriske. Har man arbejdet meget med at rette hesten op fra jorden af, så vil den alligevel føles skæv at ride, hvis man ikke har fokuseret på sig selv også.

Vi kan ødelægge vores heste med vores egne skævheder. Tænk over det!!

Hesten kan få hævelser eller nulret pels under sadlen, hvis vi sidder ustabilt eller skævt. Dette kan ske selv om sadlen passer perfekt.

Vores egne skævheder og ustabilitet kan påvirke hesten til at; bruge sig skævt, gå på forparten, gå for meget frem, gå imod hånden, gå for lidt frem, miste eller ændre rytme, undgå kontakten på tøjlen osv.

I mit eget tilfælde har jeg ikke tidligere følt at jeg havde de helt store problemer. Men “tidligere” er for snart 20 år siden, eller noget i den stil.

Selvom jeg ikke føler mig ældre, så gør min krop ikke helt det samme som den gjorde da jeg var yngre. De skader man pådrager sig som ung rytter, giver pludselig problemer senere i livet. Mange år med springning og knap så meget dressur undervisning har givet nogle uvaner og de senere år har jeg brugt mere tid på at træne hestene fra jorden end jeg har brugt på at ride.

Smerter

Denne sommer begyndte jeg at få smerter i lænden når jeg red og smerterne bredte sig til skuldre og nakke.

Jeg har to diskusprolapser, men i mange år, var det når jeg red, at jeg ikke havde smerter. Derfor var det noget af en nedtur pludselig at få smerter pga ridningen. 

Jeg har brugt meget lang tid på at få mine heste til at bruge sig selv korrekt uden rytter. De er bygget rigtig fint op muskelmæssigt. Jeg har arbejdet på at få dem til at bruge sig selv mere symmetrisk. Alle forudsætninger var der for at få dem til at arbejde rigtig godt under rytter, men alligevel var det ikke helt optimalt. Jeg kunne godt mærke at jeg ville være nødt til at arbejde på mig selv.

Det siges jo at så længe hesten ikke går korrekt, så bliver det svært for rytteren at sidde korrekt. MEN hvis rytteren ikke sidder rimeligvis korrekt, så kan hesten ikke bruge sig selv korrekt. 

Uvaner

Nå men jeg vidste at jeg havde fået nogle frygtelige uvaner med mine arme og hænder. Som nogen nok ved, så havde jeg igennem nogle år redet hestene ud fra Art2Ride’s metoder.

Her bruger man meget tid på at strække hestene, meget dybt. Det betyder jo så at tøjlerne nødvendigvis er nødt til at være lange. Fint nok når hesten strækker sig, men ikke så godt når hesten bryder strækket.

Man gør derfor det at man tager sine arme og hænder ud til siden, hvis hesten kommer ud af strækket, for på denne måde at bevare kontakten. Når hesten strækker sig igen samler man sine hænder. I mini format kan dette være en ganske god måde at bevare kontakten på, men bevægelsen bliver meget nemt overdrevet.

Mange, inklusive mig selv, ender med at sidde med albuerne langt fra kroppen og hænderne kommer i mange tilfælde til at være meget langt ude til siderne eller højt oppe i luften. Dette ødelægger balancen for både èn selv og hesten. Her ud over giver det en alt for urolig kontakt til hestens mund.

Kriemhild Morgenroth

Jeg vidste at jeg havde brug for hjælp og spurgte min søde sadelfitter Kriemhild Morgenroth, som også er berider, om hjælp. Jøsses der gik det op for mig hvor mange uvaner jeg havde fået, men også hvor mange ting jeg ligesom havde glemt at fokusere på.

Mange af os har de samme problemer

Ikke alle har de samme problemer som mig, men jeg kan se når jeg underviser at mange af os døjer med de samme problemer. Når man ser andre ride eller man ser sig selv på video, så er det nemt at se fejlene. Det er straks meget sværere når man skal til at rette dem.

For mit eget vedkommende har det været nødvendigt at have fokus på min kropsholdning i alle situationer og altså ikke kun når jeg rider. Det tager meget lang tid at ændre en dårlig eller forkert kropsholdning. Det er derfor typisk ikke nok kun at have fokus på det når man rider. 

Jeg er ikke tilhænger af at rytteren sidder fuldstændig anspændt på hesten, for at tvinge sig selv ind i given position. Men rytteren kan heller ikke sidde så afslappet at vedkommende falder helt sammen. 

Vi skal som ryttere ikke være spændte – men vi skal være spændstige!!

Skuldrene

En af mine egne helt store problemer både under ridning, men også i dagligdagen, er mine skuldre. Mine skulderblade stritter som englevinger på ryggen af mig.

Både min kiropraktor og Kriemhild har givet mig øvelser der løsner brystmuskulaturen, da en for stram brystmuskulatur kan give dette problem.

Jeg har lavet disse øvelser hver dag i mere end 6 måneder. Men englevingerne havde jeg stadig. 

Undervisere har prøvet at rette det ved at sige at jeg skulle tage skuldrene tilbage, rette mig op eller gøre skuldrene flade på ryggen. Men jeg kunne ikke, jeg anede ganske enkelt ikke hvordan jeg skulle gøre det. 

For ca tre uger siden fandt jeg løsningen. Jeg ved ikke om det lykkedes fordi jeg har strukket brystmuskulaturen eller om jeg bare ganske tilfældigt fandt ud af hvad det var jeg skulle gøre.

For at få mine skulderblade helt flade på ryggen skal jeg føre mine skuldre nedad og derefter frem. Nærmest som en bagudgående cirkelbevægelse. Når jeg gør det spændes brystmuskulaturen. Så langt så godt!! Det har også kun taget mig det meste af mit liv at finde ud af det.. Og nu skal jeg konstant minde mig selv om det. Meget belastende, men det gode er at det har fjernet smerterne i mine skuldre og nakke. 

Jeg måtte stå ved at spejl for at se, hvor meget der skulle til før den øverste del af min ryg blev helt lige. For mig er dette en meget kunstig måde at holde min krop på, men for andre er det sikkert ganske naturligt.

Knæ og lår

Kriemhild opdagede, at når jeg red min vallak Noller,så klemte jeg med mine knæ og lår. Ulempen ved dette er at den nederste del af benet kommer væk fra hesten, i hvert fald når man rider med længere bøjler i en dressur sadel. En anden ulempe er, at vi da klemmer hestens skulder når denne skal føres tilbage under sadlen. Dette kan bevirke at hesten ikke går frem eller det kan påvirke hestens rytme således at den bliver spændt og kort gående.

Jeg har primært dette problem når jeg rider Noller. Han vil meget gerne sætte farten op og min måde at blive hængende på, har været at klemme med lår og knæ. Hvordan skulle jeg ellers bliver på ryggen af ham? Ja altså hvis jeg holdt godt fast i tøjlerne, så ville jeg da i det mindste blive i nærheden af ham. Men det er jo ikke den optimale løsning. 

Jeg ved godt at løsningen på dette problem er at have hele benet fra hofte til hæl tæt på hesten. Så er det ikke kun den øverste del af benet der holder dig fast. Du nærmest vikler dine ben rundt om hesten, lidt overdrevet men det er princippet. På denne måde behøver du næsten ikke bruge dine kræfter for at blive siddende. 

Men når man rider en meget fremadgående eller hidsig hest, så prøver de fleste ryttere, ubevidst, at holde underschenklen væk fra hesten, men det gør at man er nødt til at klemme sig fast med knæ eller lår. Det er derfor ikke den optimale løsning. Hesten skal lære at acceptere at benet rører den uden at den ræser frem.

Lår og knæ skal altså ikke klemme livet ud af hesten, men de skal ligge til. Den aller øverste del af vores indvendige lår er faktisk med til at styre hestens manke. Har vi ikke kontrol over manken, så er det at hesten forbøjer sig, skyder skuldrene eller slingrer.

Jeg øver mig nu på at kunne have hele mit ben liggende ind til Noller uden at klemme. Og det projekt går ikke fantastisk, men det går fremad.

Falder sammen i den ene side

Jeg kommer til at falde sammen i venstre side, hvis hesten påvirker mig til at gøre det. Og desværre gør rigtig mange heste det. Mange heste går med bagparten skubbet en smule til højre og skulderen lidt til venstre. Dette bevirker at rytterens sædeben og hofte falder ned til højre. Nogle gange glider hele sadlen til højre. For at kompensere får man som rytter foldet sig sammen i venstre side mens man strækker den højre side.

Det kan være meget svært at modstå sådan en skævhed hos hesten, men man er nødt til at kunne gøre det. Når ens egen skævhed er sammenfaldende med hestens, så er det virkelig skidt. 

Der skal virkelig arbejdes på at kunne bibeholde begge sædeben, med samme vægtfordeling og samme afstand fra hestens rygsøjle. Her ud over skal man kunne finde den samme styrke i begge sider af sin krop. Det er absolut ikke nemt at gøre og det er heller ikke nemt at forklare hvad det er folk skal gøre.

Jeg startede selv med at prøve mig frem og da det ikke helt lykkedes så begyndte jeg at læse bøger om emnet. Den bog der har hjulpet mig mest er Mary Wanless’s “Rider Biomechanic.”

For mig hjalp det også at finde en øvelse der strækker hoftebøjerne. Øvelsen jeg bruger kan ses herunder. Hoftebøjerne i min venstre side var strammere end i min højre side. 

Hoftebøjerne kan være skyld i lændesmerter og de kan gøre at man svajer i ryggen, hvilket jeg også havde tendens til.

Udover ovennævnte kan stramme hoftebøjere også være skyld i at rytteren bevæger sine ben frem og tilbage i let ridning eller i galop. De kan også være medvirkende til at at knæet løftes når rytteren prøver at rette sin ryg.

Du kan læse mere om hoftebøjerne og se øvelsen jeg har brugt HER.

Se op!!

Hvorfor er det lige det er så svært? Det er ikke svært at rette, men lige så snart man ikke har tankerne på det, så glor man lige ned i nakken på sin hest. 

Når vi gå på gaden, så kigger vi jo ikke ned lige foran vores fødder. I hvert fald ikke hvis gaden er jævn. Så hvorfor gøre det når man rider? Det kan kun være for at se hvordan hesten går med sit hoved. Det burde ikke være hovedet vi fokuserede på. Vi får jo altid at vide at vi skal ride hesten bagfra og at vi ikke skal fokusere på hestens hoved holdning.

Nå men jeg glor lige ned i nakken på mine stakkels heste. Jeg øver mig i konstant at finde et punkt rundt om banen jeg kan have fokus på og ændrer punktet når jeg ændrer retning. 

Når vi kigger ned, så er vi medvirkende til at få hesten på forparten. Så vi skal virkelig øve os på at lade være med det.

Hænder 

Vi skal lære at holde vores hænder fremme foran manken. Det i sig selv kan af og til være nok til at få en hest til at stoppe med at gå bag lod. 

Jeg ser meget ofte at folk har for vane at trække specielt den indvendige hånd tilbage mod låret. Dette sker når man ikke kan kontrollere sin hest med sin egen krop og når den udvendige tøjle bliver for lang.

Når vi rider med for lange tøjler, så bliver kontakten ustabil. Vi får konstant taget og givet på tøjlerne. Det bevirker at biddet bevæger sig i hestens mund. Jeg tror at denne uro i hestens mund, er mere ubehagelig for hesten end en konstant jævn kontakt. 

Når vi får taget i den ene tøjle uden at have kontakt på den anden, så flytter biddet sig i munden på heste. Det vil sige at midterstykket på biddet kommer i nærheden eller direkte påvirker laderne og det er bestemt ubehageligt for hesten. 

Vi skal forsøge at holde biddet stabilt i munden på hesten. 

Tommel- og pegefinger bevarer længden på tøjlerne, mens de andre fingre lukker og åbner alt efter formålet.

Albuerne

Albuerne er den fleksible forbindelse mellem hestens mund og rytterens krop. Albuerne bøjer og strækker i forbindelse med bevægelsen.

Albuerne kan være medvirkende til at stabilisere rytterens krop og dermed rytterens balance. Det kræver dog at albuerne holdes tæt på kroppen og kan fungere som en slags fjeder til hestens mund. Dette kan kun lade sig gøre hvis albuerne holdes i en “mellem position”, altså ikke helt strakte, men heller ikke forbøjet bagved rytteren.

 

 

Jeg havde selv fået en dårlig vane med at holde mine albuer ud til siden. Dette gør at kontakten til hestens mund bliver alt for ustabil og man bliver nemt urolig i sin overkrop.  

Hænder og albuer er dog noget af det vi kan holde øje med og derfor er det typisk nemmere at rette. 

Hvis vi har problemer med at rette det, så skyldes det ofte vores egen overbevisning. Hvis vi f.eks er overbevist om at hesten skal rides for lange tøjler, løse tøjler eller lign. Ja så bliver det ikke nemt at rette. For problemet er da ikke i albuerne/hænderne, men derimod i hovedet.

Stabilitet

Det jeg har manglet har været en form for stabilitet i min krop. En stabilitet der kunne modstå presset fra en kraftig fremdrift. En stabilitet der kunne gøre, at jeg kunne følge med bevægelsen i stedet for at være bag den. 

Jeg øver mig nu når jeg sidder som passager i bilen, ved at lade være med at læne mig tilbage i sædet. Her vil jeg holde min balance og prøve at modstå de påvirkninger der ellers tvinger min krop frem, tilbage eller til siderne.

Jeg øver mig når jeg fejer staldgangen, i ikke at vride unødigt til siderne. Når jeg bærer en spand med vand så prøver jeg at holde min krop lige, på trods af den vægt der tvinger den ned til den ene side. 

Når jeg gør rent tænker jeg over hvordan jeg bruger min krop. Faktisk er rengøringen blevet lidt sjovere nu hvor jeg prøver at sammenligne det med, hvordan jeg bruger min krop under ridning.

Så I alt hvad jeg gør prøver jeg at holde min krop stabil og i balance.

Man skal finde en slags indre kraft

Når vi rider skal vi bruge en form for indre kraft til at styre hesten og holde vores egen balance. På nogle heste føles det nemt, men på andre heste kan det kræve al vores koncentration og indre styrke. 

Denne indre styrke har ikke så meget at gøre med mave og lår muskler. Det er en styrke der gør at hele kroppen bruges til at bevare sin balance. Vi kan ikke holde vores balance hvis nogle muskler er enormt stramme mens andre muskler er enormt slappe. Mary Wanless ville tale om bindevæv der er ude af balance.

Når vi finder denne indre kraft, så kan vi styre vores hest fra sædet. Vi skal kunne kontrollere hestens manke og føre den i den retning vi vil. Det kan vi gøre med vores sæde og den øverste del af vores lår.  

Denne indre kraft eller stabilitet i os selv, er det der giver hesten stabilitet. Kan vi finde den bliver hesten meget nemmere at ride. Min egen vallak der går imod bidet, løber og ændrer rytme bliver pludselig helt stabil og blød i kontakten. Min ældre hoppe Regitse som normalt unddrager sig enhver form for kontakt på tøjlen, søger pludselig selv denne kontakt og hendes gang ændres i det øjeblik ret markant.

Regitse er en hest der meget nemt ser spøgelser men idag, her lige inden nytår, red jeg hende, der blev fyret af rundt omkring, men hun reagerede overhovedet ikke. Normalt ville jeg ikke ride hende sådan en dag, men når jeg virkelig får kontrol over mig selv, så kan jeg få kontrol over hesten, vi bliver så fokuserede på hinanden, så alt andet er bagateller. Jeg synes det er vildt!!

Hvis man kan finde denne indre kraft, så kan man få hesten til at gøre alt det, den er stærk nok til at udføre.

Jeg vil helt klart anbefale alle at læse så meget som muligt om rytterens sæde. Jeg startede selv med bogen “When two spines align: Dressage dynamics” skrevet af Beth Baumert. Men hvis man vil skridtet videre og virkelig vil til bunds i sine egne problemer så skal man læse Mary Wanless’s bog Rider Biomechanics.

Al lykke med træningen  og rigtig godt nytår.