Charlotte Ravnbo

 

Om Charlotte Ravnbo

Charlotte Ravnbo

Charlotte Ravnbo

Jeg blev i 2006 færdig med min uddannelse som Professionsbachelor i Fysioterapi (fysioterapeut) fra CVU Syd, Fysioterapeutuddannelsen i Næstved.

Forud for min fysioterapeutuddannelse har jeg uddannet mig til og arbejdet som handicaprideinstruktør og aut. massageterapeut.

Efter færdiggørelse af min fysioterapeutuddannelse har jeg arbejdet på klinik og efteruddannet mig til ridefysioterapeut, som var mit primære arbejde i årene 2009-2015.

I 2010 fik jeg muligheden for at tage udannelsen til hestefysioterapeut ved Skolen for Hestefysioterapi ved Cecilie Stadler. Uddannelsen blev afsluttet i 2011 med en dyrlæge eksamineret eksamen.

Siden 2015 har jeg arbejdet som fuldtids hestefysioterapeut.

Fra februar 2013 til marts 2016 har jeg taget uddannelse i Animal Normallization Therapy ved Patricia Kortekaas i Holland. Uddannelsen blev afsluttet med en eksamen og er godkendt af Oregon and Washington Veterinary board.

Jeg har altid haft med dyr, specielt heste, at gøre og har redet siden barnsben, primært dressur på distrikts- og landsplan. Interessen og jobbet hænger nu sammen og jeg glæder mig over, at kunne hjælpe både rytter og hest med deres problemer i hverdagen.

Link til Charlottes hjemmeside

Foredrag Lørdag

CR Hestefysioterapi

CR Hestefysioterapi

Har du tænkt over hvordan hesten er bygget og hvordan den skal være muskuleret? Kunne du tænke dig, at  lære at se, hvornår din hest har brug for behandling?

Kom og hør og se, hvordan hesten er bygget. Hvordan den bevæger sig og hvorfor. Lær hvornår skal du være opmærksom på, at din hest kan have brug for behandling. 

Autoriseret Fysioterapeut og Hestefysioterapeut Charlotte Ravnbo vil gennemgå hestens anatomi og biomekanik samt vise hvilke symptomer du selv kan være opmærksom på i din daglige omgang med din hest.