Tålmodighed

 

Tålmodighed er nøgleordet

Det ord man hører igen og igen, når man taler om art2ride, er tålmodighed. Derfor synes jeg det skal have en plads under Art2Ride.

Hvis man vil træne sin hest korrekt, så kræver det tålmodighed. Det er nok det vigtigste element i træningen af heste. Vi har som mennesker en tendens til at sætte os et mål som skal opnås inden for en bestemt tidsramme. Når vi sætter os et mål for os selv, så er det en ting, men at sætte sig et mål for sin hest er noget helt andet. Vi har kropsbygning, temperament, tidligere træning og meget andet at tage hensyn til. Alle heste er forskellige og vil kræve forskellige tidsrammer. Det er derfor umuligt at sammenligne sin egen hest med andres.

Ved ikke hvem der longerer hvem :D

Ved ikke hvem der longerer hvem 😀

Man skal have tålmodighed til at vente på at hesten udvikler sine muskler, således at den bliver i stand til at udføre det arbejde vi beder den om uden at lide overlast.

Træner man sin hest ifølge art2ride så bliver tålmodighed på et tidspunkt en helt naturlig ting i forbindelse med træningen af hesten. I starten kan det være svært. Men efter noget tid, begynder man at få øjnene op for alle de små detaljer. Det er det vidunderlige ved denne træningsform. Pludselig er det ikke mere de store forandringer der har betydning, det er de små daglige forbedringer der glæder en. Man får noget nyt at glæde sig til og glæde sig over hver eneste dag.

Stacia som 3 års

Stacia som 3 års

Man vil helt sikkert komme til at opleve, at man af og til bliver nødt til at gå skridt tilbage for at rette op på et eller andet. Det er her man kunne tænke at ens tålmodighed bliver sat på en prøve. Men når man, når til det punkt, hvor man er blevet bedre til at vurdere, hvad hestens behov er, så er det slet ikke svært. Det vil være ganske naturligt og aldeles nødvendigt. Selvfølgelig kan man irriteres lidt over at man ikke fik gjort det rigtigt fra start af, men man er ikke i tvivl om at man vil tage den tid det tager.

Man vil aldrig forsøge at tvinge noget igennem. Det kommer der aldrig noget godt ud af alligevel. Det vil være spildt arbejde at træne hesten hvis den først er blevet anspændt og nervøs. Nej man skal være tålmodig, vente på hesten og pludselig vil man opdage at det der ellers var så svært pludselig er legende let. Helt uden ubehageligheder.

Stacia som 3 års

Stacia som 6 års

Man bliver heller ikke ved med at træne den samme øvelse indtil man synes man får det ønskede resultat. Man prøver højst tre gange, er der ingen forbedring, så stopper man og prøver igen en anden dag. Forbedrer hesten sig i første forsøg, så stopper man også. Dette giver hesten en belønning og der er heller ikke nogen grund til at blive ved, hvis det man lige gjorde var godt. Man risikere bare at ende med at øvelsen måske bliver dårlig igen fordi hesten bliver træt. Her gælder det altså også om at tænke lidt mere langsigtet og ikke forvente at hesten ændrer sig markant på en lektion.

Nogen vil måske tænke, jamen når man overhovedet videre. Ja det gør man, hvis man bevarer troen på det, bliver ved med at arbejde systematisk, så vil man blive overrasket. Heste der trænes på denne måde, vil gerne yde, de forsøger at gøre deres bedste og de elsker at arbejde. Og da de ikke er belastede af ømme muskler og dårlige oplevelser, så vil de med tiden blive smukkere og mere ridelige end heste der er trænet mere ”traditionelt”.

Alt for mange heste bliver aflivet fordi folk ikke har tålmodighed til at gøre et ordentligt stykke arbejde. Om det er et spørgsmål om penge, succes, normer eller pres fra venner er ikke til at sige, men trist det er det i hvert fald.