Art2Ride har igennem de seneste år fået mange flere tilhængere, hvilket er fantastisk. Flere har altså fået øjnene op for denne måde at træne deres heste på. Desværre betyder flere tilhængere også at flere kritikkere begynder at holde øje med os.
Jeg har set billeder hvor man sammenligner en hest der strækker sig helt til jorden, med en hest der bliver redet i roll kur, under overskriften “hvorfor gå fra det ene onde til det andet”.
I min verden kan man ikke tvinge en hest til at gå i en dyb holdning med hovedet foran lod. Hvis hesten går dybt for for en lang tøjle, så vil den til enhver tid kunne løfte sit hoved inden rytteren kan nå nå at reagere med tøjlen. Ved rollkur bliver hesten redet bag lod for en kort tøjle. Det vil sige at hvis den prøver at løfte sit hoved så vil den møde modstand fra tøjlen. Jeg kan ikke se sammenligningen.